Seneste ny på 4930.dk

Seneste indlæg

5. oktober 2025LollandFedt manner, en ny talemåde ? I vor uundværlige Folketidende den 30. september havde det ærede byrådsmedlem Eric Steffensen (A) et debatindlæg med overskriften “Sprogfornyelse eller….? Det korte svar er ja. Efter antallet af anslag at dømme, har ordet “fedt” virkelig sat sig i ES’s hukommelse som noget “der ikke bude være der”. Men hvorfor er det kommet “dertil”. Jeg er årgang 1954, og har siden 1970 serviceret og repareret biler. I den mellemliggende tid har bilerne forandret sig. Forandret sig i både udseende og endnu mere i teknik. Det har været nødvendigt at følge med. Hvis “udviklingsgenet” var stoppet i 1990, kunne det være nærliggende at drømme om “de gode gamle biler”. Det gør jeg ikke. “De gamle biler er nærmest noget l…. Jeg synes udviklingen i bilteknik har været fantastisk at følge fra forreste række. Samtidig med denne tekniske udvikling lagde jeg mærke til at noget så simpelt som goddag ( eller måske blot “dav” ) blev forvandlet til “hej” ved både ankomst og ved afsked. I starten vidste “folket” ikke, hvordan dette ord skulle håndteres, og et hej ved afsked blev suppleret med et “farvel”. Sammenfattet : Sproget forandrer sig, fordi samfundet forandrer sig. Fordi mennesket forandrer sig. Fordi omgivelserne forandrer sig. Bryder man sig ikke om denne udvikling ? Stå af ved næste perron ( sådan i overført betydning ) Sproget forandrer sig med både “nye” Danske ord ( eller rettere : kendte ord der får en ny / stærkere betydning ) og ord fra udlandet, specielt fra England. Sproget lever. Hver generation klager over den næste generations sprog. Det er fredag og jeg prøver at sige : “Det er dejligt, det snart er ugeende”. Hvor mange ved direkte hvad jeg mener. Ét af de ord jeg har observeret brugt “forkert” ( efter min mening ) er “forbi”. F.eks. “jeg kommer forbi dig i morgen”. Personen mener “jeg kommer og besøger dig i morgen”. Jeg har valgt at tage det fra den humoristiske side, og spørge : “Var det ikke bedre du kommer ind til mig, i stedet at køre forbi ? På denne måde kommer ofte en ordveksling, hvor vi begge kan fornemme om vi “er på bølgelængde”. Ja, “bølgelængde” – ja, vi kunne blive ved. Muligheden for at vælge “alt skal være ved det gamle” er til stede. Alt nyt er noget skidt, kan indstillingen være. Hermed ønsket om et fedt kommunalvalg. Med en fed stemmeprocent. Og med nogle fede lister. Nogle lister federe end andre. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, 4930 Maribo. Sprogfornyelse eller…? Et indlæg af byrådsmedlem Erik Steffensen i Folketidende den 30. september 2025. [...]

Sti ved Nystedvej rengjort

2. oktober 2025Lolland / Omkring MariboSti Nystedvej / Blæsenborg rengjort. Har du har brug for en pause fra debatindlæg i vor uundværlige Folketidende, der for størstedelens vedkommende omhandler det kommende kommunalvalg ? Hvis ja. Så læs med her. De grønne områder der er offentlig ejet af Lolland Kommune, får ofte en hård medfart i dagspressen. En hård medfart, der går på manglende vedligehold. Manglende vedligehold – i hvert fald efter borgerens / borgernes vurdering. Det er så her “frikvarteret” skal bruges til en positiv skildring af vedligeholdelse af et grønt område på / ved Blæsenborg. Os der bor på Nystedvej er så heldige at “vi” har et stisystem helt ind til “hjertet” af den dejlige by, Maribo. Da stiens asfalt er lagt direkte oven på muldjord, er en del frø til “biodiversiteten” stadig i behold. Af denne grund “skyder der lidt planter” gennem asfalten. Det blev der gjort noget effektivt ved her i august måned. Da Laila og Arti ( der er vor vovse – og der mangler ikke et “g” ) gik morgentur, var personale i gang med, hvad man kan kalde en renovering. Ikke kun nødtørftig “for at det skulle se ud”. Nej, her blev “gået til stålet”. Denne “beplantning” i asfalten og kanten / rabatten ( der var i gang med at dække asfalten udefra ) blev rettet til. Wauw. Det “er sgu i orden”. STOR krammer til Lolland Kommunes Park & Vej ( og I kan selv bestemme om det skal være fra Laila eller undertegnede ). Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, 4930 Maribo. [...]

Arbejdspladser lolland kommune

29. september 2025LollandArbejdspladser igen, igen og igen… I vor uundværlige Folketidende den 27. september havde Birthe Lauridsen et debatindlæg omkring arbejdspladser i Lolland Kommune. Og nok så meget om hvem der bestrider dem. Sagligt indlæg, med noget statistik fra jobindsats.dk. Så vidt jeg har kunnet faktatjekke disse tal, er de “inden for skiven”. Ak, at det skulle komme så vidt at jeg sympatiserer med et medlem af Enhedslisten” ( undskyld ). Men det er jo netop det der kendetegner lokalpolitik : “Vi ser på sagen, og ikke hvor den kommer fra”. Da jeg første gang hørte om de mange arbejdspladser og den historisk lave arbejdsløshed, kunne jeg heller ikke få armene ned. Da de ( armene ) kom ned i skulderhøjde, var min første tanke : “Er alle de dejlige arbejdspladser ved / på Femern forbindelsen talt med ?” Det er de, kan jeg forstå. Arbejdspladser ved Femern forbindelsen er jo ikke “dårlige arbejdspladser”. Men sjovere hvis det var medarbejdere, der var bosiddende lokalt. Ikke kun under arbejdet med projektet. Men også fremadrettet. Det skal her bemærkes, at jeg er helt med på at Femern forbindelsen er nødvendig for at koble vort område til resten af Europa. At Tyskland har kæmpet og kæmper imod er mig helt uforståeligt. Uanset hvad må vi ( jeg gør i hvert fald ) betragte disse arbejdspladser som midlertidige. Når snoren ( en gang ) er klippet, bliver det hverdag. Hvad skal så afløse alle disse arbejdspladser ? Denne hverdag betyder at Femern forbindelsen udelukkende skal bruge driftspersonel fremadrettet. Man indregner ej heller mandskabet, der bygger en lagerhal for en enkeltmandsfirma, i dette firmas ansatte. Enhver ledelse i en produktionsvirksomhed ved når et produkt salgsmæssigt er på toppen, skal det næste produkt være udviklet, og markedsføringen sat i gang. Inden for en overskuelig fremtid må “Femern forbindelsen” anses for at være på toppen, rent beskæftigelsesmæssigt. Det er rigtig fint at element fabrikken ikke skal rives ned, og bruges til vejfyld. Dette scenarie ville være tåbeligt. Men hvad er det, der bliver stående ? En skal, en dybvandshavn og let adgang til motorvej. Alt andet skal bygges op. Bruge den til sit oprindelige formål ? Markedet for tunneller i nærområdet er, hvad jeg vil vurdere “som begrænset”. Plads til nye virksomheder ? Ja, mon ikke. Som enhver automekanikerlærling vil udbryde ved synet : “Wauw, pokkers god plads at fuske i”. Ved nye virksomheder til området oplever jeg det som om begejstringen hos omverdenen er ligefrem proportional med antallet af forventede arbejdspladser. Os andre bolsje – butikker der har beskæftiget 2 – 5 medarbejder i mere end 45 år nærer ikke anseelse som “de nye”. Snarere tværtimod. Det er også fint nok for mig. Jeg tænker tilbage på hvad der er sket ude i verden for virksomheder, der var små en gang. Bill Gates beskæftigede i 1979 mindre end 15 personer i Microsoft. Lars Larsen søgte i samme år en startkapital på kr. 150.00 til Jysk Sengetøjslager. Resten kender vi. Måske går der “en ny Bill Gates” eller “en ny Lars Larsen” rundt her på Lolland. Måske er det hende / ham der fik bygget lagerhallen nævnt ovenfor. Den gode idé holdt hun / han for sig selv indtil… Konklusion : Lad os stå sammen her på Lolland. Uanset “farve”. Lad os sammen bakke de små op. Og lad være med at “falde på halen” af “forventede arbejdspladser”. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 4930 Maribo. Arbejde eller arbejdspladser ? Et debat – indlæg af Birthe Lauridsen i Folketidende lørdag den 27. september 2025. [...]

Landbrug eller solceller

17. september 2025Lolland / Miljø og klimaSpis brød til – eller spis energi til ? Landbrug eller solceller ? Brød eller energi ? Nej, det er ikke disse 2 problemstillinger, de 2 duellanter til Lolland Byråd diskuterer i vor uundværlige Folketidende. Nej, det er antallet af arbejdspladser i landbruget, kontra arbejdspladser i energiparker / solceller ( grøn omstilling ). Jeg er jo ikke politiker, så jeg har en noget mere simpel tankegang . “Har vi brug for energi eller har vi brug for mad ?” Gennem årtusinder ( måske milliarder af år ) har mennesket levet af “det der kom op af jorden”. Dette behov er nu konverteret til energi. Igen min simple tankegang : “Et stykke rugbrød med solcelle, mums”. Nå nej, rugbrødet er væk. Det stammer jo fra landbruget. Men et stykke solcelle med sukker. Sukkerfabrikkerne har fået lov til at leve. Men hvor skal de få råvarerne fra ? Nå pyt, det finder vore politikere nok ud af. Omkring sukkerfabrikkerne, er vi så heldige at de i den seneste tid har markedsført sig med flere ingredienser end tidligere kendt. Tysk grundighed. Store landbrug er nogle slemme drenge. Agrifos ? Fy, fy. De har effektiviseret. Tro mig om ikke ledelsen har kigget en slagter over skulderen. En slagter der “skar ind til benet”. Vi er nok mange, der kunne have glæde af at kigge med. Lad os få landbruget ud, solceller ind. Måske kan vi også “klemme” nogle få hundrede 200 meters vindmøller ind. Vindmøller med “lidt vibrationer” i jorden. Så får vi også borgerne ud. Os der bliver tilbage ( med knurrende maver ), kan nyde stilheden på de vindstille og solfattige dage. Dage helt uden aktivitet og /eller kommunikation. Jeg tænker jeg går ud foran værkstedet på Victor Kolbyes Vej. Sætter mig med armene over kors og drømmer tilbage. Drømmer, mens naboens skraldelugt smyger sig i næsen. Men naboens flamingorester lægger sig i min favn. Drømmer mig tilbage til Nystedvej med egen købmand. Med egen slagter og brødudsalg ( med bund i det gode Danske landbrug ). Jeg ser for mig Sognerådsformand Braüner kommer kørende i sin Renault 8, og bytter vore husnumre. Bytter husnumre fra nummer 28 til nummer 32. Ja, det var nærdemokrati og gode Danske råvarer. Tiden hvor man talte sammen. Talte sammen og fandt en løsning sammen. En løsning til gavn for alle parter. Måske med “lidt filen” her og dér. Drømmer om “vor hovedstad”, Hunseby. Med centralskole hvor vi “lærte noget”. Med Børges Cafeteria og Forsamlingshus. Wauv Jeg kunne starte min benzingenerator. Men nej. Det hjælper ikke. Resten af vort samfund er jo “nede”. Drømmer om jeg sidder på de forreste rækker i revyen. Men jeg kan ikke grine. Nå, nu kom der strøm i vore kontakter. Jeg må ind og skrue / skrive videre. Hermed ønsket om et godt kommunalvalg. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 – 4930 Maribo. [...]

Solceller redder verden eller ?

13. september 2025Lolland / Miljø og klima / UncategorizedSolceller redder verden ( +Lolland ), eller…? Såvel lokalt som nationalt giver opsætning af solceller på landbrugsjord anledning til diskussioner og afstandstagen fra naboer til kommende VE anlæg ( som “solcellemarkerne” kaldes ). “Jernmarker” kaldes de af andre. Endnu andre kalder disse anlæg “Energiparker”. Diskussionen om udseendet af disse anlæg,vil jeg ikke gå ind i. Kun kort konstatere at “de ser ud ad helvede til” iflg. min mening. Opsætningen af disse anlæg går nok mere efter devisen : “Man kan vænne sig til meget. Såfremt prisen er rigtig. “Prisen” er i denne anledning “indtjening”. Det hjælper naturligvis også, hvis anlæggene er uden for “udviklernes” synsvidde. Ja, ordet “udvikler” er brugt om de virksomheder, som opsætter anlæggene. Udvikler eller det “fordanskede ord” “developer”. Developer bliver de aldrig. Jeg har selv rødder i landbruget. Af den grund er det sørgeligt mange landmænd vælger at plukke de lavest hængende frugter. Og leje jorden ud til disse “non – developere”. Med glæde læste jeg her i vor uundværlige Folketidende tirsdag den 09. september 2025 om virksomheden “Agrifos”. “Agrifos”( på Lolland ) samlede flere gårde / virksomheder, og blev én af Danmarks største “spillere”. Ligeledes “Krenkerup” som bryggeri. Frederiksdal med vinproduktion. De er developere. Beklageligvis er landbrugsjord til opsætning af solceller, den billigste placering. Samlet set er solceller blandt de mindst areal – effektive energiformer. A-kraft anlæg er blandt de bedste. Kan sol og vind redde verden og gøre os uafhængig af brændstoffer baseret på kul og brint ? Nej. Ikke på kort sigt. Vi mangler energi til “at fylde ud”. Hvis de kunne, er jeg overbevist om såvel jeg som resten af befolkningen kunne “sluge” placering af solceller. Også i nærhed af egen bopæl. Vi har brug for et stabilt el net ( jeg har i hvert fald ). Måske har vore politikere et andet behov ? Et behov for at stoppe produktionen, når det er vindstille og / eller mørkt. Bygge vor el – forsyning på ustabile energikilder ? Det er nogenlunde samme problemstilling, hvis man som arbejdsgiver vil opbygge en service – virksomhed udelukkende på personer med kroniske sygdomme og nedsat / varierende arbejdsevne. Altså en service – virksomhed, hvor kundernes behov er “i real time” ( som det hedder på nudansk ). I real time, ligesom jeg ønsker energien til stede, når behovet er. Opbygge et elnet på solceller ? I et land hvor vi har ganske lidt sol. Og lang tid, hvor det er overordentlig mørkt ? Det er humor. Beklageligvis en humor, hvor vi som borger ikke har behov for at klappe. Ja, der er plads til både solceller, vindmøller og personer med nedsat effektivitet i vort samfund. Det skal blot sammensættes i det rette miks. Vor regering har besluttet at mængden af VE skal firdobles inden 2030. Det er “lige om lidt”, som borgmestrene bruger som undskyldning. Fornuft ? Søg i H.C.Andersen’s digte. Der var en gang. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 4930 Maribo. [...]

Lugt af lort i Rødbyhavn

26. august 2025LollandSiden er oprettet 26. august 2025. Lorteland Magda, nu også i Rødby Havn. I vor uundværlige Folketidende tirsdag den 26. august kunne man læse om en stank der har udbredt sig i Rødby Havn. En stank der kommer fra tangophobning på Strand 1. Strand 1 er et område, som det statslige selskab, Sund & Bælt A/S, har kompenseret naturen med. Kompenseret med, i stedet for det område der er inddraget til brug ved anlæg af Femern forbindelsen. Oh, hvilken herlig kompensation. I samme beskrivelse ( i Folketidende ) udtaler én af området turistfyrtårne, Lalandia : “Lortelugt tvinger Lalandia til at ændre strategi”. Som altid er 4930.dk klar med et forslag. Et forslag der bunder i : ” Der er ikke noget, der er så dårligt, at det ikke kan vendes til noget positivt”. Derfor overskriften “Lorteland Magda, nu også i Rødby Havn”. Ja, vendingen kan også være “Lorteland Magda, nu også i Lalandia Biograferne”. Tanken er der kunne laves en kavalkade med Buster Larsen. Buster Larsen, som er kendt netop for vendingen “Lorteland Magda”. Gense én af monologerne ved at klikke på “lorten” til højre for denne tekst. Indbyggere i det tidligere Østtyskland var vilde med “Olsen Banden”. Måske det samlede Tyskland kunne elske Buster Larsen. Dette på trods af han er gået bort i 1993. Hvis ikke andet : “Så er det en ny form for markedsføring af området. Naturligvis afhængig af vindretningen”. Nå spøg til side, og pjat frem. Flere borgere har rettet henvendelse til Lolland Kommune om problemet. Det er ikke deres bord. Sund og Bælt A/S har udtalt ( iflg. det lokale medie ) . De er klar over problemet, men ønsker ikke at fjerne materialer der giver lugtgenerne. Det er et “naturligt fænomen. Lad os tænke en tanke : “En lokal borger havde placeret sit affald ( med lugt ) på f.eks. Maribo Torv. Naturligvis med en adresse – label så ophavskvinden / – manden var offentlig kendt. Borgeren bliver kontaktet af Lolland Kommune, men borgeren kan godt se / lugte problemet. Borgeren ønsker dog ikke at gøre noget. Stopper sagen her ? Der er ingen grund til at “tærske langhalm” på det videre forløb. Den kender vi. Vi kan gå direkte til kernen : “Fatter Sund og Bælt A/S ikke at de skal opføre sig ordentligt ? Opføre sig ordentligt i forhold til den verden, som de er en del af. Opføre sig ordentligt overfor de “aktionærer” som har sat dem i verden ( teoretisk ejer alle Danskere 1/6.000.000 af Sund og Bælt.” At områdets borgere skal finde sig i dette “naturligre fænomen” – det er ufatteligt. At Lalandia skal finde sig i det, er ufatteligt. Lalandia, som trækker så stor en “volumen” af turister til vort område. Lalandia som ikke får statsstøtte. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, 4930 Maribo. [...]

Facebook og politiske annoncer

24. august 2025LollandFacebook, Instagram og politiske annoncer ? Facebook, eller rettere “Meta” ( som selskabet bag FaceBook hedder ) har valgt at sige nej til politiske annoncer på sine platforme. Dette valg kan “man” selvfølgelig være enig eller uenig i. Jeg er vælger, ikke opstillingsberettiget, så jeg kan sådan set være ligeglad. Nok lidt mere glad. For så slipper jeg for at se / høre på alle de gode ting som politikerne vil gøre for os, altså såfremt de bliver valgt. Og måske får lige i overkanten af 50% procent af stemmerne. Nej, jeg er ikke ligeglad. Vi skal alle kunne udøve vore interesser. Vi skal alle kunne fremkomme med vore synspunkter. Det der irriterer mig med politiske annoncer og debat fra samme gruppe er : “Der bruges forholdsmæssig megen energi / spalteplads / taletid fra personen, for at omtale modstandernes synspunkter. Prøv dog at fremhæve egne “godbidder”, og lad modstanderne være luft”. Hvis argumenterne er gode, kommer dette helt af sig selv. Politiker : “Se dig selv som sælger”. Ingen ( god ) sælger nedgør modparten / modpartens produkt. Efter >50 år i autobranchen har jeg deltaget i en del “peptalks” om salg. Her bliver ovenstående indprentet gang på gang. Nå, men tilbage til det emne jeg startede med : “Politiske annoncer på META’S platforme”. Ja, Google har også meldt ud at politiske annoncer er bandlyst her. Heldigvis er der andre kanaler at få sine budskaber ud i. Trykte medier ? Dem er der desværre ( næsten ) ingen der længere har lyst til / gider læse. De lavt – hængende frugter i den forestående valgkamp er blevet til “nedfaldsfrugter”. AI, ChatGPT og andre “kunstige intelligenser” er blevet dagligdag for snart alle, der “har hang til taster”. Dette er dog ikke noget der “springer op i øjnene” på os. CharGPT er jo i bund og grund ikke andet end en ( rigtig god ) søgemaskine. Du skal derfor aktivt “gøre noget”. Ja, den kan også lave fotos, stregtegninger og meget andet. Men til søgning / tekst er den fænomenal. Og du får ét svar. Ikke scrolle i en Google Søgning”. Vore politikere burde se hele “den siddende periode” som en valgkamp. Altså fremkomme med synspunkter / holdninger løbende. Som borger ville vi kunne få et bedre indblik i, hvad der sker. Ikke kun når det er upopulære beslutninger. Upopulære beslutninger, som i vor “bette landsdel” betyder lukninger af…, eller i hvert fald nedskæringer. Løbende information som passende kunne ske gennem en optimeret hjemmeside. Et formidlingsværktøj, som vi har kendt i efterhånden mange år. Hjemmesiden er de senere år, i hvert fald for mindre organisationer, blev skubbet lidt i baggrunden for netop FaceBook og Instagram. Med brug af “basis værktøj” kan den interesserede borger og ChatGPT “bare komme an”. Appetitvækkeren, som politikeren må anvende, kan så være en plakat, en flyer, et “komsammen” eller ud på gaden. Ved søgning i “ChatGPT” på 2 lokale lister vedr. politisk program, giver det ikke et brugbart svar. Ikke et brugbart svar for stillingtagen til “om listen er noget for mig”. Jeg håber for listernes egen skyld, at de har fundet en anden vej for at udbrede budskabet. Konklusion : Lav noget “basis – materiale” i form af en optimeret hjemmeside. Hvis du ikke allerede har én. Hvis du har : Så sørg for at den er “up to date” og skrevet i et sprog der er til at forstå for os alle. Mød jævnligt vælgerne ved enhver tænkelig lejlighed. God valgkamp. OBS – Jeg har allerede valgt bogstav. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, 4930 Maribo. [...]

Remondis i Maribo

6. august 2025Lolland / Miljø og klimaDenne side er oprettet 06. august 2025. REMONDIS i Maribo REMONDIS i Maribo. Nærmere betegnet på Victor Kolbyes Vej 5. REFA’s samarbejdspartner, REMONDIS er flyttet fra Banegårdspladsen 7 ( Maribo ) til Victor Kolbyes Vej 5. Denne adresse ejes af Birket Autotransport ApS. Skødet til selskabet, CVR-nummer 81 83 58 10, den 18. december 1998 ( iflg. opslag på www.tinglysning.dk den 05.08.2025 ) Remondis Maribo. Denne flytning har jeg ikke været vidende om. Og behøver det sådan set heller ikke. Da de første containere ankom til adressen, var min første tanke : “Det er noget transport, som vor nabo skal udføre for REFA“. Men nej. Containerne, store som små, blev opbevaret og vasket på adressen. Vasket på den vaskeplads der “i sin tid” blev etableret til afvaskning af betontromler efter udkørsel for firmaet M-Beton ( M-Beton var et I/S mellem NYBETON og Entreprenør Poul Christensen, Maribo ). M-Beton var et særdeles aktivt firma med ca. 10 medarbejder, da jeg flyttede ind på værkstedet på adressen Victor Kolbyes Vej 9 i september 1979. Netop vask på den nordlige del af grunden har undret mig. Vask sker med højtryk uden afskærmning . Altså frit over til os. Når kunden afhenter en bil efter reparation / rustbeskyttelse hos os, kræver det ofte en orientering om det udførte. En orientering der bedst sker ved at vi er nær kundens bil. Ved denne kundekontakt sker det at vi står midt i en vandtåge. Vi må derfor finde et andet sted at tale færdig. I min daværende miljøgodkendelse står tydeligt at udendørs vask ikke må ske uden afskærmning på 3 sider. Af denne grund har jeg forsøgt at få viden om under hvilke forudsætninger / miljøgodkendelser firmaet på adressen drives. Første gang i Bangs Have Pavillonen, hvor jeg havde et indlæg om det at drive mindre virksomhed i Lolland Kommune. Her var Lolland Kommunes øverste ledelse på det tekniske område til stede, og jeg spurgte / viste problemstillingen. Uden resultat. Hver gang jeg har været i kontakt med Lolland Kommunes udsendte ved miljøtilsyn og andet, har jeg igen og igen forespurgt om det samme : “Drives firmaet på Victor Kolbyes Vej 5 efter autoværkstedsbekendtgørelsen ( der er autoværksted på adressen ), eller findes der en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 ?”. Intet svar. I referat fra seneste miljøtilsyn hos os står dog at det er henstillet til Birket Autotransport ApS at tage hensyn til vandsprøjt mod vort område. Det er ikke nok. Og slet ikke nu hvor adressen har fået en ekstra bruger. REMONDIS Maribo. Nu vaskes der både brugte containere i vekslende størrelser og skraldebiler ( renovationsbiler ). Vask af skraldebilers “sammenpresnings-maskine”. Hvad indeholder vandtågen ? Jeg er ikke biolog. Ej heller kemiker. Men almindelig viden fortæller mig at det sikkert ikke er noget man bør indtage. Indtage – hverken i små eller store mængder. Det er vi bare “pisket” til, når vi færdes på vor egen grund. Efter min bedste overbevisning og almen viden om arbejdsmiljø, skal det beskrevne arbejde foregå indendørs. Indendørs med udsugning, og et afkast på mindst 8 m ( på grund af Davidoff Maskinfabriks bygningshøjde ). Men hvorfor foregår det udendørs uden afskærmning ? Meget simpelt. Såvel REMONDIS som Birket Autotransport ApS er i miljømæssig forstand klassificeret som en “H51 virksomhed”. Teksten til en H51 virksomhed er som følger : “Garageanlæg og pladser til kørende materil i et antal af 3 eller derover i forbindelse med entreprenør- eller vognmandsvirksomhed, herunder endestationer ( for mere end én linje ), terminaler og remiser for busser. Redningsstationer.”. End ikke med ( meget ) god vilje kan hverken REMONDIS eller Birket Autotransport ApS kaldes “et garageanlæg..”. For begge virksomhederes vedkommende står biler udendørs. For Birket Autotransport ApS‘s vedkommende drives også autoværksted på adressen. Det sidste er naturligvis en påstand, men autogrossisterne Au2parts og Refako besøger med jævne mellemrum adressen. Det sker næppe for at hente et par skovfulde muldjord. Hvorfor denne klassificering ? Fordi en smart anmelder og / eller sagsbehandler har brugt denne mulighed. Smart ? Ja. Så kan begge virksomheder “flyve trygt under radaren”. Birket Autotransport ApS har den 07. juni 2019 haft miljøtilsyn. Ved dette tilsyn er der ført tilsyn med “Drift, Oplag, Produkter, Affald, Vaskeplads, Olietanke, Værksted, Spildevand”. Interessant er det dog også at der blandt punkterne står “Anmelde sig som autoværksted”. Klik her for at se rapport fra miljøtilsynet. Birket Autotransport ApS har igen den 24. juni 2021 haft miljøtilsyn. Ved dette miljøtilsyn er “autoværksted” ikke nævnt. Virksomheden er stadig klassificeret som en H51 virksomhed, og der har ingen bemærkninger været ved dette tilsyn. 3 måneder efter dette tilsyn havde vi hos Jørns Auto miljøtilsyn. Her blev ( igen ) spurgt til miljøgodkendelser på Victor Kolbyes Vej 5, men miljømedarbejderen havde ( igen ) ingen viden herom. Se en oversigt fra tilsynet ved at klikke her REMONDIS Maribo. REMONDIS Maribo ( dengang på Banegårdspladsen 7 ) har den 02. juni 2022 haft miljøtilsyn. Punkter der er ført tilsyn med : “Plads til renovationsbiler og komprimatorbiler, Affald, Brændstof, olie og kemikalier, Vask af biler”. Oversigt fra dette tilsyn kan ses ved at klikke her Bemærk, som ovenfor beskrevet, at virksomheden er klassificeret som “garageanlæg”. Vask af biler ? Det undrer mig at sagsbehandleren ikke har undret sig. Undret sig over at vask af en renovationsbil ikke er som vask af overfladen på én, skal vi kalde det “almindelig bil”. Nu er problemet så flyttet ud til Victor Kolbyes Vej. Og til os. Om det blot er en tilfældighed eller… ? Omkring Sankt Hans i år, hvor nævnte vask af containere var på sit højeste, havde Laila ( min kone ), Hanno ( kompagnon ) og jeg influenza – lignende symptomer. Jeg ved af ( bitter ) erfaring hvad håndtering af affald i sommertiden giver af bivirkninger. For mit vedkommende var det udkørsel af flis i en juli måned. Flis der havde ligget et stykke tid og “gæret”. Jeg har været nødt til at rette henvendelse til Lolland Kommunes teknikmyndighed for at få afklaret om arbejdet på Victor Kolbyes Vej 5 er i tråd med Lolland Kommunes værdisæt. Du vil sikkert sige : “Hvorfor henvender du sig ikke i stedet til den / de virksomheder på adressen ?” Jørn : “Det kan jeg ikke. Jeg ved jo ikke om firmaet / firmaerne har tilladelse i miljømæssig henseende til at udføre det som bliver praktiseret”. Jeg ved jo af erfaring at store firmaer har en helt anden tilgang til offentlige myndigheder end vi små “bolsjebutikker”. Lighed for loven ? Søg under “Der var en gang”. Det er meget mod min indstilling at kontakte offentlige myndigheder med en forespørgsel som den ovenfor nævnte. Jeg forventer, som noget helt naturligt, at der “ude i samfundet” er styr på virksomhedsdriften. Specielt for sådan en virksomhed som REMONDIS. på sitet www.remondisdanmark.dk slynges der rundt med fine ord, bl.a. “Miljøbevidst og professionel miljøhåndtering“. Klik her for at se området omkring virksomheden fredag den 20. juni 2025. Ja, hvis dette er professionelt, så vil jeg nødig se hvordan en amatør bærer sig ad. I forhold til fotoet øverst på denne side er der nu ankommet flere containere. Disse er placeret ud mod Victor Kolbyes Vej. Ikke tomme containere, men overfyldte containere. Victor Kolbyes 5 er ikke en station for vask og ombytning af “skraldespande” og affaldscontainere. Det er blevet en regulær oplagringsplads for skrald. En regulær losseplads. Vi ( JAU2 A/S – Jørns Auto ) er her medio 2025 i en overdragelses – situation. Hanno har købt halvdelen af driftsselskabet, og skal købe såvel bygning som resten af JAU2 A/S snarest. Jeg er nok ikke direkte sortseer, mere “realist”. Noget har sagt mig at sandsynligheden for at der kommer “noget i vejen” er til stede. Men at det skulle være en multinational koncern med en kæmpe egenkapital. En multinational koncern støttet af vort lokale affalds – selskab, REFA. Det havde jeg ikke drømt om. REFA, et selskab, der udadtil viser at det kører på dydens smalle sti ( og der kan ikke bakkes ). Der er nødt til at have været nogle forvarsler omkring REMONDIS‘s forvaltning af “Miljøbevidst og professionel affaldshåndtering”. Alt andet er utopi. Hva’ gør vi nu lille du ? Jeg ved det ikke. Jeg er helt tom for muligheder. Men én ting er helt klar : “VI kan ikke drive vor virksomhed som nærmeste nabo til en selvbestaltet losseplads”. Ovenfor er link til forskellige “dokumenter”. Disse er offentlig tilgængelige bl.a. som download fra Miljøstyrelsens Digitale Administration. Af denne grund er disse ikke password – beskyttede. 31. august 2025 : Jeg har den 28. august 2025 søgt aktindsigt i miljøtilsyn på virksomhederne Remondis A/S ( da firmaet var placeret på Banegårdpladsen 7, Maribo ) og Birket Autotransport ApS, Victor Kolbyes Vej nummer 5. På grund af aktindsigten må jeg ikke gengive materialet. Ét enkelt punkt synes jeg kræver nærmere forklaring. Firmaets 11 lastbiler vaskes udelukkende med børste og vand. Indrømmet : “Der gik nogle timer inden jeg efter læsning kunne få vejret igen”. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, 4930 Maribo. Læs også REMONDIS A/S, REFA’s underleverandør, har indtaget Victor Kolbyes Vej i Maribo ved at klikke på denne tekst. REMONDIS Maribo. Se min første beskrivelse af REMONDIS Maribo ved at klikke på denne tekst. REMONDIS Maribo. Se REMONDIS Danmarks hjemmeside ved at klikke på denne tekst – Miljøbevidst og professionel affaldshåndtering | REMONDIS A/S Jeg har fået oplysninger om vask på Victor Kolbyes udelukkende sker med børste og vand. Ingen kommentarer, men gennemse video’en og dan din egen konklusion. [...]

REFA Remondis

22. juni 2025Auto / Maribo By / Miljø og klima / Omkring MariboDenne side er oprettet den 22. juni 2025. Remondis, REFA’s underleverandør, har indtaget Victor Kolbyes Vej. Ikke kun Victor Kolbyes Vej nummer 5, som de opererer fra. Men hele området. I hvert fald nærliggende naboer / genboers grunde, samt rabatter / fortov. For nogen tid siden flyttede Remondis ind på grunden, der er nummer 5 på Victor Kolbyes Vej. Her renser Remondis’s medarbejdere brugte affaldscontainere og lastbiler. Samt lastbilers kompaktorer ved brug af vand under højt tryk. Denne afrensning foregår uden skærm mod vej / naboer. Naboen, Jørns Auto, startede i september 1979. I 1979 skulle et autoværksted godkendes efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. En miljøgodkendelse skulle udstedes, inden værkstedet kunne starte. Denne godkendelse blev udstedt af den daværende Maribo Kommune. Fornyet i 1982 da rustbeskyttelse blev en fast del af vore tilbud. I denne godkendelse står tydeligt at udendørs afvaskning kun må ske, når der er afskærmet på 3 sider. Vand, det én ting. Indenfor de seneste uger er denne vandtåge “tilsat” diverse materialer. Materialer som skønnes at komme fra afvaskning af førnævnte containere. Juridisk set kan disse materialer ikke med sikkerhed henføres til denne afvaskning. Hvis, så skal man se “udslippet” i “real time” ( som det hedder på Dansk ). Påfaldende er det dog at i de “få år” ( 45 år ) jeg har drevet virksomhed i området har, vi ikke tidligere registreret f.eks. ituslået flamingo, tilbudsaviser og små batterier. Pudsigt er det også at samme “fraktion” ligger klemt inde på adressens omgivende hegn. Tilbudsaviser på FTZ A/S’s sydvendte gavl ? Alle medarbejdere her bor ikke på Midtlolland. Derfor kan det naturligvis betragtes som en service fra Remondis til disse personer. Vi har et forholdsvis tætmasket hegn omkring det meste af Jørns Auto. Af denne grund må vi “nøjes” med vandtågen på vor grund. Jeg er ikke biolog. Af denne grund har jeg ikke noget bud på, om der er “baciller” blandet i denne tåge. Støj ? Fløjtende ligegyldigt. Der er så meget andet, der støjer i vort industriområde. Selv om det var på dette punkt, at en tidligere medarbejder i Maribo Kommune udtalte om støjsænkning : “Så får vi et bedre industriområde”. Der er personsammenfald mellem REFA’s øverste ledelse og ditto i Lolland Kommunes Teknik, Klima og Miljøafdeling. Af denne grund er jeg ikke ét sekund i tvivl om den / de ovenfor omtalte handlinger er helt i tråd med såvel lovgivning, som det “man gør i Lolland Kommune”. Samtidig ved vi jo alle at REFA er et selskab der ønsker millimeter – retfærdighed. Og håndhæver det. Alt bør være i skønneste orden. I “title tag’et” på https://remondisdanmark.dk står samtidig : “Miljøbevidst og professionel affaldshåndtering | REMONDIS A/S”. I “description” står ” “REMONDIS’ miljø- og salgskonsulenter er specialister , der giver en professionel og miljørigtig rådgivning. Vi gennemgår gerne jeres affaldssortering og kommer… Indrømmet : “Det er nogle seje gutter, de der REMONDIS’er”. Alt er i skønneste orden. Forventer jeg. Naturligvis. Det er mig der er et irriterende brokkehoved i fjerde potens. Dum, fordi jeg troede på det jeg lærte i Hunseby Skole om grundloven : “Der er lighed fra loven”. Ak ja. Det var dengang. Jeg gik u’ a’ skolen i 1971. Pga. alder og manglende kræfter, er vi i en overdragelses – situation med “Jørns Auto” til Hanno. Denne “nye miljøpolitik” fra LK vil jo gavne den nye ejer og derved driften af “Jørns Auto”. Sidste : Da jeg her klokken 13.00 den 23. juni, på grund af det kraftige regnvejr, rensede kloakriste på Valdemar Henriksens Vej, svømmende plastgranulat oven på vandet, og videre ned i regnvandsledningen. Godt på vej til vores fødekæde ( igen : Miljøbevidst og professionel affaldshåndtering ). 12. august 2025 : Min kompagnon, Hanno Brøndel, kørte en bil ind på værkstedet her midt på formiddagen. Da jeg gik forbi bilen, var der en tydelig “stank” fra bilen. Jeg spurgte Hanno om hvorfor bilen “lugtede sådan”. Hanno svarede : “Det er ikke kun bilen der lugter. Prøv at gå udenfor og “lugt efter”. Ja, lugten var overalt uden for. Og også fyldt vor kontor med samme “lossepladslugt”. Samtidig kunne jeg se at en medarbejder på Victor Kolbyes Vej 5 var i færd med at afvaske komprimatordelen på en renovationsbil. Medarbejderen var øjensynlig ikke selv tilfreds med lugten. Medarbejderen bar maske. Meget forståeligt. På følgende fotos er renovationsbilen kørt. Men rester fra vask kan ses på vaskepladsen. Se foto 1 ved at klikke her og foto 2 her. Resultat for os : Da en kunde kom for at hente sin bil, spurgte vedkommende : “Har I været på lossepladsen med min bil ? Vi kunne fortælle at lossepladsen nu var flyttet til os i stedet. Ja, og så måtte vi desinficere vort kontor og spisestue. 02. september 2025 : Midt på formiddagen blev der omlæsset skraldespande / -containere med en meget kraftig stank til følge. Stank der bredte sig ind over vor forplads, værksted og kontor. En kunde kom, efter aftale, og henstillede sin bil. Kunde havde glemt noget i bilen, og bad om nøgler. Inden han kørte igen med bilen, fortalte han om stanken, og at bilen ikke skulle stå til reparation på en losseplads. Ja, det var så resultatet af “nabohjælp”. Senere på dagen begyndte stanken igen, og vi kunne se at det kom samtidig med at komprimatoren på en renovationsbil blev vasket med højtryk. Næste dag blev der så igen vasket komprimator på en renovationsbil, med samme stank til følge. Torsdag den 04. september blev der omlæsset skrald fra en lastbil til en container med komprimator, som er stående fast på det yderste stykke af grunden ud mod Valdemar Henriksens Vej og Victor Kolbyes Vej. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 – 4930 Maribo. Link til yderligere materiale : Jørns kommentar til og med yderlige beskrivelser / dokumentation – klik på denne tekst. REMONDIS A/S Brug linket og læs om “Miljøbevidst og professionel affaldshåndtering | REMONDIS A/S”. Det er spændende læsning. Affalds – sortering ? Intet problem. REMONDIS A/S har løsningen. Ses på Victor Kolbyes Vej i Maribo. REFA REFA er bygget på 4 stærke værdier – * Udvikling, * Tryghed, * Engagement og * Ordentlighed. Ja, det sidste punkt hjælper REMONDIS A/S med. Video’en herunder viser området omkring Victor Kolbyes Vej nummer 5. Den del af videoen nedenfor der er optaget med drone er optaget på fra rabatten på Victor Kolbyes Vej 9. Video herunder viser oplagring af skrald i overfyldte og dermed åbne containere. Dette giver en ulideligt lugt hos naboer. Ulidelig, men også sundhedsskadelig lugt. Hvad er det “der gror” i disse containere. Containere der også bliver afvasket tæt ved hegn mod Valdemar Henriksens Vej. Til gene for bla. medarbejdere til Textilia’s “Clean Room”. [...]

Ny Dag eller Folketidende

5. oktober 2024LollandNy Dag – eller Folketidende Ja, det var et spørgsmål, der ikke gav mening onsdag den 26. oktober 1994. Tirsdag den 25. oktober var sidste udgivelse fra bladhuset “Ny Dag” i Nakskov. “Folketidende” var herefter eneste dagblad på Lolland Falster. Lukningen af “Ny Dag” gav et “boost” til “Folketidende” i såvel oplagstal som annonceindtægter. Oplagstallet for “Folketidende” rundede i 1995 27.000. Ja, det var tider. Tider man kun kan tænke tilbage på. Oplagstallet har nu passeret 9.000 – i nedadgående retning – desværre. Hvorfor skriver jeg “desværre” ? Som partner i et autoværksted går snakken med kunder ( meget ) ofte med andet end “bilsnak”. Hvad der sker i lokalsamfundet er ét af emnerne. Det er tydeligt at personer, der ikke holder dagbladet, er dårligere orienteret end os andre. Orienteret om opstart virksomheder eller udvidelser. Orienteret om foreninger og deres gøremål. Orientering om oplagte steder at besøge her på “Sydhavsøerne”. Orientering om lokalpolitiske problemstillinger. Det er absolut ikke kun dødsfald man som læser af FT bliver orienteret om. Udfordringerne i at drive dagblad er mange ( og svære ). Jeg er årgang 1954, men generationerne efter mig mener ikke, der skal betales for nyheder. Vores abonnement på FT, som vi har overtaget fra mine forældre, stammer fra lukningen af “Lollands Tidende”. Kr. 4.500 kan synes af mange penge for lokale nyheder. Det synes jeg ( måske ) også, men kr. 350 pr. måned for at holde sig orienteret – det må kunne skaffes. I stedet for at opsige dit abonnement kunne en deling måske være måden at fortsætte på. Det skæpper ikke ekstra i kassen på FT, men det gør jo at “bunden ikke kommer højere op”. Orientering om lokalpolitik ? Ja, det kan ses på kommunernes hjemmesider. Men får du søgt efter ….. hvis du ikke får et vink fra FT. Hvis vi ikke har journalister, der er interesseret i det lokale, vil der foregå mange ting “som går under radaren”. Helt specifikt har såvel undertegnede som Folketidende fulgt projektet med solceller i Våbensted ( Energipark Agerup ). I Folketidende har været mange ( og gode ) reportager om dette. Men informationerne når ikke så langt ud som det er ønskeligt. Ønskeligt ? Ja, i hvert fald fra os modstandere. Ønskeligt – hvorfor ? Fordi vi samlet ( samlet = beboere på Lolland Falster ) kunne få den nødvendige information af betydningen af en “energipark” tæt på beboelser. Betydningen af en energipark for samfundet som helhed. Energipark Agerup ( og andre energiparker ) bliver udråbt som nødvendige i “den grønne omstilling. Er det kun en indstilling fra “udviklerne” ? Er det kun en indstilling fra “de grønne” ? Kort sagt : “Har det ( opsætningen af energiparker ) “nogen gang på jord” ? Svaret blæser i vinden. Og kan ikke læses i “Ny Dag”. Nej, jeg får ikke provision for ovenstående. Det er bare en skidt udvikling for vor landsdel. Endnu mere skidt hvis “Folketidende” helt forsvinder. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, 4930 Maribo. [...]

REFA-rød kasse nu storskrald

28. september 2024Lolland / Miljø og klimaREFA – en innovativ virksomhed Den 03. august blev vi på Nystedvej 32 i Maribo belært om den røde miljøkasse ikke må veje mere end 4 kg ved afhentning. Et opslag samme dag på www.refa.dk fortæller videre : “Vær opmærksom på, at miljøkassen skal være fyldt ved afhentning, men må dog maximalt veje 4 kg.”. Fyldt ? Den har et rumindhold på 30 liter. Denne tekst er nu udeladt på www.refa.dk, men kravet om max 4 kg er opretholdt. I Folketidende den 26. september kunne man så læse at fremadrettet bliver den røde miljøkasse indsamlet sammen med storskrald. Dog kun efter forudgående bestilling. Alternativt kan den ombyttes på udvalgte genbrugspladser. Samtidig er en evaluering af den tidligere indsamling beskrevet : “Evalueringen viste, at mange miljøkasser bliver indsamlet uden at være fyldt op til de krævede fire kilo, hvilket både giver logistiske og økonomiske udfordringer, skriver Refa”. Hvorfor ? Muligvis fordi denne instruks ikke er beskrevet. Nå pyt. Vi har opgivet at anvende den røde miljøkasse til sit egentlige formål ( hvad det så end er / var ). Men betale ? Det er vi vel nødt til. Jeg bruger den i stedet til indsamling af skrald opsamlet i vejrabatter. Den 27. september blev Laila præsenteret for en ny oplysning af REFA’s indsamler. Denne gang om madkartoner. Karton, der har indeholdt mad, kan ikke “som standard” betegnes som madkarton. Vores aflagte indpakning fra spiste cornflakes er IKKE madkarton. Den indvendige pose af HD-PE var forinden fjernet. Denne indpakning skal indsamles sammen med pap. Dette forhold er dog ikke beskrevet på www.refa.dk. Som i “Tømmerflåden” : “Overraskelsesmomentet er én af grundpillerne i fortællekunsten”. Indrømmet : “Jeg er misundelig på REFA’s ledelse”. “REFA modellen” kunne vi ejere af servicevirksomheder lære meget af. Det ville give os mere tid til kundebetjening. Kunder, kunder, kunder – hvor blev I af ? Synes du ovenstående er rent vås ? Du har helt ret. Men det var ikke mig der begyndte. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 – 4930 Maribo. REFA – Rød kasse for farligt affald er nu storskrald. Læs også REFA og den røde miljøkasse ved at klikke på denne tekst. [...]

Brintproduktion

22. september 2024Lolland / Miljø og klimaNyt liv i en 100 årig historie Under overskriften “Vi skal have sat gang i den danske brintproduktion” havde 2 fra SF ( et politisk parti ) et debat – indlæg i lørdagens udgave af Folketidende ( lørdag den 21. september 2024 ). Indlægget starter med “I 1980’erne sad den danske opfinder Poul la Cour i en kælder på Askov Højskole og eksperimenterede med at producere brint ved hjælp af vindkraft…osv”. Måske der har indsneget sin en lille, og måske ubetydelig fejl. Poul la Cour døde i 1908. Det var nok i 1890’erne der skulle have stået. Da Lolland Kommune i samarbejde med aktører udi energi havde etableret “Brintlandsby Vestenskov”, var der et glimrende udstillingslokale. Her blev vi besøgende, på en fornem måde, guidet gennem de tanker, der var omkring projektet. Én af plancherne havde overskriften “100 år med H2 – H2 i 100 år mere ?” Da tidslinjen startede inden år 1900, var jeg lidt imponeret. Derfor oplysningen ovenfor. Hvad jeg er mindre imponeret af i indlægget, er de nævnte 400 MW strøm som møller på Lolland kan producere. 400 MW strøm til “eget forbrug” her på øen, samt ønske om eksport af brint fremstillet ved hjælp af “restenergien” fra områdets møller til Tyskland. I skrivende stund yder alle Danske vindmøller 163 MW, solcellerne, også i hele DK yder 119 MW. Vort forbrug er 4.443 MW og vor import er 2.746 MW. Indrømmet : Der er dage hvor det ser mere positivt ud. Men at ønske et Power 2 X anlæg baseret på vor nuværende elproduktion. Det lyder som en ( meget ) positiv tankegang. Der er et kæmpespild ved omdannelse af energi. Ved den ønskede omdannelse mindst 50%. Det er der vist ikke taget højde for i den ønskede eksport. Hvis en eksport skal i gang, samtidig med at “vore skibe og lastvogne” skal kunne tankes, skal effekten være langt højere end de nævnte 400 MW. Med den nuværende produktion af el, kan vi klare os med et 10 mm kobberrør ( med brint ) til Tyskland lagt i toppen af den kommende Femern Tunnel. Som Birgit Lystager sang for mere end 50 år siden vi har langt igen venner. Vi skal have sat gang i den danske brintproduktion Mere om Poul la Cour – klik her [...]

Energipark agerup informationsmøde

30. august 2024Miljø og klimaEnergipark Agerup, informationsmøde om… …afholdt den 26. august 2024 klokken 19 i “Landsbyen Energipark Agerup. Jeg havde tilmeldt mig ovenstående møde. Ikke fordi jeg vil blive direkte mærket at tiltaget med “indpakning” af Våbensteds sydlige del med solceller. Men alligevel. Fra vor private bopæl har vi “line of sight” til Trudstolpe – møllerne. Møller der står i det område, der vil blive til “Energipark Agerup”. Synet af nuværende møller er på ingen måde generende. Men at udskifte disse til nye møller med en højde til vingespids på lige i underkanten af 150 meter. Det vil virke voldsomt i landskabet. Hvad med vibrationer gennem jorden ? Det har vi i forvejen. Noget der er fremkommet i de senere år. Og de stammer IKKE fra Våbensted møllerne. Selv når nævnte møller står stille, er vibrationerne / resonansen til stede. En anden grund til fremmøde : Jeg har såvel kunder som gode bekendte i området. Dem ønsker jeg moralsk at bakke op. Først det positive ved “informationsmødet” : Rigtig god chokoladekage og kaffe. Coca Colaen ? Ja, det er jo en kendt mærkevare. Hvad var mere på “+ siden” ? Jo, jeg er virkelig glad for de 2 der fremførte seancen, ikke er ansat som sælgere i min virksomhed. Begejstringen for projektet var mere end fjern i det fremførte. Måske meget forståeligt. Der er jo ikke meget at være begejstret for. Projektet gør jo hverken fra eller til i fremtidens energiforsyning. Der blev opfordret til dialog. Og som der blev sagt : “Hvis der er nogen der vil det”. Hvad er der at gå i dialog om ? Området bliver jo under alle omstændigheder ødelagt. Området er i dette tilfælde såvel jordbesiddernes som beboernes ejendom. Personen der, iflg. CE’s hjemmeside, er “developer”, fraveg ikke sin siddende plads under mødet. På hjemmesiden er personen beskrevet med “Andreas is one of the most successful developers of onshore wind and solar PV in Denmark with a proven 15-year track-record of development”. OK. Meget forståeligt med denne inaktivitet. Der jo ikke meget “development” i at ramme nogle pæle i jorden og placere nogle plader ovenpå. Det kunne vores tidligere forfædre jo også have gjort. Med den trækølle de alligevel bar i den ene hånd. Hvorfor skal solceller og vindmøller stå på Lolland og ikke på tage i nærhed af hvor strømmen skal bruges ? Det var ét af spørgsmålene denne aften. Svaret “nærmest blæste i vinden” ( for nu at blive i terminologien fra denne aften ). Havde nedenstående, der ikke er fri fantasi, været fremført var der tale om “development” : Hej venner. Nu skal vi vise jer Danmarks første højtydende energipark baseret på solceller, vindmøller og bølgekraft. Skal vi se på de plader ? – tænker I nok. Ja, det skal I, men på en helt ny måde. Om lidt taber I kæben. På arealet, som kan ses på kortet, opstiller vi trackere med paneler der drejer efter solen. Vi “går” altså lidt op i højden, samtidig med at disse “blomster” yder 30 – 40% mere end traditionelle parker. Der bliver afstand mellem disse trackere. En afstand der vil blive brugt til natur i form af såvel dyrehold som planter. Da vi bruger ordet “park” i betegnelsen, betyder det ( naturligvis ) at der også skal være plads til rekreative formål. Rekreative formål til jer. Rekreative formål i samarbejde med jer. I stedet for 4 vindmøller, satser vi på 16 stk. i alt. Så tænker I : “Hvor skal de stå ?” De skal ikke “stå”. De skal “sejle”. Vi har en option på flydende konsoller hos Stiesdal Offshore – klik her. Møllerne kommer til at flyde i Østersøen. Bølgekraft bliver også indregnet i projektet. Der vil blive lavet en aftale med lokale “bølgekræfter”, for at sætte yderligere gang i denne form for Vedvarende Energi. Denne energiform er ikke produktionsmoden endnu. Men det hjælper vi med til. Vi tænker lokalt – men på en “national måde”. Og I er med hele vejen. Så trækker vi det sidste op af “godteposen” : På grund af det gode samarbejde med jer tilbydes I ( I = alle der kan se solcellerne ) gratis strøm i hele parkens levetid. “Kun” skal I betale transmissionsafgifterne til jeres el – selskab. Resultatet af projektet indtil nu : Mindst 40 familier har fået sat deres ( økonomiske ) liv på pause. Familier der har investeret i deres ejendom med henblik på at der er her, deres børn skal have en tryg barndom. Eller investeret i god tro, at der er her de skal bo resten af livet. Vil lokalpolitikere tilbyde denne usikkerhed for gode borgere i Guldborgsund Kommune ? Jeg håber det sandelig ikke. Som jeg har nævnt i tidligere indlæg : 350 mW gør praktisk ingen forskel i vor fremtidige energiforsyning. De menneskelige omkostninger er alt for store. I forbindelse med anlæg af energiparker bliver ofte nævnt denne grund : “Vi skal frigøre os fra Putins gas”. Det har Europa for en stor del allerede gjort. Vi i Danmark har netop færdiggjort gasinfrastrukturen mht. gas. Biogasanlæg ( og forbrugere ) er koblet sammen. Biogasanlæg vil skyde op meget snart. Her på Lolland er “vi” godt i gang. 95% af verdens solceller fabrikeres i Kina. Kina har gennem årene opkøbt muligheder for fremstilling af såvel litium og kobolt. Begge nævnte grundstoffer er en vigtig bestanddel i de batterier, der på nuværende tidspunk anvendes i biler og husstande. En ny ( og billigere ) teknologi er lige “på trapperne”. Har vi ikke gjort os afhængig af Kina i stedet for Rusland ? Hvad er forskellen ? Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, 4930 Maribo. “Reportage” fra første informationsmøde om Energipark Agerup – klik her. John Brill Engkebølle – debatindlæg om solceller / energipark og mødet om samme. Michael Skovbon – debatindlæg om solceller / energipark og mødet om samme. Smart Flowers’s hjemmeside – klik her Nedenfor er kan ses video’er om “Smart Flower” solpaneler. [...]

Energipark Agerup

17. august 2024Lolland / Miljø og klimaEnergipark Agerup. Indlægget er oprettet august 2024. Energipark Agerup Solcellepark Våbensted / Solcellepark Agerup er nu blevet til “Energipark Agerup”. Energipark Agerup. John Brill Engkebølle skrev under overskriften “Danmark skal være grønt foregangsland, men ikke for enhver pris”. Det var et debatindlæg i vores uundværlige Folketidende den 14. august. I dette indlæg “rørte” han ved nogle facts omkring os menneskers indstilling. Indlægget startede med ordene “Det går ikke ud over mig”. Ja, det er lige netop det der er hele pointen i modstand mod anlæg. Anlæg af enhver art. Hvis personerne ikke direkte kan føle en negativ konsekvens for sig selv, er de nok “lidt ligeglad”. Men hvad er det næste ? Måske er det dig og din livskvalitet, det rammer næste gang. Jeg er ikke bosiddende i Guldborgsund Kommune, men derimod i Lolland. Jeg bor tæt ved Maribo, er årgang 1954 og absolut ikke modstander af vedvarende energi. I tilfældet med Våbensted kunne jeg måske også “være lidt ligeglad”. Men nej. Derimod er jeg ( stadig ) i stand til at tænke : Er der mening i denne galskab ? ( altså at “omringe” gode borgere med et energianlæg ). Et anlæg, der lige så godt kunne opstilles på f.eks. tage. Tage i de områder hvor energien skal bruges / bruges. Det var mere naturligt. Det er som om “udviklerne” kun er i stand til at plukke de lavest hængende frugter under mottoet : “Innovation, nej tak”. Beboerne lokkes, iflg. information i Folketidende, med “fond og lokale tiltag”. Det minder mig om når vi i Hunseby Skole på sidste skoledag kastede karameller til resten af eleverne. Når brugstiden for solcellerne har “time out” – hvad så ? Ska de graves ned i “Miljøcenter Gerringe” sammen med vindmøllevinger ? Eller kan de genbruges i den grønne omstillings hellige navn ? Materialer i en bil genbruges i et niveau mellem 85% og 95% Vi har fraflytning fra vort område. Vi alle ( inkl. vore politikere ) ønsker det modsatte – altså tilflyttere med et job. Det giver også flere at fordele vore naturlige omkostninger på. Hvorfor flytte til et udkantsområde ( vandkantsområde ) som vores ? Det kunne være ønsket om fred og ro, og åbne vidder med natur. Der bliver talt så meget om biodiversitet. Dette ønske gælder tilsyneladende ikke for mennesket. Når Laila og jeg kører “bivejs-safari”, ser vi mange skønne og frit beliggende huse. Huse og området omkring samme der er velplejet. Skal disse beboere i fremtiden risikere at have den samme udsigt som beboerne i Våbensted risikerer ? Kan et moderne samfund drives med energi fra ustabile energikilder ? Jeg mener nej. Og jeg tror ikke jeg står alene med denne holdning. Vore politikere ( såvel lokale som lands- ) mener jo. Politikerne må sidde med “joker-kortet”. Altså viden om hvordan vi forsyner vort samfund med energi udelukkende fra VE kilder. Lad os se kortet med forklaringen. Politisk set skal alt energiforbrug over på el. Enten direkte eller omdannet til “ét eller andet”. 15% af vores energi stammer fra el. 85% ekstra ( + tab ved omdannelse ) skal altså skaffes ved nye energiparker. Hvad hjælper så “sølle 350 mW” ? Ja det er en gentagelse fra mit indlæg den 13. juli. Jeg er automekaniker. Alligevel kan jeg sagtens regne ud at jo mere VE, der indføres i el-nettet – jo mere regulerkraft skal der bruges. Eller måske kan det kaldes “back-up strøm”. Regulerkraft i tilfælde af overskyet og vindstille vejr” ( “det er set af og til” ). På Bornholm opsættes nu en batteripark. Den kan forsyne Bornholm med strøm i 1,5 time i tilfælde af… Wauv – 1,5 time. Hvad skal vi lave i resten af tiden indtil…..? Mange af os husker strømafbrydelsen den 23. september 2003. 5,5 time uden strøm i Østdanmark. Hvad kunne vi lave ? Feje og rydde op. Og drikke bajere – hvis man kunne lide dem ved “eftersommertemperatur”. Er det sådan vi ønsker vor energiforsyning ? Altså strøm ( og anden energi ) i kontakterne når vejrguderne vil. Eller skal vi tage problemet ved roden og indføre A-kraft snarest muligt. Væk med alle negative forestillinger om “Hva’ ska’ væk – Barsebäeck, hva’ ska’ ind, sol og Tvind”. Se realiteterne i øjnene : Vort behov for energi bliver kun større – og det skal dækkes. Altså såfremt vi ønsker at leve som vi gør i dag. Grøn omstilling i form af lidt vindmøller og solceller. Det er “ren” fantasi. Det svarer til en grøn omstilling i landbruget ved at skifte den røde Massey Ferguson traktor med en grøn John Deere. Konklusion : Bor du i et parcelhus kvarter ? Bor du i etagebyggeri ? Eller bor du i… ? Hvis du synes det er OK af plastre vor skønne landsdel til med solceller – ja, så stop her. Er du ikke enig i disse tiltag ? Eller andre tiltag fremadrettet, der måske kan forringe dit liv. Ja, så giv din mening til kende, hvor det er muligt. Støt op om de prægtige mennesker i Våbensted og andre steder i vor landsdel. Du kan evt. bruge kommentarsporet på www.4930.dk. Søg på “solcellepark Våbensted” og følg anvisningen. Sidste : ØRSTED, der tidligere hed DONG, har droppet en fabrik, der skulle lave e-Metanol pga. dårlig økonomi i projektet. Mærsk har købt skibene, der kan sejle på denne klimavenlige væske. Det er svært for mig at se den røde tråd i den grønne omstilling. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, Maribo. Læs også Solcellepark Våbensted – en kommentar fra Jørn Jørgensen efter første indslag i Folketidende. Og endnu mere : Ovenstående indlæg / kommentar i FT den 27. august 2024. Læs om stor solcellepark i Sønderjylland. En “park” der har indrammet en hel landsby. DTU og A – Kraft – klik på denne denne tekst og læs om Bent Lauritzen. Han ved noget om A – Kraft og energi generelt. Video fra området ved Våbensted. Videoen har personlige kommentarer fra Jørn Jørgensen. Et eksempel om solceller fra Toreby er med i denne korte video. For det bedste resultat : Klik på “Se på YouTube, vælg HD og vis den i fuld skærm”. [...]

Refa-farligt-affald-roed-kasse

4. august 2024Lolland / Miljø og klimaIndlægget er oprettet 04. august 2024 REFA og den røde miljøkasse. Det er lørdag den 03. august, og REFA’s renovationsbil besøger Nystedvej for indsamling af poser med tomme kartoner. Vores røde miljøkasse var placeret i nærheden af posen med de tomme kartoner. Laila spurgte om denne miljøkasse samtidig blev tømt . Medarbejderen løftede kassen og konstaterede straks : “Den er for tung. Den må ikke veje mere end 4 kg”. Ganske rigtigt, men det havde vi ikke tænkt over. Det er naturligvis vores fejl at vi ikke kan de forskellige regler ang. affaldssortering og afhentning til fingerspidserne. På www.refa.dk står jo tydeligt : “Miljøkassen med farligt affald må højest veje 4 kg – inklusive kasse.” På kassen er denne vigtige information ikke nævnt. En kontrolvejning viser ganske rigtig at miljøkassen med det beskedne indhold af brugte batterier vejer 6 kg. Beskedne i forhold til kassens samlede volumen. Hvad gør vi nu lille du ? Du tænker naturligvis : “Tøm kassen ned til de nævnte 4 kg, og aflever den ved næste afhentning af kartoner”. Nej, den går ikke. Dette forhold har REFA naturligvis tænkt over. På www.refa.dk står videre : “Vær opmærksom på, at miljøkassen skal være fyldt ved afhentning, men må dog maximalt veje 4 kg.” Den røde miljøkasse har et indhold på 30 liter. Det bliver en næsten uoverskuelig opgave at fylde kassen, og samtidig undgå at den vejer under eller lig med 4 kg. De på www.refa.dk nævnte materialer, der beskrives som “farligt affald”, har en vægtfylde i nærheden af 1. Måske med undtagelse af “lysstofrør”. Hvordan får man et lysstofrør ned i den røde miljøkasse ?” Det fleste rør er længere end kassens diagonal. Da ordet “miljø” indgår i kassens beskrivelse, skal røret vel ikke smadres og fejes op inden det “lander” i kassen ? Nå pyt. Vi har opgivet at bruge den røde miljøkasse. I vores erhvervsdel har vi mulighed for at få afhentet de nævnte fraktioner af et s-e-r-v-i-c-e-firma. Det er blot ikke jer alle, der har den mulighed. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 – 4930 Maribo. REFA, farligt affald og den røde miljøkasse. Læs mere ved at klikke på denne tekst. Læs også “EREFA og den varme luft / 150 kroner uanset hvad” ved at klikke på denne tekst. [...]

Trustpilot

12. september 2021AutoTrustpilot – er informationer herfra objektive ? Vi er ikke længere forhandler af rustbeskyttelses – produkter fra den Nordjyske leverandør. Af denne grund må vi ikke, iflg. denne og dennes advokat – forbindelse, nævne produkt – navnet længere. Hverken i tekst eller tale. Derfor er den positive beskrivelse af leverandørens eget center på Bangsebrovej 2 i Nykøbing naturligvis blevet fjernet. Beskrivelsen på Trustpilot, som jeg refererer til, er også slettet. Jeg håber på forståelse for denne handling fra mig. TAK. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen T direkte 55 55 34 36 [...]

Bilklage Ankenævn for Biler

10. juli 2021AutoBilklage.dk Bilklage. Har du haft en sag i Ankenævn for Biler ? Det har jeg. Sikken face. En sagkyndig blev valgt. En sagkyndig der ikke kender forskel på luftfjeder og støddæmper. En tapper autoforhandler der nøje var udvalgt. Som ikke kender en Mercedes. Troede det var en Land Rover. Næste ændring : En erstatning til en Mercedes ejer blev til en Skoda som skulle tages tilbage. Stop læsning her, hvis du ikke tror på ovenstående. Bliv i stedet i dine drømme. I samme drømmeverden som autobranchens organisationer befinder sig i. Er du modsat interesseret i et stykke dagligdag fra branchens eget ankenævn. Så bør du læse videre. Alternativt søge information og dokumentation via lortereservedele.dk. Det er værkstedshumor i top klasse. Var det besværet værd ? Billet på første række til farcen var dyr. Deltagerne kommer dog fra samfundets top. Lad mig i flæng nævne : En retspræsident, en afdelingsleder og en juridisk chef. Yderligere en sekretariatschef samt ingen mindre end Danmark bedste biladvokat. Og mest erfarne biladvokat. Set i det lys giver det ”Full value for money”. I Motormagasinet ses ofte referater fra afgørelser i Ankenævn for Biler / bilklage.dk. Afgørelser fremført af jurister ansat hos nævnets interessenter. Interessenter som er Auto Branchen Danmark, Bilbranchen ( DI ) og Dansk Bilbranche Råd. Foruden autobranchens organisationer drives bilklage dot dk også af FDM ( en billistorganisation ). Referater giver det indtryk at afgørelser i Ankenævn for Biler træffes på et fagligt højt niveau. Såvel autoteknisk som juridisk. Referater der står i skærende kontrast til det cirkus der afvikles. På mig virker disse indlæg yderst provokerende. Mindst havde jeg forventet min retstilling var lavere i et privat ankenævn. Set i forhold til Dansk ret. På Bilbranchen‘s hjemmeside ( DI ) kan læses følgende 2 udsagn : “…hvor begge parters retssikkerhed sikres” og “Hvis der indhentes sagkyndig erklæring får begge parter besked herom….”. Jeg formoder tekster er hentet fra en fremmedordbog. Teksten har ikke match i virkeligheden. Hvordan begyndte sagen ? ( hvad er vi indklaget for ? ) Vi havde monteret en luftfjeder på en Mercedes E Van. En reservedel som kunden selv havde indkøbt. Efter 5 uger taber fjederen pusten. Kunde henvender sig til os. Vi fejlfinder og konkluderer fejlen skal findes i luftfjederen. Vi henviser til leverandøren. Leverandøren monterer en ny luftfjeder. Leverandør orienterer kunde om at den første luftfjeder er monteret forkert af os. Denne udokumenterede påstand afviser vi helt naturligt. Fra kunde henter bilen hos os, til jeg ser luftfjederen næste gang går 13 måneder. I perioden er sket en forringelse af luftfjederen. Der er kommet 2 huller i reservedelen. Nævnets sagkyndige betegner dem som slidhuller. Rettens syn og skøn betegner dem som stikhuller. Den efterfølgende retssag falder også ud til kundens fordel. Jeg har været i stand til at lave 2 identiske huller i en helt identisk luftfjeder. Med hjælp fra en boremaskine og et 6,5 mm bor. En tilfældighed eller….. ? Fremkommer 2 borehuller i en luftfjeder pga “forkert montering” ? En konspirationsteori på linje med at John F. Kennedy levede videre på en Græsk ø efter attentatet i Dallas 1963. Hvad gik “farcen” ud på ? Kunde henvises af FDM til Ankenævn for Biler . Det er her “forestillingen” for alvor tager sin start. Og fart. Sandsynligvis vil du som læser ikke tro på : Sekretariatsbehandling undlades / ingen kontrol af data. Sagen oprettet som nyvognsgaranti. Bilen var 13 år gammel. En “sagkyndig” uden kendskab til bilkomponenter udpeges. “Sagkyndig” kender ikke forskel på fjeder og støddæmper”. “Sagkyndig” har ej kendskab til bilmodellen. Nævnets sekretariat beordrer syn og skøn / udarbejdelse af sagkyndigerklæring uden indkaldelse af parter. “Sagkyndig” undlader en væsentlig skade på reservedelen i sagkyndigerklæringen ( den primære fejl ). “Sagkyndig” betegner mine bemærkninger som “mundhuggeri”. Denne formulering overbringes af nævnets sekretariat. Godkendt af samme, selvfølgelig. Et enigt nævn godkender at jeg ikke er indkaldt til syn og skøn. Nævnet bestod af Danmarks bedste biladvokat, en afdelingschef i FDM og Retspræsidenten i Herning Ret. Min skrivelse med ønske om genoptagelse ødelægges. Indholdets kvalitet nedskaleres til det ubrugelige af chefen for nævnets sekretariat. Formanden for Ankenævn for Biler er Retspræsident Steen Friis Nielsen. Han godkender endnu en gang at jeg ikke er indkaldt til syn og skøn. Dette gøres ved at afvise genoptagelse. Ofte ser man at virkeligheden overstiger fantasien. Endog i væsentlig grad. Hvorfor er det vigtigt at deltage i syn og skøn ? På Auto Branchen Danmark‘s hjemmeside ses følgende : Ved syn og skøn kan der spørges ind til det, der undersøges, og gives supplerende oplysninger I kan rette eventuelle misforståelser og vurdere den sagkyndiges faglige ekspertise. Vurdere den sagkyndiges faglige ekspertise. Hvorfor ? Er den sagkyndiges viden ikke “toppen” af det mulige ? Teksten ovenfor ser jeg som en indrømmelse. Ved undervisning og kontrol bør underviseren’s / kontrollanten’s faglige kunnen ligge ( mindst ) ét niveau over den der skal undervises / kontrolleres. Ikke 2 under. I “min sag” var det yderst vigtigt at få vurdere det faglige niveau. Følgende relevante spørgsmål kunne stilles : Var den sagkyndiges faglige viden blank som en nyformateret harddisk ? Havde den sagkyndige et synshandikap ? Eller havde den sagkyndige en lidelse der fremtvinger overdrivelser for at få opmærksomhed ? Disse vurderinger holdt autobranchens professionelle organisationer mig ude fra. Sagkyndigerklæringen var ugyldig. Resten af sagen byggede videre på denne klods. Kan man ikke klage over bilklage.dk ? Jo. Over sagsbehandlingen kan man klage til “forretningsudvalget”. “Forretningsudvalget” består af direktører for kredsen af interessenter. Over afgørelsen kan man klage til nævnets formand. Altså samme person som har truffet den første afgørelse. Begge muligheder svarer til at politiet dropper hastighedskontrol. I stedet vinkes billisterne ind til siden. Der spørges om de har lavet en fartovertrædelse i de seneste 14 dage. Bilklage dot dk – er der ingen regler for sagsbehandling ? Jo. Ankenævn for Biler har jo, som alle foreninger skal have, et sæt vedtægter. Specielt vil jeg fremhæve : “Sekretariatet vejleder i fornødent omfang parterne om deres retsstilling”. Stemmer dette udsagn med at Ankenævn for Biler, iflg. sagkyndige, har afgivet ordre til at jeg ikke skulle indkaldes til syn og skøn ( sagkyndigerklæring ) ? Døm selv. ..og § 13 : “For ankenævnets medlemmer, sekretariat og sagkyndige gælder, at 1) der må ikke modtages instrukser fra nogen af parterne eller disses repræsentanter”. Sagkyndig har kontaktet kundens leverandør af reservedelen. Den leverandør der har startet sagen. Altså part i sagen. Sagkyndig er medlem af hvad der markedsføres som Danmarks største værkstedskæde. Personen har mange andre muligheder for at få bekræftet eventuelle reservedelsnumre og lignende. Jamen, der sker jo fejl alle steder. Måske, men ikke i Ankenævn for Biler. Var der tale om en fejl eller en ikke ønsket handling, havde én eller flere personer “trukket håndbremsen”. For nu at blive i “auto-jargon”. Det niveau, som jeg har været nærmeste vidne til, er fastlagt af autobranchens organisationer. Det dokumenteres bla. af udtalelser fra nævnets formand til et offentligt medie : “Han sætter en dyd i at kunne nå til enighed om en dom, og han sætter grundighed og kvalitet i højsædet i sine afgørelser!” . Ligeledes fra samme medie : “Man skal have stor respekt for alle sager, ligegyldigt om det er de store eller små sager. Folk skal føle, at de har fået en god behandling, selv om de ender med at blive dømt, fortæller Steen Friis Nielsen.” FDM’s direktør har tidligere udtalt at arbejdet i Ankenævn for Biler fungerer tilfredsstillende. Så må det jo være rigtigt. Bliver der en næste gang ? Én ting er sikkert : Vi monterer ikke reservedele som kunden selv har leveret. Foruden dette kan vi ikke sikre os mod kunder der er spiller af natur. Enhver kan købe et lod til kr. 400,00 i Ankenævn for Biler. En indsats der oven i købet tilbagebetales såfremt heldet tilsmiler samme. Og roulettens pil peger ….. På vores hjemmeside gør jeg samtidig potentielle kunder opmærksom på at vi ikke fremadrettet respekterer afgørelser i Ankenævn for Biler. Dette forhold vil normalt velfungerende mennesker sagtens kunne forstå. bilklage dot dk – Kompliceret sag ? Fra én af interessenterne i Ankenævn for Biler har jeg fået oplyst der ikke i Ankenævn for Biler‘s historie har været en sag som min. Det er naturligvis ikke rigtigt. Men jeg kan tilføje : “Det er første gang det er opdaget”. Det er første gang en indklaget har gennemskue det mangelfulde setup omkring bilklage dot dk. Kunnet gennemskue den mangelfulde faglighed. Såvel teknisk som juridisk. Hvorfor dette indlæg ? For at advare dig som udøver i autobranchen. For at mindske din risiko for at blive nedgjort. Nedgjort som jeg blev i hele forløbet. Et forløb der fra alle vinkler byggede på total mangel på professionalisme. 50 år i autobranchen forbyder at holde oplevelsen for mig selv. Det ville være moralsk uforsvarligt. Jeg indså for sent at personkredsen om nævnet ikke udvælges pga. faglige kvalifikationer. For sent kontaktede jeg en rådgiver uden for branchen. Meldingen herfra var klar : “Forlig sagen. Der bliver intet godt ud af en sagsbehandling i Ankenævn for Biler“. For sent. Indrømmet : Ankenævn for Biler og baglandet har samme fordel som vore politikere : Omgivelsernes korttidshukommelsen. Når den sidste side i denne avis er lagt, er det ude af hukommelsen. I dette tilfælde bør du huske adressen lortereservedele.dk hvis / når det bliver din tur. Jeg har betalt kr. 10.000 for en sekretariatsbehandling der ikke er udført. Yderligere kr. 3.200 for en ugyldig sagkyndigerklæring, der mest af alt minder om en nominering til årets Auto Award i kategorien “Fejlfinding For Dummies“. Som læser tænker du om ovenstående skildring : “Sikke en gang pladder”. Du har jo helt ret – men det var ikke mig der startede. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen JAU2 A/S / lortereservedele.dk, Maribo. Dokumentation i form af dokumenter finder du ved at klikke her og læse “Fortællingen om luftfjederen der tabte pusten og blev til en støddæmper”. Ankenævn for Biler – Fejlfinding for støj kan være svær. [...]

Grøn omstilling Lolland

29. maj 2021Miljø og klimaGrøn omstilling Lolland Grøn omstilling Lolland ? Ord i denne rækkefølge er hørt før. Rigtig mange gange. Fra politikere. Fra projektmagere. Vendingen er snart til at b….. sig over. Vendingen lyder mest som en undskyldning fra førnævnte til at plante landsdelen til med vindmøller og solceller. Verden venter på “den grønne strøm”. Eller gør den. I referat fra det seneste byrådsmøde i Lolland Kommune kunne man endnu en gang se “Din Stemme” gøre opmærksom på manglende mulighed for lagring af strøm. Også af “grøn strøm” ( hvordan det end ser ud). Avra for “lagra”. Hvad pokker. Er det ikke kommet i gang endnu. Der tales ( endnu en gang ) om energilagring i brint. Ja, det har stået på i mere end 120 år. Hvor langt er vi nået ? For nylig kunne vi i vor uundværlige Folketidende læse om denne teknologi i forening med det nye fra energifronten, “Power to X”. Det blev nævnt at dette har et stort potentiale. Korrekt. Men også et stort tab. Sådan rent energimæssigt. Fra 50% til 80% ved omdannelse fra VE energi til brint. Noget bedre “den modsatte vej”. Nyeste batteriteknologi giver langt mindre energitab. Med dette tab in mente hjælper det intet med opstilling af 6 gange 8 MW ved Nakskov Fjord. Eller samme effekt ved Vennerslund. Disse “husstandsmøller” redder ikke vort klima. Kun pudse glorien på ejerne. Pudsecremen betaler du og jeg. Du og jeg som energiforbruger. Skal det for alvor “rykke”, skal der opsættes VE anlæg der i stedet regnes i GW. Brintlandsbyen på Vestlolland. En knaldhamrende god idé. Den led en stille ( og for tidlig ) død. Skulle der i stedet være bygget videre på erfaringerne herfra ? Tilsyneladende ikke. Øv. Landsdelens virksomheder er klar til den nye udfordring. Hvilke virksomheder her på LF ? Jørgens Autoværksted i Ubehag ? Eller Langø Tagdækning ? Måske. Et simpelt “Power 2 X anlæg” består af en husstandsmølle ( eller en flok solceller ), nogle kabler, et par plader, en spand vand og nogle brokoblede dioder. Så er vi kørende. Er det niveauet vi stiler efter her på LF ? Nej, der skal nok mere til for at få “den nye energi” flydende. Og det har b.la. DTU forsket i i mere end 10 år. Større testanlæg “ruller” syd for vor landsdel. Skulle vi i stedet for at plante vor landsdel til med det ene og det andet “eventyr”, ikke se det hele i et større perspektiv. Som de eneste her i landet. Samarbejde med de personer og virksomheder der har teknologien. Eller en “begyndende del” heraf. Vor Herre var mere forudseende. På 7. dagen sagde han : “Bliv lys” – og kablerne var allerede lagt. Det kunne vi lære noget af. Få infrastrukturen på plads. Få lagringsproblematikken på plads. Derefter kommer vi til opstilling af energi anlæg. Den rækkefølge vi hidtil har været vidne til er udviklet i Omvendtstrup. Fra citat af Mark Twain: “Hemmeligheden bag at komme langt foran er at komme i gang”… …men Birgit Lystager sang allerede i 1972 : “Vi har langt igen venner”. God (grøn ) sommer. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Vicror Kolbyes Vej 9 – 4930 Maribo. [...]

Lollands affaldsservice

1. maj 2021Lolland / Miljø og klimaLolland – nu med ( affalds ) service Lollandsk affaldsservice. Fredag den 05. februar kunne vi brugere af FT endnu en gang læse om I/S REFA’a nye regulativ for afhentning af dagrenovation hos borgere med lange indkørsler. Det drejer sig dog kun om husstande hvor der er nødvendigt at bakke mere end 49 meter og 99 centimeter. Disse husstande skal herefter betale det beskedne ( ekstra ) gebyr på kr. 3.768. Naturligvis pr. container, når der ikke er vendemulighed på ejendommen. Leif Utermöhl, formand for teknisk udvalg i Lolland Kommune, har dog “trukket håndbremsen”. Ikke for en vending, men derimod med den logiske forklaring ( iflg FT ) : “Det at få fjernet sit affald, må være lige som at have en telefon. Man betaler altså ikke mere for at have en telefon, hvis man bor på landet, og det samme må gælde afhentning af affald, hvor der også må være en solidarisk løsning. At skulle betale 3.768 kroner ekstra om året er helt urimeligt, og hele det her regulativ trænger til en kraftig belysning, mener Leif Utermöhl”. Nøj hvor det varmede at læse denne udtalelse, og formanden har, efter min mening helt ret. Det viser at han har en “serviceminded indstilling”. Og ikke blot lader sig rive med. Begrundelsen fra I/S REFA for gebyret er, igen iflg. artiklen i FT “Der køres i dag med langt større renovationsbiler for at få områdernes indsamling til at blive så effektiv som mulig,……” Spændende ? Af denne grund aflæste jeg nummerpladen på bilen der afhentede dagrenovation fra min “bolsjebutik” den 10. februar. Her er der rigelig plads, og der bakkes helt til affaldsspand. Jeg synes bilen er af samme størrelse som i alle de foregående år. Og med god grund. Denne bil, en MERCEDES ECONIC, 1829LL er registreret første gang 05. april 2011 ( iflg. Digitale Motor Register ). Ny bil ? Nej. Større bil ? Nej. Ét af Mark Twain’s citater : Hvis du blot siger sandheden, så behøver du ikke at huske på noget. … og til teknisk udvalg og Leif Utermöhl : “Fortsæt bare”. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, 4930 Maribo. Affaldssag udsat igen. [...]

HOFOR og den CO2 frie energi

5. april 2021Lolland / Miljø og klimaHOFOR og den CO2 frie energi I lørdagens udgave ( 03. april ) af Folketidende kunne man læse HOFOR fremføre de planlagte vindmøllers lyksaligheder. Ja, det er alt sammen hørt før. En “sang fra de varme lande” ( dem der iflg. Shu Bi Dua er noget lort ). Tårerne vælter ud af øjnene over alt det gode HOFOR og deres CO2 frie energi vil gøre for vores i forvejen grønne ø. CO2 fri energi fra vindmøller ? Læste jeg rigtigt ? Ja, teksten “Altså meget mere CO2-fri strøm fra det samme antal møller”. Det er virkelig en nyskabelse som HOFOR belønner os med. En helt ny type vindmølle. Traditionelle vindmøller leverer “CO2 fri strøm” fra det øjeblik de igangsættes til første driftstop. End ikke hvis vindmølleoperatøren kommer på cykel, er servicen CO2 fri. Han kunne jo have spist oksekød. Når vindmøllen er udtjent skal den skrottes. På en CO2 fri måde ? Næppe. Ja, vingerne ved vi hvor havner. Vort lokale innovative affaldsselskab graver dem ned i håbet om……… Hvor kommer strømmen fra når det er vindstille ? Fra solceller ? Måske. Midt om natten ? Fra biomasse ? Måske. Fra vandkraft ? Måske. Fra opladede batterier ? Ja, i år 2040. Fra kulkraftværker ( eller andet hvori kulstof indgår ) ? Sandsynligvis. Jeg er nok den eneste der undrer mig over der ikke bliver brugt mere “energi” på at finde en løsning på energilagring. Altså set i forhold til opsætning af det ene “grønne” produktionsanlæg efter det andet. Det gør der også – men vi har langt igen venner. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 – 4930 Maribo. Vindmøllers påvirkning er belyst. [...]

Automester Tappernøje og Jan Christoffersen

21. marts 2021AutoAutomester Tappernøje og Jan Christoffersen… …sagkundskabens klare øje. Automester Tappernøje, indehaver Jan Christoffersen er sagkyndig i Ankenævn for Biler. Autobranchens eget ankenævn. En titel der angiver at der her er tale om en specialist på et enestående niveau. Med en enestående viden om bilspecifikke reservedele. Og ligeledes en enestående viden om fejl ved samme, afgjort i samarbejde med personligt udvalgte leverandører. Automester Tappernøje og Jan Christoffersen Ligeledes en sand mester udi sproget der anvendes i autobranchen. Den sagkyndige viger ikke tilbage med at kalde indvendinger for “mudhuggeri” ( link til dokumentation – klik her ). Da manglede da bare. Vi “almindelige mekanikere” bør jo rette ind efter en virkelig ekspert. En ekspert der nøje er udvalgt af venskabskredsen bag “Ankenævn for Biler“. Hvad har man ellers rigtige venner for ? Har du ( altså mig ) mødt “Automesteren” ? Nej, desværre ikke i denne sag. Ankenævn for Biler havde bedt Automester Jan Christoffersen udarbejde sagkyndigerklæringen uden min tilstedeværelse. Måske ikke så underligt. Det er jo ligesom med en tryllekunstner. Han giver ej heller sine numre fra sig. Ovenstående er i direkte modstrid med retsplejeloven. Parter i en syn og skønssag ( i dette tilfælde kaldes det blot “noget andet” ) har ret til at deltage i processen. Dansk Bilbranche Råd kaldte det “en fejl” -altså jeg ikke blev indkaldt. Nej, det var jo ikke en fejl. Jan Christoffersen udtalte i Retten i Nykøbing F. ( under vidneansvar ) at en navngiven medarbejder i Ankenævn for Biler havde bedt om jeg ikke blev indkaldt. I dette tilfælde udførte Jan Christoffersen og Automester Tappernøje et arbejde. Måske et stunt, hvor den indleverede luftfjeder blev til en støddæmper. Automester Tappernøje – forvandlingens mester. Jeg forstår hvorfor Automesterens bagland i venskabskredsen kalder ham “en garvet herre”. Venskabskredsen i Ankenævn for Biler overtager herefter tryllestangen. Med et trylleslag forvandles en kontant afregning til en Mercedes ejer til en SKODA der skal tilbagetages. Jo, autobranchens professionelle organisationer har gjort det igen. Tror jeg. Organisationerne er Auto Branchen Danmark, Bilbranchen og Dansk Bilbranche Råd. I samarbejde med FDM. Enestående sag ? Det har jeg fået fortalt. Det “enestående” er at niveauet i Ankenævn for Biler‘s arbejde blev gennemskuet. Fantastisk hvis. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, 4930 Maribo. På websitet lortereservedele.dk kan du læse en kort version om Ankenævn for Biler ved ved at klikke på denne tekst. På websitet lortereservedele.dk kan du supplere med den interessante artikel “Fortællingen om liftfjederen der tabte pusten og blev til en støddæmper” hvor Automester Tappernøje og Jan Christoffersen, transformationens mester, spiller en betydende rolle. Klik her og læs mere. Beskrivelse af sag i Ankenævn for Biler læses ved at klikke på denne tekst. [...]

Grandfeldts gård maribo

6. marts 2021Lolland / Maribo BySå små vi er ( Grandfeldts Gård ) Grandfeldts Gård Maribo og nedrivningen heraf har givet mange kommentarer fra områdets beboere. Ligeledes har den efterfølgende lokalplan og deraf forventede bebyggelse af grunden givet kommentarer. Langt de fleste kommentarer opfattes som negative over for projektet. Dette skyldes at disse ( kommentarer ) er fremsat af personer fra lokalområdet. Personer der helt naturligt har en følelsesmæssig tilknytning til området. Et sted midt i vor dejlige by. Savnet er kommentarer, der forsvarer projektet, og giver “os” en forklaring. En forklaring der vil sætte “os” i stand til at forstå. Spørgsmål om Grandfeldts Gård Maribo Spørgsmål 1: Er det i grunden så galt ? En bygning på 16,5 meter ( altså i højden ) ud mod Klosterøen ? Ta’ konen / manden “under armen”, 2 instruktørstole og en pose med lokale øl. Krenkerup og helst Doppel Bock . Lad hunden blive hjemme. Der er ingen grund til at udsætte den for synet. Placer jer på træbroen i kanten af Klostersøen. Det store træ på grunden “Grandfleldts Gård” er vel ca. 20 meter højt. Forestil dig en sort lade af stålplader der er 85% af denne højde. Når denne “forestilling er sivet ind”, drejer du dig mod “barakken” ( Bangs Have Pavillonen ) på den modsatte side af søen. Endnu en gang drejer du dig. Denne gang mod den store bygning i røde sten, hvor man ikke må parkere på langs. Denne bygning kaldes også “Maribo Domkirke”. Spørgsmål 2 : Passer denne lade ind i området ? Alternativ anvendelse af det kommende byggeri Vore lokale unge vil helt naturligt se denne sorte lade som et yndet mål til såvel graffiti som til leg med splatterpistoler. Denne kunst vil på ingen måder skæmme den påtænkte bygning. “Til helvede med Klostersøen “ synes arbejdstitlen med “områdefornyelsen” at være. Til forskel fra naboerne der har boet i området i 20, 30, 40, 50 år eller mere har jeg én fordel : “Jeg kan køre hjem”. Hjem til Nystedvej og lytte til Erik Grip’s indspilning af “Åbent landskab” mens jeg nyder synet af netop dette ud mod Refshale. Men hvorfor skal jeg så blande mig i debatten ? Godt spørgsmål. Jeg føler med de personer der får projektet som nabo. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 – 4930 Maribo. Det nye projekt ved Grandfeldts Gård har fået en tommelfinger ( nedad ) fra flere sider. Se også Klostersøen, en grøn oase i Maribo. Grandfeldts Gård i Maribo. Beskrivelse af Grandfeldts Gård i Maribo. Et dokument på Lolland Kommunes hjemmeside. ( Siden er ikke længere tilgængelig. Af denne grund er linket fjernet fra denne side – kun teksten er tilbage ). [...]

REFA, Det Nye Egnsteater ?

30. januar 2021Lolland / Miljø og klimaREFA, Det Nye Egnsteater ? REFA – det nye egnsteater. ? For 14 måneder siden kunne REFA ikke bakke, men øvelse gør som bekendt mester. Nu er REFA blevet så gode til disciplinen, at organisationen forsøger at bakke ud af alt. Ja, du har helt ret, det er “kampen om det varme vand” det handler om. Nørregade Teatret har i denne specielle tid måttet aflyse nogle forestillinger. REFA, med speciale i affaldshåndtering og varme, er trådt beredvilligt til med den manglende underholdning. Debatindlæggene i FT om emnet har været spændende læsning, og specielt 2 dele hæfter jeg mig ved. I debatindlæg fra politikere er tallet “66” standard. Er varmestriden reduceret til et kortspil ? I debatindlæg fra “andre” er det gennemgående træk “dårlig ledelse”. Indlæggene er skrevet af tidligere ledere med en væsentlig erhvervserfaring. Jeg er hverken leder eller politiker, men et brokkehoved der hellere skulle holde sin kæft. Hvilket jeg så gør – og skriver videre. Ja, jeg er er ikke engang andelshaver, men får nu lyst til at skifte varmekilde på mit lille værksted. På privatadressen er det desværre ikke muligt. Denne lyst har jeg fået efter observationer af den handlingsparate og professionelle ledelse i Maribo Varmeværk. Kan jeg så ikke være “fløjtende ligeglad ?” Nej, når købekraften bevares i vort område, gavner det både andelshaveren, min virksomhed og alle andre erhvervsdrivende. Et problem for mig er at jeg hverken tror på storken, julemanden eller de kr. 66,00 som stigningen for et gennemsnitshus iflg. REFA skulle stige med, for at økonomien i REFA MSK A/S kommer i balance. Bestyrelsen i Maribo Varmeværk er vist på linje med min bedømmelse – eller omvendt. En debattør har “regnet den ud” til en daglig udgift på kr. 2,00 og givet skylden til bestyrelsen i Maribo Varmeværk, personificeret ved Flemming Møller Jensen. Kr. 2,00 om dagen eller en pakke cigaretter, men det er ikke alle der kan stoppe med rygning. Nogle er nødt til først at begynde. Borgmester i Lolland Kommune har udtalt “at kontrakterne var pivringe”. Var / er de så ringe ? Sjællandske Kraftværker har kalkuleret prisen på den første kontrakt. SK var på det tidspunkt én af de største energileverandører i DK, og nu én betydelig spiller på verdensmarkedet under varemærket “Ørsted”. Kunne SK ikke regne ? Organisationen i SK har sandsynligvis beregnet ud fra et givent omkostningsniveau. Når dette niveau ændres, sker der helt naturligt en ændring på bundlinjen. Iflg. Henrik Høegh er REFA rigtig gode til at drive varmeværker og sælge varmen til én for forbrugerne lav pris. Meget forståeligt når man ser på de offentligt tilgængelige data for REFA MSK A/S. Her fremgår det tydeligt at “der er skåret helt ind til benet”. Bortfald at tilskud til el ? Når / hvis man driver virksomhed, hvor et tilskud er en betydende del af indtjeningen, er man nødt til at stille spørgemålet : “Hvad nu hvis…………?” Ledelsen i REFA MSK A/S har i en længere årrække været tæt på statsadministrationen, og burde om nogen vide at bortfald af støtte til disse “barmarksværker” kan komme på tale. Tilskuddet er forlænget efter lokal henvendelse. Det er dog stadig som at t…. i bukserne når det er koldt. Støtte fra samfundet til……. er jo beregnet “for at løbe” nye idéer / projekter i gang indtil de modnes. Efter mere end 20 år burde et projekt som MSK være modent. Det ligner nu mere en nedfaldsfrugt. Prisen på el falder. Hvorfor ? Udbud og efterspørgsel bestemmer prisen. Samme personkreds som driver REFA MSK A/S har travlt med at uddele tilladelser til opsætning af møller og celler. Arbejdstitlen er “Power To All Our Friends”. Lolland Kommune har meldt en gruppe borgere til politiet, deriblandt sig selv. Personer i Lolland kommune kan jo være andelshavere, ligesom organisationen er storaftager af varme i Maribo. Ordet “selvangivelse” har fået en ny betydning, og indikerer at vor kommune virkelig mener noget med anmeldelen. At en kommune er et serviceorgan for os borgere er hermed skudt til hjørne. Man kan som bekendt ikke kritisere uden at komme med et forslag. Holger Schou Rasmussen udtaler at kommunens borgere ikke samlet skal betale for en løsning. Andelshaverne er derimod dem der skal betale. Jo, alle vi borgere skal være med til at betale. Vi er jo samlet skyld i uføret. Alle byrådsmedlemmer er lovligt valgt af os, og de der sidder i bestyrelsen for REFA MSK A/S har gjort deres bedste. Ydelsen rakte ikke, og vi alle må derfor tage ansvaret. Betingelsen må være at det ikke sker igen. Som én af mine tidligere medarbejdere og gode ven klogt siger : “Det er menneskeligt at fejle, men det er dumt at gentage”. … og hermed overgiver jeg beretningen til folket. REFA – Rent Egnsteater For Andelshavere. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 – 4930 maribo. Besøg REFA Energi ved at klikke på denne tekst. Yderligere information ses ved at klikke her. Den første røg / damp fra Maribo Varmeværk’s nyeste værk – Fliseværket på C.E.Christiansens Vej på startdagen 07. februar 2018. Her set fra Victor Kolbyes Vej 9. [...]

REFA, service for alle

25. januar 2021Miljø og klimaREFA, ren service for alle For 14 måneder siden kunne REFA ikke bakke. Det har virksomhedens chauffører nu trænet så meget i, at der kræves betaling for samme. Lørdag den 23. januar kunne der i vor uundværlige Folketidende læses at nye regulativer for afhentning af affald snarest træder i kraft. Regulativet beskriver at “kunderne” til “servicevirksomheden REFA” skal betale det beskedne gebyr af kr. 3.768 årligt ( ekstra ) pr. beholder, når der er behov for at bakke 50 m og derover. Det manglede da bare, når dele af befolkningen har været så ubehøvlede at bosætte sig i et landdistrikt – eller gør det ? Hvad er anderledes nu i forhold til for 15 måneder siden ? Vejene ? Nej. Chaufførerne ? Nej. Bilerne ? Nej. De “skraldebiler” der ses på vejene er jo ikke “nogen der lige er trillet af båndet”. At det sandsynligvis mest går ud over den ældre generation, ser ikke ud til at bekymre vore lokalpolitikere. Det skal dog fremhæves at der fra Lollands side ønskes lige betaling for lige service. Afhentning af skrald f.eks. på en mindre vej i Maribo Midtby med tætplacerede huse må antages fremover at blive en guldrandet forretning. Jeg formoder, som noget helt naturligt, at REFA også ændrer i regulativet for os andre der ikke har behov for “bakninger”. For vort eget vedkommende kan måles 8 meter og 6 centimeter fra vejkant til bagkant af skraldestativ. Af denne grund vil der selvfølgelig ske en nedjustering af vor betaling. Det samme gælder for en række beboere på Nystedvej. Se det er kommunal service i særklasse. Ærgerligt at Folketidende ikke udkommer hver dag til alle hustande på Lolland – Falster. Herved kunne landsdelens beboere få en fornemmelse af hvor meget vort lokale affaldsselskab, REFA, gør for os. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 4930 Maribo. Læs også refaREFA – et no go ved at klikke på denne tekst. Besøg refa.dk ved at klikke på denne tekst. Det beskedne REFA gebyr for “bakning”. Mange tak til REFA. [...]

Vindmøller står stille

11. januar 2021Miljø og klimaHvad gør vi nu lille du ? Vindmøller står stille – Hvad gør vi nu lille du ? Nej, det var nok ikke vindmøller Danmarks første ( og måske største ) rockband “Gasolin” tænkte på i 1976 da de udgav pladen “Hva’ gør vi nu, lille du ?” – ( link til live version af samme nydes ved at klikke på denne tekst ). Det ændrer dog ikke på at teksten fra denne er det første jeg tænker på når “møllerne” står stille. Hemmeligheden bag at komme langt foran er at komme i gang. ER DU I TVIVL om det er et “still-billede” eller en video ? Læg mærke til den cyklende person på Engestoftevej midt i video’en. [...]

En god socialdemokrat

4. december 2020Danmark / Lolland…og en god socialdemokrat Debat indlæggene i Folketidende er måske ikke det helt rette sted at diskutere landspolotik, men OK – tingende hænger jo sammen. Således var der i FT lørdag den 28. november et indlæg hvor Mette Frederiksen ( en statsminister ) lovprises på alle tænkelige måder. Den “lovovertrædelse” der var tale om i forbindelse med aflivning af den “smule mink” blev bagatelliseret i en grad at man ( næsten ) flød med i en glædesrus. Heldigvis klippede jeg debatindlægget ud, satte det over “det lille blus” for at koge det ind til benet, og hvad var resultatet : “Jeg er en god socialdemokrat, og dem der ikke er enige med mig er nogle idioter”, stod der på det tilbageværende materiale. Er virkeligheden så rød / blå eller så sort / hvid ? Torsdag den 03. december kom et indlæg fra en anden læser, der “er hjemme” i det juridiske, og denne havde så nogle synspunkter omkring det lovmæssige i “mink sagen” med henvisninger til paragraffer, der underbygger beskrivelserne. Disse beskrivelser fortæller at vi har en statsminister der “går egne veje”. Én ting er lov – noget andet er hensynet til et specifikt erhverv / os borgere / skatteyderne. Aflivningen af alle mink i Danmark var lig med nedlukning at en hel branche – en branche der har gamle traditioner her i landet, og som står for 40% af verdensmarkedet. Aflivningen skete med begrundelsen “for folkesundheden” – en påstand vi som almindelig borger ingen mulighed har for at vurdere, men “et godt spørgsmål” er dog : “Hvorfor skulle det gå så stærkt”. Iflg forlydender under “traktortræk” på Langelinje er ingen af de personer der har erfaring / viden om smitte fra dyr til mennesker blevet spurgt til råds, ligesom risikoen har været kendt i måneder. Det er fint at stå og tude når et helt erhverv er lukket ned. Det havde været bedre at prøve at sætte sig i minkavlernes sted inden stikket blev trukket, og måske tænke : “Er der en anden løsning ?”. Jeg tænker : “Hvis jeg nu ser et pressemøde fra regeringen der fortæller at det fra arbejdstids ophør i dag ikke længere er lovligt at reparere biler – hvad ville min reaktion være ?” ( jeg har repareret biler siden jeg gik i 10. klasse i 1970 ). Je’ tror sgu jeg ville blive ked. Som en ekstra “aperitif” diskuteres nu om udtalelsen på pressemødet var en “ordre” eller blot en “anbefaling”. Ja, nu stiger kunsten for Justitsministeriet – men dette har Mette Frederiksen nok også en undskyldning for. Nu er det ikke sådan at jeg ikke kan synes en socialdemokrat kan sige noget fornuftigt. Bo Abildgaard ( Guldborgsund ) og én af hans kolleger ( som jeg ikke kan huske navnet på ) er fremkommet med nogle særdeles fine udtalelser omkring Vennerslund møllerne, som lige så godt kunne være skrevet af mig. Ligeså kunne jeg føle den tomhed som Frank Jensen må have haft da han steg på sin cykel på Rådhuspladsen efter at have talt med journalister på sin sidste arbejdsdag som Overborgmester i København. Lige en indrømmelse til : Jeg har også en gang stemt personligt på en socialdemokrat, nemlig den tidligere borgmester i Maribo Kommune, A. Steen Nielsen. Vi er mange der savner ham, hans politik og hans forretningsmæssige tankegang – en tankegang der “bandt det hele sammen”. Lidt fra den anden side af det politiske spekter : Når man som Anders Fogh Rasmussen kan gå fra kreativ bogføring i Skatteministeriet til en toppost i NATO synes der store muligheder, også for Mette Frederiksen. Konklusion : Prøv at acceptere hinandens meninger, uanset om vi har det samme politiske ståsted. Sammen bliver vi stærkere når vi undlader at bruge energi på at nedgøre hinanden på grund af farve ( ikke hudfarve ). Oven i købet bliver resultatet bedre når der ikke alene er tale om “medløbere” ( kammerater ). Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 – 4930 Maribo. De borgerlige partiers hensynsløse magtbegær ! Mink og grundlov igen igen. Grundlovsbrud eller ikke grundlovsbrud ? Det er spørgsmålet. [...]

Erhvervsklimamåling

1. december 2020UncategorizedErhvervsklima på Lolland. I dagens uundværlige avis, Folketidende, kunne man den 01. december læse et uddrag af Dansk Industri’s “erhvervklimamåling”, en måling der samlet set sætter Lolland Falster i det gode selskab i den øverste halvdel – godt scoret med Guldborgsund på en 31. plads og Lolland på en 29. plads. Fint, men det er jo heller ikke så underligt. Her i området er stabil arbejdskraft til en overkommelig pris, masser af ( elektrisk ) energi, der ikke kan bruges andre steder, foruden innovative ledelser i begge kommuner. Læg dertil samarbejde med store selskaber uden for vor landsdel, et samarbejde der ikke alene gavner os som landsdel, men i højere grad “dem i Hovedstaden”. Netop masser af tilgængelig “grøn energi” produceret fra såvel solceller som vindmøller, og i en mængde så man næsten kan høre det gamle Cliff Richard hit “Power To All Our Friends” for sine ører, vil jo sammen med vore smukke natur virke tiltrækkende for nye virksomheder og deres medarbejdere. De grønne tiltag bakkes op af et fælleskommunalt affaldsselskab, der på en diskret og for borgerne hensynsfuld måde håndterer såvel småt som stort i en sådan grad at “grønne firmaer” i andre dele af landet har fået øje på vor smukke landsdel. Affaldsselskabet kan med sin ekspertise fjerne alt fra jordens overflade, og samtidig sikre materialerne til vore efterkommere. Det er derfor meget forståeligt at vi lokalt ligger yderst komfortabel i målingen, og os der allerede er etableret i de senere år ( 42 for mit vedkommende ) nyder naturligvis godt af de lokale tiltag, der gennem alle årene er sket i området. En bekendt der netop er kommet ind ad døren, som jeg viser “mit skriv” til, ryster på hovedet og siger : “For Lolland’s vedkommende har du vendt barometeret på hovedet”. Snøft, nu havde jeg eller fået et smil på der kunne måles med min gode kollega Kim Frimann’s i netop Folketidende. Nå, men så er der “lidt småpillerier” for kommunalbestyrelsen og administrationen at tage fat på. Jeg sidder stille tilbage og tænker et stille : “Hvorfor fungerer den højt profilerede erhvervsfremmeorganisation Business Lolland Falster kun i den ene halvdel af dens virkeområde ?” Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 – 4930 Maribo. [...]

Solcellepark ved Tjørneby Vindeby

15. november 2020Lolland / Miljø og klimaSolcellepark ved Tjørneby Vindeby I vor uundværlige Folketiden torsdag den 05. november kunne læses at Lolland Kommune har vendt tommelfingeren nedad for en solcellepark ved Vindeby / Tjørneby på Nordvestlolland. Teknisk udvalg har lagt vægt på den lokale modstand der har været mod dette projekt, en modstand der mest har gået på at udsigten over Langelandsbæltet og Smålandshavet blev ødelagt én gang for alle. I høringssvarene er også nævnt at el-netten ikke kan aftage den mængde der i givet fald ville blive produceret i området, hvilket jeg ikke forstår vore fremadsynede lokalpolitikere i et tidligere stadie har brugt som argument for at afvise “tilplantningen” med solceller. Selv om jeg ikke kom først med “en klapsalve” for denne beslutning vil jeg hermed lykønske ikke alene de lokale beboere med resultatet – men os alle her på Lolland Falster. Det er samtidig en lykønskning for demokratiet der altså stadig består her i Lolland Kommune. De store tabere ved beslutningen om at droppe placeringen af solcelleanlægget vil være hoteller, restauranter og andre i oplevelsesindustrien på grund af de manglende klimaturister som specielt Lolland Kommunes ledelse satser højt på. En mulighed for at vinde noget af det tabte hjem kunne være at bygge et besøgstårn á la Skovtårnet på Gisselfeldt Gods i området med caféer i 2 højder. I den nederste kan, foruden en kop varm kakao, nydes synet af den for den grønne omstilling så nødvendige solcellepark i Horslunde mens besøgende i den øverste café kan nyde synet af de åbne vidder, Langelandsbæltet og Smålandshavet. Hvilken café man har det største behov for plads ? Lyt til Erik Grip – Åbne landskab. Jeg er skabt til åbne vidder ( Åbne vidder og udsyn vinder ) [...]

Plant en vindmølle

22. oktober 2020Lolland / Miljø og klimaIndlægget er oprettet oktober 2020. Vindmølleskrot eller Plant en vindmølle Vindmølleskrot. “250 tons vindmøllerester gravet ned i et depot i REFA’s fælleskommunale miljøcenter i Gerringe” stod der at læse i FOLKETIDENDE tirsdag den 20. oktober. Min første tanke var : “Kan så’en nogle fyre virkelig spire ?” Ja, den grønne omstillings frontløbere har virkelig “set lyset”. Nå, jeg finder ud af at der er tale om skrot i form af udtjente møllevinger, og REFA’s kommunikationskonsulent Kenneth Prehn udtaler “at de skal være et sted, og vi kan jo ikke lægge dem langs motorvejen”. Med det samme tænker jeg : “Hvorfor ikke ?” Store strækninger af vor lokale motorvej mangler autoværn i højre side, og hvad er mere nærliggende end at benytte dette overskudsmateriale til noget fornuftigt. På grund af vingernes aerodynamiske form kan placeringen ( drejningen ) bestemme om billisterne ved påkørsel skal forblive på motorvejen, eller om de skal få sig en “lufttur” direkte ud i botanikken ( i Lolland Kommune : I den mangfoldige biodiversitet ). Jeg forstår ikke hvorfor en innovativ virksomhed som REFA alene tænker på at grave tidens fejltagelser ned i den Lollandske muld. Hvem skal fjerne / destruere vindmølleskrot ? Hvem skal så have skylden for denne samling skrot ? I artiklen nævnes vindmølleindustrien, men er det nu også denne pilen peger mod ? Op gennem 60’erne hørtes mange røster omkring den fremtidige energifremstilling, og følgende slagsang “fik vinger” : Hvad skal væk ? Barsebäck. Hvad skal ind ? Sol og ( T ) vind. Nu er Barsebäck værkets sidste reaktor lukket i 2005, vi har fået såvel solceller som vindmøller / vindkraft, så denne generations ønsker er opfyldt. Når man får sine ønsker opfyldt, giver man “en lille en” – i dette tilfælde en mindre oprydning efter sine “gaver”. Derfor : Hvad er mere nærliggende end at bede de personer / organisationer som ønskede “sol og vind” om at sørge for oprydning eller… Det er ikke samfundets skyld – og det er heller ikke samfundet der skal rydde op. Når der tales atomkraft ledes snakken straks hen på affaldsproblemet, og det afstedkommer at der tages afstand fra denne energiform. Andersledes ser det ud når talen kommer på “grøn energi” – her taler ingen om affaldsproblemer – kun om CO2 fri energi. 1 kg Uran 235 har en effekt ved spaltning der svarer til energien i 2,4 mio. kg brændstof baseret på kulbrinter. Uden at vide hvad “spildproduktet” nøjagtig vejer, har jeg en forventning om at det er begrænset. Problemet her er strålingsfaren der aldrig forsvinder, men halveres efter et par tusinde år. Vinger fra vindmøller har derimod ingen halveringstid. Leverer en vindmølle ( og for den sags skyld også en solcelle ) CO2 fri energi ? Ja, fra igangsætning til det første driftstop. Hvad der ligger forud ( altså produktion og opsætning ) “og bagud” ( service gennem driftperioden og den efterfølgende skrotning ) får ikke megen opmærksomhed. Hvorfor ikke ? Skrot op. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 4930 Maribo. Vindmølleskrot – en beskrivelse fra “Klimarealisme”. 250 tons vindmølleskrot deponeret på Lolland. Vindmøllens “årsrapport”. [...]

Hunseby Kirke 21. april 1968

5. oktober 2020Maribo ByHunseby Kirke 21. april 1968 Konfirmationssøndagen i Maribo Domsogn var her i 2020 henlagt til lørdag den 19. september, og da turen fra Bagtorvet omkring Maribo Domkirke og tilbage over Vestergade efterhånden er blevet vores faste “lørdagsmorgentur”, kunne vi på første parket nyde synet af de festklædte personer der på tidspunktet omkring 08.30 ankom til Maribo. Dette syn sætter nogle tanker i gang fra dagen der for mit vedkommende var 21. april 1968 ( jeg er årgang 1954 ), og konfirmationen foregik i Hunseby Kirke. Hvad jeg husker fra denne dag ? Ja, lidt “er der hængt ved”, og i flæng kan nævnes : Pastor Overgaard, der gennem det seneste skoleår havde forberedt os på denne dag, forventningsfulde skolekammerater og ligeså forældre. Jeg blev ikke afhentet i nogen speciel bil, eller på en motorcykel, men måtte nøjes med mine forældres FORD Taunus 15M på papegøjeplader, men der var gode parkeringsforhold til os alle. Fra den efterfølgende fest samme dag husker jeg bedst at gaverne, der mest bestod af kontanter, gjorde mig til en “holden mand”, hvilket resulterede i at min kusine Britha i det solbeskinnede forårsvejr optog et foto af mig i det til dagen indkøbte jakkesæt, hvor der i brystlommen sad en 100 kroneseddel i stedet for et “standard lommetørklæde”. Ja, det var før digitaliseringen, og jeg måtte utålmodigt vente på at Klüver Jepsen fik det fremkaldt. Tilbage til gåturen ved Maribo Domkirke, hvor en fotograf var i gang med optagelse af en konfirmand på kirkegården lige indenfor den grøn / hvide indgangsportal med udstyr der gjorde mig helt misundelig. Netop optagelse i dette område sikrer gode kontraster mellem en ung pige i hvid konfirmationskjole, og de bevaringsværdige mosbelagte gravsten. Specielle køretøjer til at afhente konfirmander, bl.a. en gammel motorcykel ( Nimbus ), sås også ankommet til området. Netop det at vi er i dem digitale tidsalder åbner nogle helt andre muligheder for at “stoppe information” ned i sin digitale mappe, og samtidig bevare det for eftertiden. Her tænker jeg på videoer og fotos fra ceremonien, måske digitale salmer og andre dokumenter fra dagen i og omkring Maribo Domkirke. “Andre dokumenter” kunne som et eksempel være opkrævning på parkeringsafgift med sikker tidsstempling og dokumenterende fotos inkluderet. Ja, der bliver virkelig noget ekstra for de unge mennesker som står med hele livet foran sig – ting som gør denne dag mindeværdig . Ligeså for deres deltagende forældre og omgangskreds. Jeg sidder tilbage men de få minder jeg kan huske, mens jeg ser på bagsiden af min salmebog hvor der med guldskrift står 21. april 1968 ( men jeg sparede da p-afgiften på kr. 795,00 ). Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 4930 Maribo. Ovenstående er bragt i Folketidende fredag den 16. oktober 2020. Klik her ( password beskyttet ). [...]

Energiproduktion i Lolland Kommune

3. oktober 2020Lolland / Miljø og klimaEnergiproduktion i Lolland Kommune Gennem den seneste tid er der i vores uundværlige Folketidende brugt mange spaltemillimeter på at debattere opsætning af vindmøller og solceller i såvel Guldborgsund som i Lolland Kommune. Senest er der under et byrådsmøde i Lolland Kommune stillet spørgsmål fra DIN STEMME om det rimelige i at fortsætte opsætning af energianlæg, når der ikke er en lagringsteknologi til rådighed for at “udglatte” periodeudsving i forholdet produktion / forbrug af energi. Henning Alfred Rasmussen blev dog forsøgt beroliget med følgende ( iflg. referat i netop FT ) : – Lur mig, om vi ikke er kreative nok til at finde en måde at bruge den ekstra, grønne energi til noget fornuftigt på. Hvis jeg har forstået budskabet ret, så producerer man en vare, i dette tilfælde energi, og bagefter finder man noget at bruge den til. Et afgangsprojekt fra CBS i markedsføring ? For mig lyder det mere som et indslag i Omvendtstrup Lokalradio. Men OK, kommer det så vidt har jeg naturligvis et forslag til brug af denne overflødige energi : Plant et træ ( eller helst mange og gerne stedsegrønt ) og sæt en gadelampe til at oplyse kronen. Hvis du tænker : “Hvad f….. har han gang i ?”- kør da til Brovejen 8 ( Lolland Vand A/S ) i Maribo og se hvordan det tager sig ud. Om lyset når jorden / asfalten ? Nej, men det er vel også et fint symbol på den energipolitik der bliver ført – helt uden jordforbindelse. Hvorfor opsætte solceller på noget af Danmarks og måske verdens bedste produktionsjord ? Når man som jeg er den første generation i min familie, der ikke dyrker jord, skærer det dybt i mig når jeg ser “så’en noget”. Ord som “grøn omstilling” og “for at sikre vore børnebørns fremtid” bliver brugt / slynget om med. For mit eget vedkommende ville jeg meget hellere bruge sætningen ( såfremt mine 10 tønder land kunne bruges til energiproduktion – men de er i stedet udlagt til “offentlige formål” ) : “Jeg ønsker minimal aktivitet på min jord og planter den til med det der giver bedst afkast”. På én eller anden måde forstår jeg godt Hr. Henrik Høegh’s synspunkter omkring den private ejendomsret, og dermed anvendelse af egne jorder i svaret til Hr. Erik Rask i FT torsdag den 08. oktober. Jeg synes dog at vore politikere bør se problemet samlet, både med hensyn både landskab og udnyttelsen af den producerede energi. Fra vore landspolitikere burde der for længst være lagt en langsigtet strategi med det krav at al produceret energi skulle kunne anvendes, og det er her vi mangler lagringsteknologien. Jeg håber der efter opsætning af de for vore politikere nødvendige solceller bliver “et par forpløjninger” tilbage til de producenter der er forenet i “MULD samarbejdet”. Der kan sikkert ikke være meget grin ved at sætte tænderne i en solcelle der er tilberedt på en grill og måske efterfølgende flamberet. Op gennem 90’erne er der postet den ene milliard efter den anden ud i tilskud til opsætning af landbaserede vindmøller, uden skelen til om denne energi kunne anvendes. Såfremt der samtidig var postet lige så store summer i forskning på energilagring og på anden måde optimering af el-nettet, så det var klar til “den grønne omstilling”, som der nu tales så meget om, havde det været OK, men nej – og nu står vi, efter min mening, med problemet. Vi ønsker energi baseret på vedvarende energikilder, et ønske som jeg hilser særdeles velkommen, men vi er, også set fra min side, langt fra i mål – og vi kommer det ikke ( altså i mål ) ved at fortsætte den linje der er lagt. I Lolland Kommune har der i 2008 været gang i et projekt kaldet “Brintlandsbyen Vestenskov” / “Brintsamfund Lolland”. En knaldhamrende god idé der var baseret på en mere end 100 år gammel teknologi med omdannelse af strøm fra vindmøller til brint – og tilbage igen til opvarmning af og el i boliger Men hvor blev det af ? ( altså informationen fra “dengang” ). Pludselig var det hele væk, og hjemmesiden h2-lolland.dk sælger nu fritidsaktiviteter. Ja, der er nu et EU støttet projekt i gang, men den viden der er opsamlet i 2008 synes spildt – i hvert fald for én som mig der ser sagen “udefra”, men jeg kontaktede da Lolland Kommune, da jeg så at hjemmesiden var væk for at finde en evaluering – men uden resultat. Solceller på en mark på Lolland. Hvor er det dog smukt som de står der og bølger sig hele året, i modsætning til en bygmark som man kun kan nyde i juni / juli måned. Nej, efter min mening ser det rædselsfuldt ud – så hellere en håndfuld vindmøller. Der må være mange landmænd, såvel fastboende som besøgende, der tænker som jeg og helst så afgrøder af den ene eller andet art pryde vor smukke natur. I forbindelse med “Vennerslund Energipark” er der i et debatindlæg brugt ordet “innovation” om projektet. Iflg. “Den Danske Ordbog” kan “innovation” “oversættes med” : skabelse eller indførelse af noget der ændrer den etablerede metode eller opfattelse, fx af teknisk eller videnskabelig art. Ja, vi ser forskelligt på tingene, men for mig betyder “innovation” i landbruget det som bl.a. Krenkerup Gods har gjort med at skabe “et brand” i øl ( og måske senere whisky ), for derved at få den rette pris / en bedre pris for deres afgrøder. Ligeså Frederiksdal Vin, og begge virksomheder kan vi som “Lollændere” være stolte af. Uheldigvis kom Knuthenlund ikke i mål med Susanne Hovmands satsning, men det ændrer ikke ved : “Det er denne form for nytænkning vi har brug for, ikke kun her i landsdelen – men “worldwide”. Den der går i andre fodspor kommer jo som bekendt aldrig foran. Konklusion her fra “brokkehovedet i Maribo” : Stop opsætning af “energiparker” fra det man i det store billede kan kalde “småinvestorer” og sats i samarbejde med de virkromheder der har “en grundviden” på at finde en lagringsteknologi der kan “udglatte” vor produktion / forbrug af el. Kun på denne måde kan vi slippe for at have regulerkraft fra generatorer drevet af andre mindre miljøvenlige brændstoffer. Når dette fungerer, kan der satses på store “energiparker” som placeres på dertil indrettede “kunstige øer”, og drevet at “nogle tunge drenge” / store selskaber, gerne hvor staten ( og dermed os alle ) har en betydelig aktiepost i lighed med olieudvindingen i Nordsøen… …men det haster, og vi er i 11. time – viseren nærmer sig faretruende tallet 12 , men heldigvis, som i mange andre sammenhænge : “Det er de andres skyld”. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 4930 Maribo. Vindmøller og solceller i Lolland Kommune. Læs også Kæmpe vindmøller på Lolland – et nødvendigt tiltag eller …..ved at klikke her. og Knuthenborg – en vindmøllepark – klik her. Bilag og andet materiale vedr. energiproduktion. [...]

Ankenævn for Biler og en tapper sagkyndig

16. september 2020Auto / DanmarkAnkenævn for Biler… …en mulighed for dig hvis du har problemer med dit autoværksted og I ikke kan blive enige – så hjælper en tapper sagkyndig der nøje er udvalgt dig til et godt resultat. Jeg / vi har tabt en sag i Ankenævn for Biler og du vil naturligvis så spørge : Hvad f….. brokker du dig over – du har vel lavet ét eller andet galt og enhver der gør det skal stilles til ansvar for disse handlinger. Kort sagt – vi er da helt enige – men… …hvis der var en faglig tilgængelig grund til at vi har tabt, kunne jeg bedre acceptere “sagens” gang. Sagen kort : Den 28. marts 2018 monterer vi en luftfjeder på en Mercedes E-Klasse Van, og efter 5 uger går der hul i denne reservedel. Kunden havde selv anskaffet delen til reparationen ( vi havde altså ingen indflydelse på hvilken del og i hvilken kvalitet der skulle anvendes ). Kunden henvender sig, efter råd fra FDM ( en billistorganisation ), til Ankenævn for Biler med påstanden om at vi ikke har monteret denne luftfjeder korrekt. Jeg beder Ankenævn for Biler udtage en sagkyndigerklæring, en erklæring der udarbejdes af personer udpeget af netop Ankenævn for Biler. Som udgangspunkt gik jeg ud fra at når der var tale om et branchespecifikt nævn, også var tale om sagkyndige indenfor autoreparation. Ankenævn for Biler og den sagkyndige. Ankenævn for Biler’s lokale sagkyndige Jan Christoffersen, får luftfjederen indleveret for videre…. Jeg må indrømme at jeg ikke ved hvad der herefter er sket, da luftfjederen iflg. “sagkyndigerklæringen nu er transformeret til en støddæmper. Ankenævn for Biler har ikke indkaldt hverken mig eller kunde til syn og skønsforretningen, en procedure der ellers er beskrevet i retsplejeloven. Jeg kunne derfor ikke ved selvsyn kunne se hvordan denne forvandling er sket. Sammenfattet kan man sige at Topp’s Trylleindustri i Sakskøbing har fundet sin overmand Jeg afgiver nogle “meningstilkendegivelser” til Ankenævn for Biler omkring den “sagkyndiges” viden om bilteknik – tilkendegivelser som Jan Christoffersen, Tappernøje ikke er enig i. “Sagkyndigerklæringen” udfærdiger Jan Christoffersen, Tappernøje den 23. april 2019 og den 26. juni falder dommen til fordel for kunden. Et enigt jurypanel bestående af Steen Friis Nielsen, byretsdommer og formand, Lennart Fogh ( FDM ) og Lars Ellegaard, Dansk Bilbranche Råd træffer beslutningen. Ankenævn for Biler, videre til retssystemet. Sagen går videre i det offentlige retssystem hvor Jan Christoffersen, Tappernøje er indkaldt som vidne og gentager ( fastholder ) påstande i sin “sagkyndigerklæring”, kort sagt at der stadig er tale om en støddæmper. Nej, jeg søger med denne korte beskrivelse ikke medlidenhed. Jeg håber blot at du som læser vil anerkende at “det er ikke alt der glimrer der er guld”. Se “sagkyndigerklæring” udarbejdet af Jan Christoffersen, Tappernøje ved at klikke på denne tekst. Kommentar fra sagkyndig Jan Christoffersen, Tappernøje til Jørn’s bemærkninger. Se også “Fortællingen om luftfjederen der tabte pusten og blev til en støddæmper” ved at klikke på denne tekst. Denne beskrivelse er “en længere sag”, og læs den kun hvis du virkelig har interesse i at vide hvordan en sag i et branchespecifikt nævn kan foregå. På den linkede side er alt nødvendig information til sagens forståelse tilgængelig. Du får naturligvis mest udbytte af læsningen såfremt du er i autobranchen. Synes du ovenstående tekst er “noget slam” har du fuldstændig ret, men der var ikke mig der startede. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen, JAU2 A/S, Maribo Victor Kolbyes Vej 9, Maribo. [...]

Gamle fjolser klipper hæk

6. august 2020Lolland / Miljø og klimaGamle fjolser klipper hæk Lørdag den 01. august kunne man i vor uundværlige Folketidende læse en opfordring fra landsdelens kommuner om at sørge for beskæring af private beplantninger, der rager ud over offentligt areal og derved generer eller helt forhindrer færdsel på samme. Af teksten i artiklen fremgik at det mest handlede om Guldborgsund Kommune, og udtalelsen kom samtidig fra en leder i denne organisation. Jeg lagde dog mærke til at ordet “ukrudt” blev brugt, hvilket med al tydelighed indikerer at der ikke er tale om vækster i Lolland Kommune, på trods af at henstillingen gjaldt hele vor landsdel. I Lolland Kommune tales ikke om “ukrudt”. I stedet betegnes planter i såvel fortov, områder ved historiske bygninger, vejrabatter m.v. som “mangfoldig biodiversitet”, som der er enighed om bør bevares i fuldt flor. Som en udløber af denne henstilling er der i læserbrev skrevet at kommunerne “bør feje for egen dør først”, hvilket også kan synes “meg’ rittig” – men det er dog også værd at holde for øje at kommunen er borgernes serviceorgan, og skal agere som sådan. Indrømmet – det er ikke altid at det opfattes sådan, og grunden til dette er ikke ensidig, Ser en borger en hæk, et stort træ eller…. der generer, kan denne bruge tid ( og forhøjet blodtryk ) på at “reklamere” over dette forhold til kommunen, som derefter skal tage affære overfor husejeren. Sker der noget ?…. …eller vi kunne som borger selv tage affære ( som der også er nævnt i den senere “opfølgningsartikel” ) og tale med naboen, genboen, grundejeren eller hvem det kunne være. Man kunne også tilbyde sin hjælp til et arbejde som for nogle måske kan synes uoverskueligt. I mit nærområde er der et ubeboet hus, hvor hækken dækker for udsyn ved udkørsel i Østre Landevej, og beplantningen er til direkte fare. Vi er samtidig blevet “tildelt” et offentligt skilt til vort loppemarked som netop skal placeres på rabatten ved denne ejendom. Det vil være at gøre nar af såvel den medarbejder der har tildelt os skiltet, som de medarbejdere der skal placere samme i et område med “knæhøj vegetation”. Af denne grund tog vi “hækkeklipperen i egen hånd”, og søndag den 26. juli begyndte 2 personer, der i byggemarkedsjargon betegnes som gamle fjolser, at klippe såvel rabat som hæk til et mere “spiseligt niveau”. Resultatet er bedre udsyn ved udkørsel, plads til skilt og et lidt pænere område. En sidegevinst er det også at de offentlige skilte der viser vej- og bynavn samt “blind vej” også blev synlige. Interessant var det også at se at jeg nu bor i Anderstrup selv om matrikelkortet viser Skelstrup By, men mere om det senere. Omkostninger ? Ja, næst efter bajerne er det benzinen der koster – men alt i den overkommelige klasse. Vi kunne også have valgt at bruge den til formålet udviklede app, hvorefter medarbejdere fra Lolland Kommune igen, igen og måske igen skulle kontakte grundejeren for en aftale ( rent spild af tid ). Med ovenstående er det ikke sagt at det altid skal foregå sådan, men muligheden passede til os på en regnvejrssøndag i juli. Konklusionen må være : De små ting klarer vi selv, de store lader vi vort “serviceorgan” om – kort sagt : Vi står sammen. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 – Maribo. [...]

Sei Mei lige en gang

22. juli 2020Danmark / Miljø og klimaSei Mei ( sig mig ) lige en gang… I forbindelse med “Corona krisen” var der en akut mangel på værnemilder på verdensplan, og dermed kunne Danmark jo ikke købe det nødvendige antal masker, visirer og flasker med håndsprit. Omstillingsparate Danske virksomheder omlagde produktionen med dags varsel til produkter, de ikke tidligere havde leveret. Det er lysende klart at der både var tale om en forretningsidé og en hjælp til vort samfund, og politikere og andre ledere stod klar med skulderklap til disse. Forretningen gjorde det også muligt at takke nej til de hjælpepakker som var stillet til rådighed for os virksomheder – igen en “samfundshjælper”. For 14 dage siden kunne man i dagspressen så læse at en spiritusproducent på Bornholm, der “i nødens stund” havde hældt håndsprit på samme type flasker som tidligere benyttedes til spiritus, men med en tydelig mærkning, skulle trække produktet tilbage, på grund af en mulighed for indtagelse af håndsprit. Som om dette ikke var nok, er turen nu kommet til Seimei i Nakskov, vor lokale producent af juice. Håndspritten blev, meget klogt, påfyldt flasker med en blå farve. Netop den blå farve signalerer “alt andet end hygge” ( se på udrykningskøretøjer ). Påbuddet om tilbagetrækning er udstedt af Miljøstyrelsen på basis af vurdering fra en medarbejder der skønner at risikoen for forveksling med firmaets normale produkter er til stede. Dette udsagn må være “en tænkt risiko” – det er stadig ( endnu ? ) tilladt at tænke selv, ligesom det for forældre også at tilladt at henstille samme til børn. I lørdagens udgave af vor uundværlige Folketidende kunne man læse at Giftlinjen har fået mange henvendelser om utilsigtet indtagelse af netop håndsprit, hvilket også er én af grundende til påbuddet om tilbagetrækning. Denne udtalelse i er klasse med : “Studier har vist at der i året 1820 ikke skete påkørsler i forgængerfelter foretaget af dieseldrevne personbiler af stationcartypen”. Indrømmet : Jeg har hele tiden troet at Statsadministrationen var et serviceorgan for såvel borgere som virksomheder med det fælles mål at udvikle vort samfund på den bedste, mest effektive og derved billigste måde. Det seneste påhit med påbud om tilbagetrækning af ovennævnte produkter i en krisetid viser med al tydelighed at staten / virksomher / borger opfattes som modsætninger. Skal vi købe mere end 1 mio. af samme produkt står Kina parat, men står vi med et problem med behov for mindre antal og i en kvalitet vi kan gennemskue har Corona krisen endnu en gang vist at Danske virksomheder er omstillingsparate og løsningsorienterede. Lov er lov – og lov skal overholdes, men er resultatet baseret på et skøn fra en medarbejder “bør elastikken ikke kun trækkes til venstre”. Må jeg bede “om kammertonen” og lad os se fremad – ellers kan vi lige så vel indstille os på at lukke og slukke. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 – Maribo. Sei Mei ( sig mig ) lige en gang… [...]

Under energiens vinger

6. juli 2020Lolland / Miljø og klimaUnder energiens vinger Lolland har jo en førerposition når det gælder produktion af grøn energi der frembringes i stor stil fra landbaserede vindmøller, og efterhånden også fra en del solceller her i landsdelen. Ikke alene er Lolland selvforsynende med elektrisk energi – vi er oven i købet “storeksportør” af samme. At det er kommet så vidt skyldes ikke mindst vore lokalpolitikere, der har visioner om at skabe en helt igennem “grøn kommune” i mere end én forstand. I min øresnegl har jeg hørt at vore progressive politikere vil indgå et samarbejde med VIFFER, en stor spiller på klima- og energiområdet til gavn for vor landsdel. VIFFER ( står for VIden, Forsyning, ForbedringER ) besidder en helt unik viden inden for områderne energiproduktion og forsyning ( forsyning der også inkluderer bortledning / bortskaffelse af spildprodukter fra såvel private husholdninger som fra virksomheder ). Men som alle innovative virksomheder er placeringen af vindmøller og ( måske ) solceller kun begyndelsen for VIFFER. Iflg. useriøse kilder har VIFFER planer om egentlige klyngebebyggelser i umiddelbar nærhed af energiproduktionen, under arbejdstiten “Under Energiens Vinger“, til at huse såvel de forventede klimaturister som lokale der ønsker at være i umiddelbar nærhed af “det grønne”. Ligeledes igen iflg. den useriøse kilde vil VIFFER anvende sin ekspertise indenfor såvel energiproduktion, “spildevandsbehandling” og aftaler om samhandel til førnævnte klyngebebyggelser, som vil fremstå som lavomkostningshuse. Til dette projekt er området ved Bogø Inddæmning det mest velegenede man kan tænke sig med begrænset afstand til Nakskov Fjord og Langelandsbæltet. I området findes enkelte huse der er beboet af lokale som ubegrundet yder modstand mod projektet. Disse beboere må jo betegnes som kværulanter, der ikke forstår en dyt af hvad fremtidens energiforsyning går ud på. Heldigvis for disse beboere stiller størstedelen af byrådets medlemmer egne beboelser til rådighed for disse kværulanter, og mageskifte kan komme på tale. Byrådsmedlemmerne vil, meget naturligt, bo i forbindelse med energiparkernes nødvendige pengemaskiner for så at sige få den CO2 frie energi “op under huden” ( eller i hvert fald gennem kroppen ). Kilden beskriver også at VIFFER’s ekspertise mht. udledning af urenset spildevand kommer de kommende klimabeboere til gavn, da omkostningen til normal afledning til Lolland Forsyning spares 100% væk. De manglende indtægter vil med en mindre forsinkelse komme fra øgede skattebetalinger fra områdets fiskere, da områdets fisk vil vokse sit store og stærke ved at smovse sig i vandets nye næringsstoffer ( fiskedød er jo bare noget op reklamameret gas fra klimatosserne ). Lokalt har der været modstand mod de for flytrafikken nødvendige røde blinklys på toppen af de mere end 150 meter høje vindmøller, men også her er VIFFER trådt i karakter og fundet en løsning til gavn for alle parter. De røde lamper er helt lavpraktisk erstattet af blålys. Selv for klimabeboere og for klimaturister stiller livet andre krav til dagligdagen end energi og afløb af spildevand. Daglige indkøb til livets opretholdelse er en absolut nødvendighed, men også her indtræder VIFFER‘s ekspertise. På VIFFER‘s foranledning laves nogle hensigtserklæringer med de lokale supermarkeder om en rabatordning baseret på de forventede årlige indkøb af såvel dagligvarer som længerevarende forbrugsgoder. OBS – Hvis du synes at ovenstående er rent science fiction har du fuldstændig ret, men det var ikke mig der startede. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 – Maribo. [...]

Energiparker i Guldborgsund

27. juni 2020Miljø og klimaEnergiparker i Guldborgsund Jeg er ikke bosiddende i Guldborgsund Kommune, men i Lolland Kommune, ligesom jeg på ingen måde er modstander af hverken vindmøller eller andre former for vedvarende energi. Dette afholder mig dog ikke fra at have en generel mening om “energiparker”, ligesom jeg har stor forståelse for de kommende naboers meninger om opsætning af et fejlplaceret elværk, der ingen reel betydning har for “en grønnere verden”. I Kina er der projekteret kraftværker med massevis af GigaWatt baseret på kul, ligesom der både i USA og Kina produceres på livet løs på netop kul. At opsætte et par håndfulde vindmøller i kombination med en stribe solceller har ingen som helst betydning for et bedre klima på vores skønne jord, men må mest kaldes et spil for galleriet, hvor formålet er at fortælle : “Åh, vi er så grønne”. Dette udsagn er også korrekt, idet modenhed jo vises med den røde farve. Hvis godsejeren og frue er så grønne i deres indstilling til alt her på jord som der fremføres, burde de fremadrettet dyrke deres jorder i stedet for at bygge energiparker. Der er trods alt større mangel på mad, end der er mangel på energi på vor klode, ligesom det strider mod min opfattelse at klistre noget af Danmarks ( og måske verdens ) bedste landbrugsjord til med solceller. Jeg indrømmer at indtjeningen i landbruget ( som i alle andre brancher ) er under pres, men vi må alle tilpasse den nye virkelighed og udvikle virksomhederne ved innovation, hvad enten det er i landbruget eller andre brancher ( har selv et smule jord tilbage ved mit barndomshjem ). Fra vores privatadresse har vi udsigt til en vindmølleklynge, og hvorvidt disse ødelægger landskabet har jeg svært ved at vurdere, ligesom de ej afgiver en støj der kan kaldes generende. Jeg synes faktisk de afgiver “et roligt billede”, men det hjælper jo også at én af vore gode venner ejer en mølle i klyngen. Disse møller har også “kun” en navhøjde på ca. 43 meter og må, efter min mening, være det maksimale der kan accepteres på land i umiddelbar nærhed af private beboelser. Min betænkelighed opstår hvis disse møller på et tidspunkt udskiftes med nogle med en totalhøjde på 150 meter eller mere. Tænk på at ved fuldlast producerer generatoren på f.eks. en 8MW mølle mere end hvad der svarer til effekten af 75 stk. motorer fra en mellemklassebil. Generatoren drives, for de fleste møllers vedkommende, af en gearkasse. Uden at være specialist i akustik, har jeg en velbegrundet tro på at rystelser / lavfrekvent støj forplantes gennem jorden i et større område til skade for personers ophold, specielt i vinterhalvåret hvor jorden indeholder mere vand. I den seneste tid er der fremkommet tale om “energiøer”, altså øer der frembringes kunstigt til brug for placering af vindmøller. Dette må være den helt rette løsning, da denne placering af energiparker kombinerer en afstand til beboelser og hvor servicearbejde må kunne klares uden et specialskib. En debattør, der fremhævede at hans viden var baseret på mere end 10 års erfaring i vindbranchen, kom med en sidebemærkning om “der er også gang i projekter med lagring af strøm”. Ja, det er der – og det har der været i mere end 100 år, da konstruktionen med at omdanne vindmøllestrøm til brint stammer fra tiden før år 1900 ( 1891 – iflg. plancher i det nu hedengangne H2-Lolland i Vestenskov ). Man kan undres over at der ikke samtidig med opsætning af massevis af megawatt elproduktion i form af vindmøller og solceller er stillet krav om denne lagring – hvad enten den kunne bestå af omdannelse til brint, opvarmning af sten, løfte vand op i højden eller…. Hvordan er “fløjtende ligegyldigt” – bare der kom skub i denne del. Svaret på hvorfor der ikke er sket noget revolutionært mht. energilagring skyldes vel nok “at det går meget godt alligevel”, når der nu tidligere har været tilskud fra staten, eller nærmere fra os energiforbrugere. Jeg glæder mig over at min egen branche ( auto ) ikke har siddet lige så meget på hænderne som vindmøllebranchen i forbindelse med lagringsteknologi. Det ville i givet fald betyde at en Ford A her i 2020 var introduceret i rød. Op gennem 1990’erne er der postet den ene milliard efter den anden ud i tilskud til vindmøller. Hvor havde det været lækkert hvis der samtidig var udviklet en brugbar teknik til lagring af energi / udjævning af vort elforbrug. Der har været nogle enkelte forsøg, men det er mest blevet ved tanken. Her på Lolland Falster er vore politikere rigtig stolte af at vi har overproduktion af strøm i forhold til vort forbrug. Jubiiiii – det er som at bygge en hurtig bil uden brændstoftank. Når el-nettet inklusiv energilagring er optimeret til produktion af strøm fra kilder med svingende kapaciteter, kan der gives los for opsætning vindmøller, solceller i kombination med nye tiltag med vedvarende energi på de førnævnte energiøer. I øjeblikket reguleres energimængden ved enten stop af energianlæg med en ekstra udgift til følge, eller energiproduktion baseret på andre kilder end vedvarende. Efter min mening er det en endog meget kortsigtet løsning, der burde være udsluset for længst. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, Maribo. [...]

Lolland – En klimakommune ?

6. juni 2020Lolland / Miljø og klimaLolland – En klimakommune ? I Folketidende lørdag den 06. juni kunne man på side 25 læse et indlæg af Erhardt Tonnesen med overskriften “At Lolland kalder sig en “grøn kommune” er som at købe elastik i metermål”. Ved første gennemlæsning tænker jeg blot at ET er én af mine “modstandere”. Indrømmet : Jeg er én af dem der slår rabatter ved vor bopæl på Nystedvej og ligeledes ved vor værkstedsadresse på Victor Kolbyes Vej i Maribo’s industriområde, og ikke tænker i samme bane som debatindlæggets ophavsmand. Jeg slår græsset i en kombination af jeg synes det er pænt, og det samtidig sikrer fornuftige oversigtforhold ved udkørsel fra begge ejendomme. En “sidegevinst” er at personalet i Lolland Kommune har mere tid, omend beskeden, til at vedligeholde andre og mere vigtige arealer i vor kommunde, vel vidende at omkostningerne til dette område er under pres. Nå pyt, det skader ikke at tænke sig om en ekstra gang – også over hvad “modstandere” har skrevet i vor uundværlige Folketidende. Ved nærmere eftertanke vil jeg give ET ubetinget ret : Hold jer ( og mig selv ) fra de offentlige arealer, og lad naturen om denne sag. Nyd i fulde drag de fordele som herefter kommer helt af sig selv. Da jeg er, som nogle nok har gættet, i autobranchen, kan jeg og mine kolleger i denne krisetid se en meromsætning forude på grund af de nedsatte oversigtforhold bl.a. ved udkørsel på mere befærdede veje når en mangfoldig biodiversitet skal opretholdes. Spcecifikt i mit nærområde vil jeg nævne udkørsel fra Nystedvej i Østre Landevej på grund af “naturhæk” på adressen Østre Landevej 106, og ligeledes ved udkørsel fra Gl. Anderstrupvej i Østre landevej. Begge steder kræver det kørsel over hajtænder for ordentlig oversigt, men det positive, set fra en autoreparatør at der altid vil være skade på mindst 2 biler. Lad os bede til at der ikke sker personskade. Ja, kørerlærerne får nok også “et stykke af kagen”. Så er der kun tilbage at håbe på skadesopretning og lakering sker på tidspunkter hvor det blæser, så autoværkstedet kan udnytte den grønne strøm fra vore lokale vindmøller. Jo, vi på Lolland er grønne ( i mere end én forstand ). At Lolland kalder sig en “grøn kommune” er som at købe elastik i metermål Kommentar til ovenstående Kulturminister Joy Mogensen i Pilgrimshuset [...]

Klostersøen i Maribo – en grøn oase

30. maj 2020Maribo ByOmrådet ved Klostersøen / Maribo Domkirke i Maribo – en grøn oase. Den røde tråd i området er grøn. Da arbejdet med anlæg og ændring af området ved og omkring Maribo Domkirke under titlen “Stedet tæller” syntes jeg, specielt i forhold til den ikke ubetydelige sum dette arbejde kostede, var helt unødvendigt. Ja, en stor del af omkostningerne blev dækket af Realdania, men mon ikke vi alle har bidraget væsentligt gennem “vort medlemsskab” af Lolland Kommune ? Nødvendigt arbejde ? Det er spørgsmålet, men for min skyld kunne stiens niveau sagtens være hævet ved brug af knust genbrugsasfalt. Vel, nu er arbejdet for længst tilendebragt og indrømmet : Der er sandsynligvis ingen der bruger området mere til aftenens gåture end min kone Laila og jeg i følgeskab med vovsen. Vi “snyder lidt”, kører i bil fra vores adresse på Nystedvej og parkerer på Bagtorvet, går ned ad Kirkestræde, forbi Sognets Hus ( og hovedindgangen til Kirkegården med den nu grønne portal i form af søjler ), Klostergade og Pilgrimshuset. Ved Pilgrumshuset’s have kan man opleve mange forskellige planter i en flora der lever op til Lolland Kommunes erklæring med opretholdelse af mangfoldig biodiversitet. Ved passage af stedet hvor den gamle isbod stod, nu med bænke med grøn patina, er det tydeligt det er det grønne der er den “røde tråd” som “gennemtrevler” denne skønne plet i vor lige så skønne by. Mellemrummene i brostenene prydes af “den grønne tråd”, ligesom det grønne græs kravler op ad de arkitektonisk korrekte Louis Poulsen lamper. På klosterruinen er græsset så nænsomt klippet at der er mulighed for at besøgende kan tage en “dusk” med hjem – kun “Selvpluk” skiltet mangler. Efterladenskaber fra en mindre fest med “Grøn Tuborg” understreger endnu en gang at “grøn” er det gennemgående symbol for “Stedet Tæller”. Videre ad “træbroen” i vandkanten. Har man ikke lært at marchere er her muligheden. Her i sommervarmen lærer man at løfte benene for ikke at falde over de kanter der kommer “når træet rejser sig”. I Vestergade kan man ligeledes opleve at de handlende “tænker grønt” med planter der langsomt men sikkert kravler op over udstillingsrudens nederste kant. Klimaturister til Maribo ? Kombardo – vi er klar. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, 4930 Maribo. Foto nedenfor er optaget i Pinsen 2020. Klik på foto for at se en større udgave og “scroll” ved at trykke på pile. Præsentationen afsluttes med tryk på “Esc”. [...]

Parkering ved Maribo Domkirke

16. maj 2020Lolland / Maribo ByParkering ved Maribo Domkirke, åh nej Besøgende i Maribo Domkirke der er så hensynsløse at bruge egen bil som transportmiddel, synes ikke længere velset af Menighedsrådet, hvilket tidligere har kunnet læses i denne avis, bl.a. med teksten : “Når der er større arrangementer i domkirken parkeres der på kryds, tværs og langs med kirken. Det kan kirken slet ikke tåle, forklarer…” Kirken blev iflg. Wikipedia bygget i 1400 tallet, og har altså stået på sin plads i mere end 500 år. Uden at være sagkyndig ud i det bygningsmæssige vil jeg vove den påstand at kirken “ser meget godt ud”, og jeg vil da stadig turde opholde mig i kirkerummet i den tid en kirkelig handling tager. Det er lysende klart for enhver at arbejdet med anlæggelse af området ved Maribo Domkirke under navnet “Stedet Tæller”, som har krævet kørsel med lastbiler med en totalvægt på op til 45 tons, og samtidigt arbejde med vibrerende værktøjer / maskiner, “har smidt et par hundrede år” på kirkens alder. Af denne grund er det lige så klart at der fremadrettet skal passes godt på Maribo Domkirke, så den “ikke falder før tiden”, hvorfor et forbud mod selv personbiler i nærheden at dette flotte bygningsværk er det mest naturlige af verden. Menighedsrådet i Maribo Domsogn har derfor fundet en løsning på regulering af parkeringsforholdene i samarbejde med cityparkering.dk. Skilte er opsat adskillige steder i området med tekst der fortæller om parkeringsregler, pris for overtrædelse af samme samt henvisning til parkeringselskabets hjemmeside. I forbindelse med etablering af “Stedet Tæller” er også antallet af parkeringspladser “talt ned” til 8. Ikke meget, hvis man som “styregruppe” for denne kulturinstitution forventer en større tilstrømning af besøgende, men måske satses der mest på det nære område ( beboere fra Klostergade, Bagtorvet og omkringliggende gader ). Specielt skiltet der står på bagsiden af det sidste hus for enden af Klostergades østlige side viser at Menighedsrådet virkelig har trukket trumfkortet. Teksten “Standsning og parkering til venstre for skiltet forbudt” suppleret med en tydelig pil mod søen viser at hele området ikke må anvendes til nogen af de førnævnte situationer. Formålet med de 8 pænt og diskret inddelte p-pladser må alene være at sikre parkeringsselskabet en potentiel indtægt på 8 gange kr. 795,00 pr. døgn. Netop ordet “standsning” i P-skiltets tekst kan gøre færdsel i området problemetisk. Da det med de sorte skilte må forventes at færdselsloven ( færdselsloven beskriver “Standsning” som køretøjet må forlades i op til 3 minutter ) er sat ud af kraft, vil “Standsning forbudt” betyde at køretøjets hjul forløbende skal rulle. Aflæsning af en gangbesværet bekendt til besøg i Maribo Domkirke bliver en ny disciplin for kørsel i Maribo : Det store venstresving i området for enden af Klostergade, af med sikkerhedsselen, luk højre dør op, et let skub og “farmor” er klar til at besøge Maribo Domkirke. Imens hun”samler sig sammen” findes en parkeringsplads ved Lilletorv eller Bagtorvet. Indrømmet : Min personlige holdning er at P-skilte fra et privat parkeringsselskab på ingen måde hører hjemme i et historisk område som Klostergade / Bagtorvet og Maribo Domkirke. Der må kunne findes på “mildere løsninger” som f.eks. henstilling til besøgende om at tage behørigt hensyn til både bygningsværker som ligesindede. Det igangværende “Corona – krise” viser meget godt at befolkningen trods alt er i stand til at tage vare på såvel sig selv som omgivelserne. Det tåler kirken ikke. Parkering ved Maribo Domkirke, åh nej [...]

Mogens’s juletræ i Klostersøen

19. december 2019Maribo By / Omkring Maribo Mogens’s juletræ i Klostersøen Hvis San Francisco kan have et juletræ ude i søen, kan Maribo også. Som tænkt – så gjort. Lidt materialer i form af stål + lidt svejsning + arbejde udført af “nogen der ved hvordan” = juletræ ude i Maribo’s Klostersø. Nej, der manglede lys. Et nyt “søkabel” blev lagt, så byens borgere “kan se lyset” ( det er dog ej muligt at vide hvem “der ser med” så det er også tændt for udenbys personer )…. …men det mangler en stjerne udtaler idémanden. Bare vent, i en klar nat vil der være stjerner over det hele – ikke kun lige over juletræet. Alternativt kommer der en “opdatering” til julen 2020. Den der venter på noget godt kan ikke vente længe nok. Skål til juletræet i Klostersøen [...]

REFA – En fortidsmindesamling

7. december 2019Lolland / Miljø og klimaREFA, en fortidsmindesamling. Indsamling af skrald, og de problemstillinger der er forbundet hermed, har været drøftet flittigt i den trykte udgave af Folketidende. Problemstillinger, ja, altså problemer der på det seneste er skabt af REFA og fremført af Hr. Logistikchef Niels-Erik Sakariassen går mest på adgangen til affaldsbeholderen, adgangsvejens længde og Arbejdstilsynets regler for underleverandørens ansatte. Det nye og specielle er nu at chaufførerne ikke længere kan bakke mere end 50 meter dagligt for at modvirke “ondt i nakken”, og dermed overholde Arbejdstilsynets regler om arbejdsmiljø. Det er altså ikke længere muligt at servicere borgerne med individuelle løsninger, nej, regler er regler og de er til for at overholdes. “Servicere”, det ord burde ikke være brugt i denne sammenhæng, da REFA på ingen måde er en servicevirksomhed i gængs forstand for borgerne her på Lolland Falster. Det store setup, som denne monopolvirksomhed bygger på, synes udelukkende at være skabt for at tilfredsstille den samlede ledelse. I en privat servicevirksomhed har vi ikke mulighed for at betjene alle på samme måde. Vi er i stedet nødt til at vurdere betjeningen ud fra de behov den enkelte kunde har, og blandt andet yde den information der er nødvendig. Her i landsdelen har vi mange ældre mennesker, og som noget helt naturligt skal disse betjenes på en måde så de føler sig hjemme. Dækningsgraden på denne kundegruppe vil være lavere, men det må vi tage med for at drive en servicevirksomhed som vi kan være bekendt over for omverdenen. I min læretid stod jeg som ung lærling på et offentligt kontor her i Maribo, hvor jeg enten skulle have omregistreret en bil eller lejet prøveplader med betjening af 2 personer der var indbegrebet af skrankepaver. Her var det tydeligt at jeg var til for dem, og ikke omvendt. Dette forhold er de fleste steder, selv i den offentlige sektor, heldigvis blevet vendt. Et frisk pust til hukommelsen er dog artiklerne om REFA og specielt udtalelserne fra Hr. Logistikchef Niels-Erik Sakariassen. Jeg kender ikke denne leder i REFA, og bedømmelsen sker udelukkende fra nævnte artikler – artikler som jeg formoder er bygget på indgående overvejelser fra samme. Ud fra dette overfladiske kendskab vil Hr. Logistikchef Niels-Erik Sakariassen være et oplagt emne til ledelsen i f.eks. Middelaldercentret eller en anden historisk institution. Det er tydeligt at Hr. Logistikchef Niels-Erik Sakariassen har den åbenlyse fordel at han ikke behøver tænke sig ind i fortiden. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen. [...]

REFA – Byens bedste bakking band

7. december 2019Lolland / Miljø og klimaREFA – Byens bedste bakking band Folketidende har her i efteråret bragt flere artikler om problemstillingen med tømning af skraldecontainere hos familier, der ikke bor i umiddelbar nærhed af en offentlig vej, og “udtrykket umiddelbar nærhed” vil i REFA sprog sige maksimalt 24,99 meter. REFA’s logistikchef , Niels-Erik Sakariassen, har fremhævet at chaufførerne hos REFA’s underleverandører får ondt i nakken når der skal bakkes meget på en arbejdsdag, og i denne forbindelse er “bakkes meget” maksimalt 50 meter pr. dag for at undgå førnævnte sygdomstegn. Her henvises til Arbejdstilsynets regler på området, som skal overholdes uanset om der er brug for tømning af affaldsbeholdere på svært tilgængelige steder ( redaktionen : Folk kan jo bare lade være at bo på landet ). Af logistikchefens udmelding må man efterfølgende drage den konklusion, at tømning af affaldsbeholdere kun kan ske hvor medarbejderes kan køre helt tæt på denne, fortage tømning og køre videre til næste opgave ( altså kun køre fremad ). Med dette i hukommelsen blev jeg et meget overrasket vidne til tømning af beholderen til dagrenovation ved vor “bolchebutik” på Victor Kolbyes Vej 9 i Maribo torsdag den 05. december kl. ca. 15.50. Medarbejderen kom kørende ad nævnte vej, lavede et flot sving udad mod vejmidte for derefter at, ja hold nu fast, bakke ind mod beholderen – alt foregår let og elegant med en professionalisme som om denne chauffør aldrig havde lavet andet. Hvorfor så al den polemik når en tømning kan klares så glidende og på så kort tid ? Det kan skyldes : Alt dette bavl er iværksat af Hr. Logistikchef Niels-Erik Sakariassen. Chaufføren havde på tidspunktet for min observation endnu 24 meter tilbage inden dagens kvote var opbrugt. Chaufføren havde “kun” opdateret sine færdigheder bag rattet og ikke opdateret sin viden om hvad han ikke må ( i hvert fald i henhold til punkt 1 ). Døm selv, men læs også “REFA – ja, der var en gang” ved at klikke på denne tekst. [...]

REFA et nogo

28. november 2019Lolland / Miljø og klimaRefa – ja, der var en gang. Gennem den senere tid har der i Folketidende været flere artikler om problemer med Refa’a tømning af affaldsbeholdere på grund af afstandskrav mellem offentlig vej og placeringen af omtalte beholdere / sække. Maks. 25 meter er kravet fra Refa og dennes underleverandør, og det er, kan jeg forstå ikke et gennemsnit, men derimod målt på den enkelte tømning. Vores eget sækkestativ på Nystedvej står ca. 6 meter fra vejen, og affaldsbeholderen på Victor Kolbyes Vej bakker chaufføren til, så der er nogenlunde samme afstand tilbage som ved vores private. Jeg har samtidig lagt mærke til at flere hustande på Nystedvej på tømningsdagen placerer beholderen i vejkanten. Af denne grund må der være en del ”tømningsmeter” i overskud, men nej, regler er regler, og regler er til for at overholdes ( hvorfor forstår vi som forbrugere af ydelser fra en monopolvirksomhed ikke dette ? ). Havde der derimod været tale om en privat virksomhed der skulle leve af kundetilfredshed, havde denne været nødt til at sammensætte bogstaverne e-c-i-v-r-e-s på en for både kunderne og virksomheden tilfredsstillende måde for at overleve. Onsdag kunne man endnu en gang i Folketiden læse om problemstillingen med manglende tømning, denne gang på grund af problemer med at vende bilen på den lukkede vej. Logistikchef Niels Erik Saksriassen udtaler blandt andet : ”For man får ondt i nakken, hvis man skal bakke rigtig meget på ruten”. Hvad Logistikchefen har udeladt at fortælle, muligvis af pladshensyn, er at Refa’s underleverandør har taget nye skraldebiler i brug. Disse biler har bagrude, ikke alene i førerhuset, men også i den container der indeholder vort skrald og i den ”sammenpresningsdims” der sidder bagpå. Denne konstruktion har gjort det muligt direkte at holde øje med området bag bilen – men har uheldigvis også den ulempe at chaufføren får ondt i nakken. Selv om jeg er i autobranchen, har jeg ikke kørekort til storvogn, men det afholder mig ikke fra at se hvad disse køretøjer har af hjælpemidler. Jeg har lagt mærke til at der på den udvendige del af førerhuset sidder nogle ”glasplader” som kaldes spejle ( spejle er en glasplade der på bagsiden er behandlet så den tilbagekaster lyset ) som chaufføren benytter bl.a. ved bakkemanøvrer. Det er altså ikke nødvendigt at dreje hovedet som pigen i ”Eksorcisten”. En bekendt kigger mig over skulderen, mens jeg skriver dette og han hvisker mig i øret at lignende hjælpemidler også findes som standard på biler under 3.500 kg, og jeg kan kun svare : ”Nå ja”. Jeg har i mere end 40 år benyttet en privat udbyder til afhentning af industriaffald, og på disse biler sidder et, hold nu fast, et bakkamera, altså kan føreren af denne bil på en tv-skærm følge med i hvad der foregår bag bilen. Refa for fremtiden ? ( jeg håber den bliver kort ). Hvis du synes ovenstående beskrivelse er rent plat, har du fuldstændig ret, men det var ikke mig der startede. Læs også Refa og den varme luft ved at klikke på dette link. Se også yderligere information ved at klikke på dette link Med venlig hilsen Jørn Jørgensen, Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 4930 Maribo Refa kan nu bakke. Det har de nok kunnet hele tiden, men de måtte ikke på grund af deres arbejdsmiljø. Refa har nu ændret forklaring så den mangelnede bakning nu er på grund af sikkerheden på vejene. Det er rart at en monopolvirksomhed som Refa tager samfundsmæssige hensyn. Samfundsmæssige hensyn – hvad pokker var det jeg kom til at skrive, undskyld. Denne kovending beskrives dygtigt af Folketidendes journalist, Rikke From Berg, den 17. december 2019 på side 17. Refa 18. december 2019. Refa er nu fremkommet med et idékatalog med forslag til etablering af vendepladser ved private husstande, så beboerne kan sikre sig at få tømt affaldsbeholdere også i fremtiden. Samme tegninger har tidligere været brugt som et krav ( redaktionen : tidligere = for en uge siden ) til etablering af kørselvej og vendepladser. Et godt eksempel på disse vendepladser er et krav om en diameter på 33 meter. Da typiske parcelhusgrunde er i omegnen af 1.000 kvm. er der derfor ikke plads til beboelse ( og dermed beboere ) – vupti, problemet med manglende tømning er løst med et snuptag. Jo, Refa “kan det dér”. Refa 19. december 2019. Farcen med Refa fortsætter med stor styrke. Folketidende har bedt om information om hvor mange husstande på Lolland Falster der har fået brev fra monopolvirksomheden Refa om problemer med tømning af affaldsbeholdere og deraf krav om etablering af “bakkefri” kørevej. Dette tal kan ikke oplyses, hvorfor Folketidende har bedt om aktindsigt. Efter nogle undskyldninger på samme ( lave ) niveau som tidligere, er juristen kommet til det resultat at ingen har fået det omtalte brev i postkassen. Ja, det eksemplar som Folketidende er i besiddelse af, må så være fremkommet ud af den blå luft. Refa 20. december 2019 Nu står en borger i Maribo’s østlige villakvarter, Blæsenborgkvarteret, frem og fortæller at Refa’s underleverandør uden problemer bakker 90 meter såvel rundt om hjørner og over kantsten for at nå borgerens affaldsbeholder. Borgeren, Jørgen Rasmussen, påpeger i artiklen i Folketidende at denne manøvre tilsyneladende kun er mulig i villakvarterer med mange beboere, men samme er ikke mulig på en blind vej med få beboere. Hensynet til sikkerheden ved at undgå bakning på offentlig vej – hvor der den ? 03. januar 2020 Jørgen W. Nielsen på Østervænget i Maribo har tidligere rettet henvendelse til Refa angående tømning af affaldsbeholdere. Henvendelse r skset på såvel egne vegne som på vegne af de øvrige beboere på den lukkede vej. 08. januar 2020 Formanden for Refa, Poul Henrik Pedersen, udtaler at problemet med tømning af borgernes affaldsbeholdere på “besværlige adresser” skal løses. Ja, man kan jo spørge : “Hvad ellers ?” 14. januar 2020 Beskrivelse af et forløb med håndtering af affaldsbeholdere på Slotøvænget, et forløb som af beboere benævnes som kritisabelt. 18. januar 2020 Så kom løsningen med tømning af affaldsbeholdere på “besværlige adresser”. Løsningen er mindre biler. Wauw – godt gået. Det var der nok ingen udenfor Refa’s cirkel der havde regnet ud. Godt gået ( man kan nærmest høre klapsalverne blive fastere og fastere ). Det indlæg som denne side starter med var ment som en måde at latterliggøre Refa. Efter de seneste artikler i Folketidende må jeg erkende at jeg “ikke når dem så meget som til sokkeholderne” – Refa‘s medarbejdere er langt bedre til denne latterliggørelse. Forvirret – det vil du også være efter næste afsnit af Refa. [...]

Nordic Medicare igen – igen.

5. november 2018DanmarkNordic Medicare igen – igen. Gennem den seneste tid har behandlingen af patienter hos Nordic Medicare fyldt en betydelig del i ”Debat” her i Folketidende. Til Leif Jensen, Karbergs Allé i Nakskov : ”Nej, du bliver ikke mobbet – i hvert fald ikke herfra, idet vore oplevelser med Nordic Medicare er som dine”. Min kone, Laila, har i ca. 10 år gået rigtigt dårligt, og efter flere henvendelser til ”en rigtig læge” ( 2 forskellige praktiserende læger – altså hvor man er så ”heldig” at møde den samme person ved alle besøg ) var det status quo. Røntgenfotografering af venstre knæ og et ”der kan ikke gøres noget” var beskeden – men jeg skriver en recept på smertestillende piller. I oktober 2017 var problemet vokset og efter de 2 foregående læger var stoppet, ( måske meget forståeligt ) besøgte vi Nordic Medicare i Maribo, men uden de store forventninger til helbredelse. Vi blev sgu skuffet – men på den positive måde. Efter 4 minutters ”fejlfinding” ( for nu at blive i min egen branche – auto ) var diagnosen stillet : ”Bækken er skævt, højre hofte er slidt og venstre knæ ligeså”. I november 2017 fik Laila ny hofte og i april 2018 nyt venstre knæ. Indrømmet – jeg kan stadig løbe fra hende…..men uden Nordic Medicare ? Teksten ovenfor er optaget i “Folketidende” i uge 45 / 2018. Jeg vil dog tilføje følgende : Den “gammeldags lægepraksis” der passes af den samme læge hele året bliver gang på gang fremhævet som det eneste saliggørende – men er der ikke andre muligheder, når nu denne model står for fald – i hvert fald i nogle dele af landet. Modellen med lægeklinikker drevet af f.eks. Nordic Medicare hvor det er skiftende læger vi som patienter møder behøver ikke på nogen være dårligere – tværtimod. Jeg udfører ikke “fejlfinding” på mennesker – men derimod på biler og én af de “instrumenter” jeg anvender i det daglige arbejde er et arkiv ( database ) med oplysninger om bilens tidligere fejlfinding, service og reparationer – på “nudansk” kaldet bilens historik. Denne historik på klinikkens patienter er naturligvis specielt vigtig når der foretages “fejlfinding” fra flere læger – et forhold jeg forventer at såvel Nordic Medicare som de øvrige der driver lægeklikker ud fra samme koncept har helt styr på. Samme tilgang til patientens “historik” er ligeså vigtig i én mands / kvindes praksis, medmindre vedkommende er autist. Mere end 500 personer har “skrevet” under på en “protest” mod Nordic Medicare – en handling jeg naturligvis anerkender – men en “underskriftindsamling” på internettet… Ja, klik dig til en “utilfredshed” og så videre til det næste tilbud på wish.com eller Facebook. Anderledes vil det se ud såfremt disse personer skulle gøre noget aktivt som f.eks. en fyldestgørende beskrivelse af forløbet hos Nordic Medicare. Undskyld, vi er nogle der ikke er utilfreds med de tilbud der nu en gang er til os her på Lolland. Se også min kone. Laila’s oplevelser hos Nordic Medicare i Maribo ved at klikke på denne tekst. [...]

Et rigtigt dækcenter

8. juli 2018Maribo ByHvor køber du gode dæk ? I en radioreklame i Radio Sydhavsøerne spørges : “Hvor køber man gode dæk ?”. Svaret er, meget naturligt : “Hos dækmanden”. Efterfølgende opremses hvor man ellers køber gode varer som “et godt brød” ( hos bageren – selvfølgelig ), “en god bøf” ( hos slagteren naturligvis ) og endelig sluttes der af med dækket igen. Når man efter at have hørt radioreklamen en del gange og efterfølgende ser facaden hos “Maribo Dækcenter” hvor der med store bogstaver står “OLIESKIFT” kan man med rette spørge : “Hvor køber man god olie ?” Ja, jeg er selv fra autobranchen så derfor må du naturligt spørge : “Er det brødnid eller misundelse ? Nej, ingen af delene – jeg ser kun det morsomme i udtalelsen kontra skiltet på facaden. Indrømmet – jeg sælger også dæk – men erfaringsmæssigt må jeg formode at mht. ekspertise på dette specielle felt når jeg ikke Maribo Dækcenter “så meget som til sokkeholderne”. Til gengæld er jeg overbevist at viden om olie ( og mangel på samme ) er større på Victor Kolbyes Vej 9 i Maribo. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen [...]

Solcelleanlæg ved afkørsel 48

12. maj 2018Miljø og klima / Omkring MariboSolcelleanlæg ved afkørsel 48 Fredag den 11. maj var den store overskrift på “Folketidende“‘s forside “Solcellepark møder modstand” – en overskrift der dækker over massiv modstand fra såvel et enkelt medlem af Lolland Byråd, som fra flere navngivne borgere i Lolland Kommune. Denne negative og helt visionsløse holdning over for et “grønt tiltag” forstår jeg ikke “en bjælde af”. Det må da være lysende klart at alle i Danmark står sammen og, som i dette tilfælde, hjælper Hovedstadens Forsyningseselskab, HOFOR, med at gøre København CO2 neutral i den nærmeste fremtid – det manglede da bare. Som tak for hjælpen giver HOFOR en hensigtserkæring om at Københavnske institutioner køber bl.a. økologiske råvarer af de Lollandske “fyrtårne” som f.eks. Knuthenlund ( en bekendt hvisker mig nu i øret at Knuthenlund har lukket og slukket for al handel – nå pyt, der er nok et andet foretagende som HOFOR kan give en hensigtserklæring på ). Eneste ulempe kan være at luftspejlinger kan give generende solglimt helt i Krønge ( eller var det i Bursø der var problemer med “at modtage” spejlinger fra vindmøllernes lanterner ). Anlægget vil uden diskussion give en stor tilstrømning af “klimaturister” specielt af “Kjøvenhavnere”. Disse vil, helt naturligt, se hvor deres “grønne strøm” kommer fra, ligesom et et besøg i “Knuthenborg Vindmøllepark” lægges på vejen hjem til “Staden”. Til alle jer tilhængere at dette for vor landsdel så fordelagtige projekt : Stil jer i en ring, tag hinanden i hånden, dans Høegh’re om og syng med på HOFOR HOFOR sluk sluk ( melodi : habba habba sut sut ). Efter 4 omgange slippes taget, og med venstre hånd banker I hinanden på panden. Lyden af stilhed eller… Udtrykket “Die Dumme Dänen” har fået en ny geografisk afgrænsning. God sommer – uden sol til HOFOR. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen, Nystedvej 32, 4930 Maribo. [...]

OK vaskehal i Maribo

21. januar 2018Maribo By / Miljø og klimaEr det OK at vaske bil i Maribo ? Ja, det er vel OK at vaske bilen – uanset hvor det sker. OK har her i januar 2018 åbnet en ny vaskehal i tilslutning til selskabets tankanlæg ved Superbrugsen i Maribo – tæt ved Brovejen og tæt ved byens vestlige rundkørsel ( ved Falck ). Sådan et nyt anlæg er virkelig pænt at se på, og efter oplysninger i den lokale dagspresse er der tale om et anlæg med den nyeste teknologi til besparelse på de knappe vandresurser. Når der indvies en vaskehal som denne, vil jeg samtidig benytte lejligheden til at advare mod brug af undervognsskyl. Resultatet og en beskrivelse kan ses ved at klikke på teksten nedenfor ( det skal understreges at fotoet ikke viser resultatet af undervognsskyl udført på et OK vaskeanlæg – det er en generel advarsel ). Jævnlig vask af bilens lakerede del er derimod en god idé – men sørg også for vask af dørfalse, specielt den nederste del, der ofte er forsynet med gummilister for at holde snavs ude fra området. Det er samtidig med vask også nødvendigt at holde øje med lakskader og eventuel overfladerust – ikke kun i dørfalse – men på hele bilen. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen, Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, Maribo. [...]

Maribo Postkontor

21. januar 2018Maribo ByMaribo Postkontor For nogle få år siden forlangte Postnord ( det tidligere Postdanmark ) at postkasser ved private hjem og ved virksomheder skulle stå i skel ved offentlig vej ( eller i hvert fald meget tæt på skel ) for at lette arbejdet for Postnords ansatte. Dette tiltag kan man som forbruger af postydelser sagtens have forståelse for – der er ingen grund til at postbuddet skal køre / gå længere end højst nødvendigt og / eller gætte sig frem til hvor husejeren har placeret postkassen… …men dette forhold gælder ikke “den anden vej” – altså hvor forbrugeren skal benytte én af Postnords kendte røde postkasser til én eller flere brevforsendelser. Fotoet til højre for denne tekst er taget den 14. december 2017 og illustrerer meget god foranstående påstand. Bilerne på fotoet må formodes at være medarbejdernes biler, der er placeret på selskabets bedste parkeringspladser – parkeringspladser der også bruges af kunder til boksanlægget i samme bygning. På parkeringspladsen mod vest er altid ledige pladser – men så skal medarbejderne selvfølgelig også bevæge sig måske 100 meter for at komme på arbejde. Resultatet er at der reelt er én p-plads til rådighed når kunder skal tømme postboks – tilmed en p-plads hvor jeg “blev rystet på hoveret af” af en postmedarbejder under brug. Nå pyt – aftalen med postboks er af Postnord opsagt pr. 31.12.2017, så jeg slipper for at irritere mig over mangelned parkeringsmuligheder ved denne virksomhed, ligesom jeg ikke tager skade af ( i modsætning til postmedarbejderne ) at gå fra A. Steen Nielsens Vej til den opsatte røde postkasse for at sende post – en post der, hvis jeg er heldig, allerede vil være hos modtageren en uge efter indlevering. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen, Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 – 4930 Maribo. [...]

Nytårsaften 2017 / 2018

1. januar 2018Maribo ByNytårsaften 2017 / 2018 i Maribo. Nytåret, og specielt nytårsaften, skal være en festdag / festaften – nytåret 2017 / 2018 var ingen undtagelse. Fyrværkeri i større eller mindre mængede hører sig til – uanset om man er tilhænger af dette eller ej. Jeg er ikke tilhænger af fyrværkeri pga. af reaktionen fra dyrene i såvel naturen, som fra vore husdyr – men et nytår uden fyrværkeri – nej, det vil falde unaturligt. Jeg havde ved årsskiftet 1999 / 2000 forventet at maksimum for “affyring” var nået – men nej. Siden årtusindskiftet er det i vores område kun blevet “værre” ( eller hvordan en større mængde affyret krudt kan defineres ). Ved det seneste årsskifte var der også kraftig “affyring” i området ved Maribo’s østlige bydel – men koncentrationen var fra kl. ca. 23.30 til kl. 00.30. Det var “voldsomt” i dette tidsrum, men stoppede hurtigt herefter – fint – en god måde at fejre nytåret på i stedet for en “langstrakt småaffyring”… …men efterladenskaberne ? Fotoet til højre for denne tekst viser affald i “krydset” Nørregade / Vestergade i Maribo nytårsdag ved middagstide. Om aftenen var dette ikke fjernet – det er ikke OK. Det mindste der kan forventes må være at dette “skrald” fjernes senest tidligt den efterfølgende morgen. Af brandmæssige årsager er det forventeligt at det ikke lægges i affaldsposer / -containere straks efter brug – men der må være en løsning, så andre trafikanter ikke skal gå / køre i dette. Grunden til at lade det ligge, kan selvfølgelig også være at vedkommende tænker at regnen opløser materialet så papirmassen ( inklusiv resterende tungmetaller ) er klar til genbrug straks i det nye år. Ja, det er let for mig som ikke bruger nytårsfyrværkeri at sige – men det forventes at vi alle fjerner vort affald – også mig. Godt nytår. [...]

Skæve fortove i Maribo

31. december 2017Maribo BySkæve fortove i Maribo by. I området ved Maribo Domkirke og videre bag Hotel Hvide Hus ( som vi lokale stadig kalder det – men det hedder Hotel Søpark ) er der i øjeblikket et større bygningsarbejde i gang – et arbejde der munder ud i en “træbrygge” langs Klostersøens bred. Denne “træbrygge” ( ordet er brugt i dagspressen om denne træbro ) vil, når den er færdig, forbinde området ved Anemonens anløbsplads til området ved broen over Huns Å bag Hotel Søpark, hvorved gående vil kunne færdes tørskoet langs denne del af Maribo Søerne. Dette arbejde har der, efter sigende, været et stort behov for idet vandet Klostersøen i perioder har løbet over kanten til stisystemet ( jeg har dog de seneste år ikke været generet af dette vand på trods af at jeg ofte har gået ture i området – men så’en er der så meget ). Ja, der må være et behov, og projektet støttes af Realdania. Jeg tror dog ikke denne støtte dækker projektet fuldt ud hvorfor der må være omkostninger der skal dækkes af kommunekassen ( os alle i Lolland Kommune ). Dette tiltag tager jeg som udtryk for at Lollands økonomi er i kraftig bedring og min forventning er at der andre steder i Maribo By laves bedre forhold for gående – måske ikke ligefrem et “træbrygge – men så en forsvarlig opretning af fortove og andre gangarealer. Dette øsnke er ikke kun til gavn for mig som er “normalt gående” – men i højere grad for de som bruger rollator eller andre hjælpemidler. Morgenturen i dag ( nytårsaftensdag 2017 ) foregik, foruden langs en del af Nørresø, også på Maglemervej‘s østlige fortov i området med Maribo Møllen – ikke nogen nydelse, men man lærer at se sig for. [...]

Seneste sider

Seneste ny på 4930.dk

14. oktober 2025

Vidste du

6. oktober 2025Vidste du ? Bluetooth – Versioner og “afstamning” Information om Bluetooth versioner og hvor ordet stammer fra. Fransk hot dog, hvordan ? Linket til venstre for denne tekst giver “fif” til “fremstilling” af en fransk hot dog. En hot dog “der er lidt mere”. [...]

Bluetooth

6. oktober 2025 Bluetooth, information om.. Du har, som noget helt naturligt, stødt på “Bluetooth”. Men hvor stammer navnet fra og er der forskel på versionerne ? Jeg har samlet en smule information nedenfor, som jeg selv har haft brug for. Oversigt over Bluetooth-versioner Version År Hastighed (max) Rækkevidde Vigtige nyheder 1.0 – 2.1 1999–2007 721 kbit/s → 3 Mbit/s ca. 10 m Første versioner, headset & mobiler 3.0 2009 Op til 24 Mbit/s ca. 10 m High Speed (via Wi-Fi, lidt brugt) 4.0 2010 1 Mbit/s 50–100 m Introducerer Bluetooth Low Energy (BLE) 4.1 2013 1 Mbit/s 50–100 m Bedre sameksistens med LTE 4.2 2014 1 Mbit/s 50–100 m Bedre sikkerhed, IPv6 support 5.0 2016 2 Mbit/s Op til 240 m 2× hastighed, 4× rækkevidde, dual device 5.1 2019 2 Mbit/s Op til 240 m Retningsbestemmelse, bedre scanning 5.2 2020 2 Mbit/s Op til 240 m LE Audio, LC3 codec, multistream 5.3 2021 2 Mbit/s Op til 240 m Lavere strømforbrug & latency 5.4 2023 2 Mbit/s Op til 240 m Auracast (broadcast lyd), IoT fokus Faktaboks Bluetooth & Harald Blåtand Navnet Bluetooth stammer fra den danske vikingekonge Harald Blåtand (ca. 910–985). Harald var kendt for at samle Danmark og Norge – teknologien blev navngivet som symbol på at samle enheder og standarder. Logoet er dannet af runerne ᚼ (H) og ᛒ (B) – Harald Blåtands initialer. Tip: Brug denne faktaboks som sidepanel i et indlæg eller som forklarende element under et billede. [...]

Fransk hotdog

6. oktober 2025 Fransk hotdog – hurtige fif Små tweaks der løfter smagen fra “okay” til “uhm!” Brød Lun skånsomt: Ovn/airfryer 170 °C i 3–4 min. Sprød udenpå, blød indeni. Fugt indersiden let (et par dråber vand) før opvarmning – holder dressingen på plads. Bonus: Bag egne brød af en blød (let sød) dej – brioche-agtigt. Pølse Vælg kvalitet: Røget frankfurter der “knækker” ved bid. Steg eller grill frem for at koge – let stegeskorpe giver masser af smag. Variation: Okse, svin/kalv, grov grillpølse eller endda chorizo for et twist. Dressing (den store forskel) Hjemmelavet base: 3 spsk mayo + 1 tsk dijon + ½ tsk karry + 1 tsk ketchup + et par dråber citron/syltelage. Alternativer: Aioli med lidt sennep eller mild chilimayo. Teknik: Brug sprøjteflaske/pose så dressingen rammer bunden af brødet. Ekstra løft Ristede løg i bunden for knas og løgsmag hele vejen. En smule revet ost (fx cheddar) i hullet – smelter omkring pølsen. Lille finish med ekstra dressing på toppen. Smags-twist: Karrydressing + en lille teskefuld mango chutney. 🔥 Mini-hack: Vil du have “pølsebar-tekstur”? Varm pølsen i varmluft med en anelse damp (dryp lidt vand på bagepladen). Saftig, blank – uden at skrumpe. Tip: Server med syltede agurker på siden (tynde skiver) for frisk syre, uden at brødet bliver vådt. [...]

ordentligheden tilbage

20. juli 2025Skal vi ikke få ordentligheden tilbage i politik ? Under denne overskrift havde Tine Vinther Clausen et debatindlæg i vores uundværlige Folketidende lørdag den 19. juli. Og et FaceBook – opslag med nogenlunde samme “retning” et par dage før. Hvad kan man være mere enig i ? Du tænker med det samme : “Ha, ha, det er endnu én af rygklapperne”. Men nej. Jeg har ikke stemt på Venstre siden “triple – valget” i 2001. Og har ikke tænkt mig at gøre det fremadrettet. Det skyldes Anders Fogh Rasmussens ageren med sin første Venstre – regering. På trods af dette, kan man sagtens være enig med en Venstre kvinde / mand. Jeg vil dog tillade mig at spørge om “vi” ikke skal udbrede ønsket om “ordentlighed” til hele samfundets kommunikation ? Hvis man ikke kan andet, ja, så kan man opføre sig ordentligt – efter citat fra en god nabo. Vi lever i en tid hvor kommunikationen er flyttet over på sociale medier. I stedet for at tale sammen, og tale ordentligt til og med hinanden. Som Monique Moullé – Zetterström i forbindelse med lanceringen af “Mobilix” ( mobil – selskab ) på TV i sluthalvfemserne sagde : “samtale fremmer forståelsen”. I stedet for “at høre” “modstanderen”, nøjes man med “at se”. Se på tekst på Facebook eller andet sted. Korte kontante sætninger, der måske ikke er lige velovervejede hver gang. Det er samfundets skyld – eller er det ? Eller “tidens skyld” ? Det er her “ordentligheden” kommer ind. En mening ( standpunkt ) kommer jo ofte på baggrund af nogle forudsætninger. Fra forudsætninger for den enkelte person. Fra forudsætninger fra en gruppe. Forudsætninger, som vi er nødt til at indflette i en udtalelse til offentligheden / “modstanderen”. Resultat = forståelse. Billedligtalt nytter det ikke at starte samtalen / modargumentet på “stigens 5. trin”. Og samtidig tro at “modstanderen” ved resten. Måske ? Måske ikke ? Vi skal dog ikke være blind ( eller døv ) for at “tryk avler modtryk”. Uanset fra hvilken side “der trykkes først”. “Hård tekst” som svar ? Sov på det, og spørg dig selv : “Hvordan vil du reagere ?” Og hvis du ( eller jeg ) kritiserer ? Så skal vi have en løsning klar. Klar til fri afbenyttelse. Konklusion : “Det bør være muligt for et lille samfund som Lolland / Falster at respektere hinanden. Og hinandens standpunkter”. Hvis ikke her. Hvor så ? Uanset økonomi. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, Maribo. Skal vi ikke få ordentligheden tilbage…..? Skal vi ikke udbrede ønsket om ordentlighed ? Ovennævnte er “udgivet” som debat – indlæg i “Folketidende” torsdag den 24. juli 2025, [...]

solceller energipark lolland falster

8. juni 2025Solceller Energipark på Lolland Falster. I vor uundværlige “Folketidende” er ofte beskrivelser af projekter, der fælles benævnes “den grønne omstilling”. I kølvandet på disse omtaler / beskrivelser følger debatindlæg fra beboere. Beboere der på én eller anden måde er / bliver berørt. Berørt på såvel “deres tegnedreng”, som på deres livskvalitet. Grøn omstilling – en nødvendighed. Men er det nødvendigt at “plastre” vor landsdel til med såvel høje vindmøller, som solceller i 1000 – vis hektar ? Hvis vore lokale politikere spørges : “Et rungende ja”. Som jeg ser det, er der ( mindst ) 3 problemstillinger forbundet med denne form for “grøn omstilling” : Det visuelle indtryk af vindmøller og solceller ( ved solceller på marker ). Skal ( noget af ) verdens bedste landbrugsjord bruges til placering af solceller ? Nytter opstillingen af vindmøller og solceller ? Det visuelle indtryk af vindmøller og solceller ? Den debat der har været ( og sikkert vil komme fremadrettet ) handler mest om det viseelle indtryk af “den grønne omstilling”. Om en vindmølle på en rimelig afstand forringer områdets herlighedsværdi, kan diskuteres. Støjen fra vindmøllen / -møllerne ? Her er “vi” så heldige det er lavfrekvent støj, der ikke kan retningsbestemmes. Det “positive flueben” er sat. Anderledes med synet af solceller på en mark. På en mark, hvor der i måske århundreder har været dyrket fødevarer, skal der nu “dyrkes” strøm fra solceller. Ikke blot i en mindre del, der ikke kunne dyrkes på grund af … Nej, nu skal, iflg. vore politikere, tusindvis af hektar dækkes med solceller. Dækkes med solceller ( + “lidt” vindmøller ) så “vi” i Lolland Kommune kan “føde” 3 handelsskibe. Danmark havde i 2020 2.064 handelsskibe. Naturligvis af varierende størrelse. Wauw, 3 skibe ( skriver tre ). Halløjsa, vi kan virkelig redde verdens CO2 udslip. Uden en finansiel indflydelse på opstilling af solceller, ser det ud a. h…… til. Skal ( noget af ) verdens bedste landbrugsjord bruges til placering af solceller ? Efter min menig : Nej. Mine forfædre har alle dyrket landbrug. Jeg er den første, der i stedet har forsøgt at leve af et servicefag ( bilreparation ). Jeg har fuld forståelse for at “det giver mere” at få opstillet solceller. Penge er et glimrende betalingsmiddel. Men, skal de altid komme fra de “lavest hængende frugter”. Placering af solceller på landbrugsjord er ( desværre ) den billigste løsning. Innovationen er sat ud af kraft. En innovation der kunne indbefatte lovkrav om placering af solpaneler på industribygninger, på afdækninger over parkeringspladsen oma.. Solens UV – stråler brænder plast over tid. Gad vide hvor partikler fra solceller “lander” ? Nå pyt. Jeg er årgang 1954. Jeg når ikke at “nyde” disse partikler gennem fødekæden. Ligesom man ikke bør bruge fødevarer til at fylde i tanken ( f.eks. madolie ), bør man ej heller bruge landbrugsjord til “brændstof”. Nytter opstillingen af vindmøller og solceller ? Det korte svar er : “Nej”. Det lange svar er : “Nej”. Samtidig med jeg skriver dette indlæg, kan jeg på “Energi – systemet lige nu” se at vindmøller i DK yder 35 MW og solceller yder 909 MW. Det samlede forbrug i DK er 3.922 MW. Importen er 2.424 MW. Resten dækkes af store og små værker i Danmark. Ja, men så importerer vi “bare” 2.424 MW. Men kan vi blive ved med det ? Mon ikke vore nabolande fremadrettet bruger mere el ligesom os ? Eller omlægger produktion til solceller og vindkraft. Basere et lands strømforsyning på ustabile energikilder. Det “lyder forkert”. Men ikke for Venstre i Guldborgsund. Onsdag den 26. februar d.å. skriver Henrik Høegh-Andersen bla. i et debatindlæg i “Folketidende” “Ved at investere i sol og vind kan vi sikre os, at vores energiforsyning er både stabil og bæredygtig”. Venstre Guldborgsund har altså “nøglen” til fremtidens energiforsyning. Vor klima, energi- og forsyningsminister er enig. Men han tilføjer “men de kan ikke stå alene”. Er jeg den eneste person, der har lagt mærke til at solen ikke skinner om natten ? Ved at følge beslutningerne omkring “grøn omstilling”, skulle man tro det. Men indrømmet : “Vi som borgere på Lolland – Falster har tabt slaget om fornuften. Det er større kræfter end os små indbyggere, der arbejder. Godt båret på vej af uvidenhed og manglen på interesse. Manglen på interesse, lige indtil det bliver dig, der får din beboelse omringet af solceller”. Nytter opstillingen af vindmøller og solceller ? Nej. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 4930 Maribo. [...]

agerup energipark det ottende underværk

25. maj 2025Agerup energipark. Verdens ottende underværk ? Agerup energipark bliver af udviklerne udråbt til noget særligt. Nordens største solcellepark. Er det noget at være stolt af ? Måske ? Den 20. maj har der igen været afholdt et informationsmøde om projektet i “Landsbyen” i Våbensted. Beklageligvis kunne jeg ikke deltage i mødet. Jeg er ikke bosiddende i Guldborgsund Kommune. Men jeg / vi har fra vort køkkenvindue “line of sight” til den forventede energipark. Altså såfremt den vil indeholde vindmøller. Jeg er derfor interesseret i projektet. Mere end interesseret. Men den 26. august 2024 deltog jeg i det første møde i netop “Landsbyen”. Oh, hvilken oplevelse. Oh, hvilken storslået præsentation af projektet. En præsentation af en projektudvikler, som jeg ikke husker navnet på. Vi kan jo kalde ham Kim. Endnu en udvikler var placeret på en stol gennem hele mødet. Øvelsen ledte tanken hen på tidligere tiders “pæle – sidning” ved bl.a. Karrebæksminde. Jo, Kim forstod virkelig at piske en positiv stemning op. Piske stemningen op med tanken på et hvervemøde for pyramidespil. Små “indsigelser” fra forsamlingen om nogle “vandhuller” m.v. i projektmaterialet, gjorde ikke stemningen mindre. Man kunne ligefrem fornemme Kim skovlede den ene skovfuld guldmønter efter den anden. Ud til den ventende skare af forventningsfulde husejere. Forventningsfulde husejere som var kommet til “Landsbyen” den 26. august. Ikke kun for at nyde den gode chokoladekage og tilhørende kaffe. Men også for at se hvordan deres alderdom kan være sikret. Sikret med en bonus fra såvel den gode herremand som fra de gode og gavmilde projektudviklere. Sikret, så de er nødt til at blive boende i det hus de ( måske ikke ) har betalt fuldt ud. Jo, solceller ( og vindmøller ) er vejen frem til en stabil og bæredygtig energiforsyning. Udsagn iflg. Venstre Guldborgsund / Henrik Høegh-Andersen i Folketidende 26. februar 2025. Hel sikkert vil dette ( og lignende projekter ) skaffe området nogle klimaturister. Turister der vil nyde synet af sorte marker gennem flere kilometers kørsel på vor motorvej. Nogle kalder det en “øjenbæ”. Slet ikke. Hvad er kønnere end at se disse “solplader”. “Solplader” med mange skønne planter imellem. Planter der er med til at “brødføde” eks. får. Får der labber overfladevand fra “solpladerne” i sig. Overfladevand, tilsat de endnu ukendte partikler frilagt af solens UV – stråler. Ja, vi får de materialer ned i den nu tidligere produktionsjord, som vi har savnet. Savnet i vor fødekæde. Hvor er det synd at “vores Folketidende” kun har 8.741 abonnenter. Synd for resten af befolkningen på Lolland-Falster. Synd for de ikke bliver rettidigt informeret om denne godgørenhed fra herremændene. Om manglende viden om godgørenhed for samfundet fra disse projektudviklere. Manglende viden om den langsynede klimapolitik fra vore lokalpolitikere. Lokalpolitikere med ikke mindst Venstre i Guldborgsund i spidsen. Venstre der synes at have nøglen til fremtidens energiforsyning. Hvis du synes ovenstående er rent vrøvl, har du fuldstændig ret. Men det var ikke mig der startede. “Serien” fortsættes. Men måske på et lavere niveau. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 4930 Maribo. Venstre Guldborgsund. Agerup Energipark og Landsbyen Våbensted – møde 20. maj 2025 [...]

boto

26. december 2024Bøtø – sagen Torsdag den 19. december 2024 kunne jeg i overskrift på min telefon se et link til en artikel i “BT” om “Bøtø – sagen”. En ugerning af de helt store, der blev begået den 04. august 1999. Altså en sag der i skrivende stund netop har haft “25 års jubilæum”. Politiet har denne sag haft “nok i posen” for at foretage en anholdelse af en lokal mand – en beboer i nærområdet til Marielyst. Ingen i Danmark ej skyldig inden de er dømt. Det er værd at huske på. Men i dette tilfælde hvor det er DNA der er den altoverskyggende “kilde” til anholdelsen, må vi have lov til at have vore tanker – indtil vi får afgørelsen. 19-12-2024-01 19-12-2024-02 20-12-2024-01 20-12-2024-02 20-12-2024-03 20-12-2024-04 21-12-2024-01 23-12-2024-01 [...]

Flex-Trafik og økonomi heri

14. december 2024Flex-Trafik og økonomi heri Er der “penge i” Flextrafik ? Altså set fra vognmandens side ? Økonomien i Flextrafik er emnet i et par debatindlæg i vor lokale Folketidende. Kommentar fra 3F om Flextrafik og økonomien for vognmanden ( chaufføren ). Svar fra Movia om økonomien i Flextrafik. [...]

Nye sider

4. august 2024have_posts()): $the_query -> the_post(); // Vis indlægstitlen med hyperlink ?> [...]

solcellepark våbensted

4. juli 2024Solcellepark Våbensted Klik på denne tekst for at se yderligere en kommentar til “Solcellepark Våbensted”. Her er også mulighed for at afgive en kommenter til projektet. “Udvikler har plan for Østlolland” var hovedoverskriften på forsiden af Folketidende torsdag den 04. juli 2024. Solcellepark i Våbensted. Efter at have læst artiklen om 350 hektar solceller placeret i Våbensted og videre mod øst, vurderer jeg at overskriften “Udvikler afvikler Østlolland” vil passe bedre til dette alvorlige emne. Lolland Kommune har besluttet at “landsbyklyngerne” skal lukke / nedlægges. Bjarne Hansen ( tidligere direktør i samme organisation ) har udtalt at det næste der lukker / nedlægges er landsbyerne. I tilfældet med “Solcellepark i Våbensted” har Guldborgsund Kommune en enestående mulighed for at nedlægge landsbyerne, uden at det koster “en rød reje”. Beboerne vil simpelt hen flygte fra områderne. Artiklen går mest på synet af disse solpaneler placeret på noget af Danmark’s og verdens bedste produktionsjord. Der er jo nok en grund til at “udviklerne” får disse “parker” placeret langt fra egen bopæl og / eller virksomhed. Med “rod” i landbruget finder jeg det forkasteligt at bruge denne jord til energi. Jeg er helt enig i at “de ( solcellepanelerne ) ser rædselsfulde ud”, men det er ikke hoveemnet i dette indlæg. Det er derimod den afgivne effekt. 350 megawatt. Det første jeg tænkte, på da jeg læste om den afgivne effekt var en “dynamolygte”. “Disse 350 megawatt” “oversættes” til forbruget i 70.000 husstande. En sammenligning for at få befolkningen “til at falde på halen” og “æde” den grønne omstillings personlige omkostninger”. Der er mindst én der bliver stående. Og det er undertegnede. I skrivende stund er forbruget af el i DK 4,8 gigawatt. Dette forbrug dækkes af vore vindmøller pga. en vindhastighed på 6,7 m/sekund. Men hvad når det er vindstille ? Vindstille og overskyet ?Det er kun ca. 15% af vores energi der kommer fra el. Der tales om at alle mulige energiforbrugere skal overgå til el. Også vore sukkerfabrikker. Det blev så i stedet til biogas. Power 2 X anlæg skal også bruge energi for at levere “grønt brændstof”. Ved omdannelse er der i heldigste fald et “energispild” på 50%. 15% = 4,8 gigawatt + “spild” fra ovennævnte. Hvad betyder så 350 megawatt ? Havde der i stedet været tale om en afgiven effekt på 3,5 gigawatt eller mere, kunne der ( måske ) være en mening i at opstille solceller. Såvel solceller som vindmøller er ustabile energikilder. Ja, de yder jo som solen skinner, og som vinden blæser. Hvor får vi energien fra på en overskyet dag med ingen vind ? Ja, foreløbig kan vi få den fra vore mindre værker, sammen med en import fra vore nabolande. Kan vi blive ved at importere energi fra nabolande ? Disse lande får jo også et større behov for energi samtidig med os. Stilles der krav til opstillere af vindmølleparker og solcelleparker om stabilisering af strømmen ? Stabilisering i form af batteripakker eller andet for at udligne de sol- og vindfattige perioder. I forbindelse med Rødby Varmeværk har der været tale om et anlæg for “energilagring”. En knaldhamrende god idé med ét for mig at se stort potentiale. Denne idé “blev lagt ned” pga. byggematerialernes prisstigning. Jeg forstår det ikke. Her var en mulighed for at vise at energilagring kan foretages på en “lavpraktisk måde” ved at opvarme sten. Nå, heldigvis er der andre projekter i gang inden for landets grænser. MEN behovet for energi i de vindstille og solfattige dage stiger jo i takt med udbygningen af sol- og vindenergi. Og i takt med at vort elforbrug stiger. Og elforbruget går kun én vej : OP. Op på grund af bla. el-biler, datacentre, omlægning fra andre energiformer til el og førnævnte Power 2 X anlæg. Man skal som bekendt ikke kritisere uden at komme med et forslag : Lad os få a-kraft indarbejdet i vor strømforsyning. Der er rigelig uran i verden. Også i forbindelse med atomkraft forskes der i Danske virksomheder. Vi behøver ikke frygte denne kraftkilde. Vindmøller ? Ud på havet. Solceller hvis… ? Op på tage på industribygninger. Her er de ( solcellerne ) også tættest på el-forbruget. Hvis private husejere ønsker solceller på egen grund, er det OK for mig. Når jeg skriver ovenstående ser jeg ud over egen have, bølgende kornmarker og til sidst skov nær Maribo Søerne. Tænk hvis jeg ( og andre ) skulle se ud på sorte glasplader så langt øjet rækker. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 4930 Maribo. Links til eksterne relevante dokumenter : Ej øjebæ så langt som øjet rækker. Link til en artikel på www.folketidende.dk Solcellepark i Våbensted og “omkringliggende arealer” Debatindlæg af Jørn i Folketidende den 13. juli 2024 Klimakrise / klimaændring af Bjørn Lomborg Beboere vil af med “monsterprojekt” – Solcellepark i Våbensted ( link til artikel i Folketidende 10. august 2024. Danmark skal være et grønt foregangsland, men ikke…. ( link til artikel i Folketidende 10. august 2024. [...]

Hadebeskeder og ordentlig tone

22. april 2024Hadebeskeder og ordentlig tone. Hadebeskeder er snart dagligdagen for vore politikere og andre i vort samfund “der rager lidt op”. Vort land ledes af ludere og alkoholikere. En tekst jeg ikke har opfundet her til lejligheden. Jeg kan fristes til at sige : Tal ( skriv ) til andre, som du ønsker at omgivelserne skal tale til dig. Hvis “man” lever efter denne regel, vil der ( sandsynligvis ) ikke fremkomme de negative udtalelser som artiklen på dr.dk handler om. Nu “offentliggør” vor statsminister er bred vifte af de hadebeskeder, og andet som hun modtager ved digital kommunikation. Enten man kan lide “damen” eller ej – så kalder man ikke vor statsminister ( eller hvilken som helst anden person ) for luder. Eller Lars Løkke Rasmussen for alkoholiker. Fra min synsvinkel kræver ovenstående ord en dokumentation fra “skribenten”. Men på sociale medier er det tilsyneladende gratis at fremkomme med disse “lave” påstande. Prisen ? Den betaler vi andre i form af mindre muligheder for at komme med gode argumenter / idéer til vore magthavere. Hvem har lyst til at deltage i en offentlig diskussion hvor nogle, men få, anvender ord som “er så langt ude” ? Ikke herfra. Er du uenig med såvel Lars Løkke Rasmussen som Mette Frederiksen ? Er du sikker på du kan gøre det bedre ? Så lad dig opstille til det næste Folketingsvalg. Enten for et parti eller som løsgænger. Når Jacob Haugaard kunne gøre det. Så kan du vel også. Alternativt tal / skriv ordentligt til omgivelserne, og bak de politikere op som du sympatiserer med. Og lade “de andre” i fred. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32, 4930 Maribo. [...]

PDF-Test

20. april 2024PDF-Test [...]

lolland-faergefart-01

5. september 2023Lolland Færgefart Askø, Femø og Fejø. [...]

Video lolland iøvrigt

16. august 2023Videoer fra Lolland ( minus Midtlolland ). Nedenfor vises video’er optaget på steder på “Lolland i øvrigt” som jeg finder ( fandt ) interessante. Ønsker du at se video’er fra Midtlolland klikker du på denne tekst. Video optaget over “Albuen” – ved Nakskov Fjord. Rundt over Oreby. Ved Oreby Slot, Oreby Kro og Sakskøbing Fjord. Dodekalitten. Rundt over Dodekalitten ved Kragenæs. En seværdighed “på kanten” af Lollands Nordkyst. Rundt over Skansen i Nysted. En SUND skole på Østlolland. Hestehovedet ( ved Nakskov ) lørdag den 13. april 2024. Guldborgbroen ( og området nord for broen ) 20. april 2024. Urne Havn. Urne er en lille by der ligger på Nordlolland. Videoen viser “en rundtur” over området. Optaget i 100 meters højde fredag den 02. august 2024. Godsted Kirke og Skovlund en maj aften i 2024. Vigsnæs – en lille landsby nær vandet. [...]

Video fra Sjælland

30. juli 2023Video fra Sjælland Video der viser den gamle Storstrømsbro og den nye Storstrømsbro under bygning. Også et “overblik” over byggepladsen på Masnedø er medtaget Video der viser en rundtur over FAXE Kalkbrud. Gerlev Kro. Tæt ved Jægerspris. Tæt ved Frederikssund. Bestemt et besøg værd. Nyord. Nyord er en lille ( og meget berømt ) lille æ ved Møn. [...]

lolland bibliotek

23. juli 2023Siden oprettet 24. juli 2023 Hvor blev de ( pengene ) af ? Skal bibliotekerne i Rødbyhavn og Maribo lukkes ? Problemstillingen ovenfor er beskrevet indgående i “Folketidende” i den seneste tid. Grunden til problemet er ( som altid ) penge, og dermed nødvendigheden af besparelser. Hvorfor er det gået så galt ? Hvor bliver pengene af ? Vi bliver tudet ørerne fulde med lovpriste ord fra vor regering om “velfærdssamfund”. Samtidig skæres ned ( næsten ) alle steder. Her i Lolland Kommune har sparekniven ramt mange steder. Senest har vi hørt om besparelser på boldbaner. Nu er turen kommet til bibliotekerne i Rødbyhavn og i Maribo. Også Borgerservice i Maribo står for skud mht. en lukning. Begrundelsen er bla. at der ikke længere er behov for borgerservice i samme udstrækning som før. Men der er nogen der har behov. Borgerservice må være et sted vi som borgere kan henvende os når “det brænder på”, og vi ikke kan komme længere i den digitale “jungle”. Står jeg alene med tanken om MitId på nuværende tidspunkt er en beta-version / testversion ? Ingen henvendelser i Borgerservice. Det burde være succeskriteriet. Så har borgerene forstået lektien om den digitale tidsalder. I “Folketidende” var også et par udtalelser fra personer om lukningen. Den ene brugte ikke borgerservice, og synes det kunne lukke. Den anden person havde en modsatrettet indstilling. Jeg bruger ikke biblioteket. Jeg bruger ikke boldbanerne ( selv om de er nærmeste nabo til vor privat-adresse ). Men der er andre der bruger disse faciliteter. Derfor har jeg intet ønske om at førnævnte lukkes. Vi har forskellige behov. Vi har forskellige indstillinger. Men vi har alle lige ret til at trives i Lolland Kommune. Ønsker vi flere indbyggere i vor kommune ? Vel at mærke nogen der yder inden de nyder. Ja, så hjælper det nok ikke at lukke alle tilbud, der kunne være attraktive for tilflyttere. Dodekalitten & Femern projektet alene gør det ikke. Fortsætter det som planlagt, så ser markedsføringen af Lolland sådan ud : “Flyt ned til os. Vi har lukket vore velfærdsfaciliteter. Men kommer der nok af jeres slags, forventer vi en åbning snarest muligt”. Det er nødvendigt at investere for at tiltrække nye indbyggere. Hvor skal pegene komme fra ? Jeg ved det ikke. Til gengæld ved jeg heller ikke hvorfor Lolland Kommune “skal holde for” mht. finansiering af “social-eksport”. Det burde være en statsopgave. Har vi brug for et monument på “Lars Tyndskids Mark” ? Ja, nogen har. Måske ? Politik handler også om prioriteringer. Monument eller ældrepleje ? Hvad huskes bedst ? De ældre forgår. Et monument består. Vi har langt igen venner som Birgit Lystager sang i de tidlige 70’ere. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, 4930 Maribo. [...]

maribo set fra luften

23. juli 2023Maribo set fra luften Videoen nedenfor er optaget på Anker Jørgens Vej ( en sidevej til C.E.Christiansens Vej ) lørdag den 22. juli 2023. Videoen er optaget i 99 meters højde. I 1987 har én af mine venner optaget foto fra samme placering. Hvis du vil se byens udvikling gennem disse 36 år kan du klikke på denne tekst for at se disse fotos. [...]

video fra falster

15. juli 2023Video’er fra Falster Denne video er optaget ved sejlklubben der ligger ud til Prinsholmvej i Nykøbing F. en lørdag aften klokken 21.15. [...]

video-maribo-og-omegn

15. juli 2023Video fra Maribo og nærmeste omegn ( Midtlolland ). Maribo og De nedenfor viste videoer er optaget med drone i “tilpas højde” hvor kameraet drejer rundt. Hastigheden er sat betydeligt op ( hvilket kan ses på bl.a. bilernes hastighed ) for at sikre så mange som muligt kan have glæde af dem. Vælg at se videoen ( videoerne ) i fuldskærm i “HD kvalitet” ( brug linket i nederste venstre hjørne med teksten “Se på Youtube” ). Stop den evt. for at se enkeltheder i det område du interesserer dig for. Jeg har valgt at sætte afspilningshastigheden højt for at få den samlede visningstid ned. Videoen nedenfor er optaget ved den virksomhed der tidligere samlet hed K. Balling Engelsen A/S. Den nedenfor viste video er optaget på parkeringspladsen ved “Borgø broen” ( det sted hvor man i “gamle dage” kunne sejle fra Refshale til øen Borgø ). På Anker Jørgens Vej ( en sidevej til C.E.Christiansens Vej ) er videoen nedenfor optaget lørdag den 22. juli 2023. Videoen nedenfor “Over Nørresø” er optaget en juli aften 2023. “Afkørsel 48” – Maribo’s nyste industriområde er vist “ovenfra” ( set fra øst ) en juli aften 2023. Videoen nedenfor viser “Afkørsel 48” – Maribo’s nyeste industriområde en juli ( søn ) dag i 2023. En “historisk” video som vi optog i forud for en generalforsamling i Lolland Håndværker og Industriforening i 2019. Videoen er optaget på en stille fredag eftermiddag den27. februar 2019. “Rundt over Bandholm Havn” fredag den 28. juli 2023. “Trekanten” i Maribo ved Refshalevej. Video der “viser rundt”. Hunseby Strand. Et “view” over land set fra Hunseby Strand. Hunseby Strand hvor vore fælles rensningsanlæg ligger. Femern Byggeplads. I dette tilfælde ses byggepladsen fra nord. Optagepunktet er lige ved siden af “Go kart Banen”. Femern Byggeplads. I dette tilfælde er optagepunktet på diget. Lige ved siden af udsigtsplatformen og ikke langt fra “nedkørsels-portalen”. “Kunstner-navnet” er i dette tilfælde “by Frederik”. Rundt over “Skifterne” – Reersnæs Strandvej – Smålandsfarvandet. Rundt over Keldernæs Strandvej ( Strandagergård ). Video optaget fra parkeringspladsen ved Blæsenborg Skolen. Video optaget fra diget ved Rødbyhavn af tilblivelsen af “Danmarks største byggeprojekt”. Dato : 28. oktober 2023. Lundehøje – på Sydlolland. Søholt og Maribo Søerne – Optaget en sommeraften i august 2023. Maribo Torv ( og området omkring “set fra oven” ) Lillejuleaftensdag 2023. Video der viser Bindernæs og Rødbyhavn ( Den yderste del af havneområdet ) en efterårsdag 2023. På videoen kan du også “fornemme” Lollands nye “forland”. Klostersøen i Maribo – med Maribo Domkirke. Naturskolen ved Bursø. Naturskolen ligger “på kanten af” Maribo Søerne. Refshale. Området tæt ved skoven ( mod Engestofte ) hvor der “under krigen” ( 2. verdenskrig ) blev gravet tørv af Frederik Rasmussen, Søagergård. Refshale med “Maribo lige til højre”. Ja, de nye byggerier i Maribo’s østlige bydel er tæt på den lille by, Refshale. Påskedag 2024. En lille køretur gennem nogle af Maribo’s gader hvor du “møder” Maribo Torv, Det Gamle Rådhus, Klostergade, Maribo Domkirke, Maribo Klostersø, Maribo Campingplads, Bangs Have Pavillonen, Bangs Have Skoven og Frilandsmuseet. Nørresø den 26. april 2024. Et “view” over såvel Maribo By som den nordlige del af Nørresø. En smuk aften med “høj sol” kort efter en haglbyge. Refshale i området omkring Borgø, Tørvegravene og Engestofte Skov. Videoen ( og fotos ) er optaget søndag den 12. maj 2024. Video fra “Bønnersvig Eng” optaget fredag den 24. maj 2024. I videoen ses Maribo Sø, del af den nævnte Bønnersvig Eng, samt Maribo Sø Golf. Endvidere er en lille “flyvetur” mod Refshale By. Ca. 50 sekunder inde i videoen ses en røgsøjle. Det er et parcelhus på Skovbrynet i Maribo ( det vi lokale stadig kalder “Dyrskuepladsen” ) som er gået op i flammer. Det er et forhold jeg først blev bekendt med næste formiddag. Iflg. www.folketidende.dk skete der udelukkende materiel skade. Maribo Domkirke, Klostersøen, Maribo Sø Camping. Alle vist på videoen nedenfor. Maribo Torv ( med juletræ ) og Kloastersøsen juleaftensdag 2024 / morgen ( ca. klokken 08.30 ) [...]

video

15. juli 2023Video fra … ( Se også Youtube kanalen 4930 dot dk som kan ses ved at klikke her På denne kanal kan alle video’er ses. ) Video fra Maribo og den nærmeste omegn ( Midtlolland ) – klik på denne tekst. Video’er optaget på “Lolland i øvrigt”. Det vil sige Lolland minus Midtlolland som har “sin egen side”. Video fra Falster – klik på denne tekst. Video fra Sjælland – klik på denne tekst. [...]

grøn omstilling

1. juni 2023Grøn omstilling Udsigt til masser af efuels med historisk aftale [...]

kloak separering og kloak bidrag

18. maj 2023Kloak og separering af spildevand [...]

fars roemark i skelstrup

5. november 2022Mor og fars roemark i Skelstrup Klik på denne tekst og se et billede af mine forældre ( Rigmor og Knud Jørgensen ) der luger roer – samt en artikel hvor museumspædagog Ove H. Nielsne er nævnt. Billede og artikel er indskannet fra en “NY DAG” fra torsdag den 23. september 1982. [...]

kramnitze anderstrup

15. september 2022Kramnitze med Z Efter længere tids forhandlinger fik byen Kramnitze “sit z”, så bynavnet kunne staves “rittig”. Tillykke med det. Hvad med andre byskilte her i Lolland Kommune ? Jeg tænker ikke alene på stavemåden. Jeg tænker på om disse byskilte “markedsfører” den rigtige by. En tur hjem fra et besøg på Sydsjælland hvor min kone, Laila, fører vor Golf ( et VW produkt ), gør jeg en “uhyggelig iagttagelse”. Vor adresse Nystedvej 32 er jo nem at finde. Drej af motorvejen på afkørsel 47. Til venstre 2500 meter. Derefter til venstre igen og yderligere 300 meter. Ved det sidste sving vågner jeg op og ser til “min rædsel” at der står “Anderstrup” på byskiltet. Godt nok delvist dækket af “lidt vildt med vilje” fra Østre Landevej 106. Men “Anderstrup” står der. Jeg spørger Laila om hun er på vildspor. Det påstår hun at vi ikke er. Selv om vi kører uden tilsluttet “gede – pisser” ( GPS ). Ja, hjem kom vi, men et opslag i offentlige registre viser at vor adresse har matrikel nummer 11 d Skelstrup By. På byskiltet står altså stadig “Anderstrup”. Men Kramnitze fik deres “z”. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 4930 Maribo. [...]

Maribo Domkirke

13. august 2022Maribo Domkirke og den grønne omstilling [...]

ruststop80

1. marts 2022Jørns Auto er ikke længere forhandler af rustbeskyttelsesprodukter fra en Nordjysk leverandør. Iflg. radio spot i Radio Sydhavsøerne er forhandleren i Nykøbing F. nu eneste forhandler på Lolland Falster og Sydsjælland af produkter fra denne leverandør. Ja, der er jo ikke noget at sige til at forhandleren er stolt. God vind ønskes her fra Maribo. [...]

Maagevej-06-06-2021

6. juni 2021Mågevej i Maribo søndag den 06. juni 2021 To aldrende mænd. Det der i byggemarkedsjargon hedder “gamle fjolser”, flyver med drone i ét af Maribo’s østlige parcelhuskvarterer. Se resultatet herunder. Klik på ét af den nedenfor viste fotos og klik dig gennem hele serien. [...]

31. januar 2021Visning af denne side kræver at du er registreret bruger af 4930-maribo.dk [...]

Varmesagen bilag til

31. januar 2021Visning af denne side kræver at du er registreret bruger af 4930-maribo.dk [...]

30. januar 2021

30. januar 2021

30. januar 2021

30. januar 2021Welcome! This is your success page where members are redirected after completing their registration. [...]

30. januar 2021

Sitemap

31. oktober 2020Indhold på 4930-maribo.dk Automester Tappernøje Autoservice & Jan Christoffersen hjælper dig i Ankenævn for Biler med enestående fejlfinding. Læs her hvordan du kan få behandlet en klagesag i Ankenævn for Biler når der kommer rigtige fagfolk ind i kampen. Så er ingen vandhane tørlagt i det Østsjællandske. [...]

Bilag til energiproduktion på LF

17. oktober 2020Visning af denne side kræver at du er registreret bruger af 4930-maribo.dk [...]

Knuthenborg en vindmøllepark

18. april 2020Siden er oprettet 29. januar 2012 Opdateret 29.01.2012. Knuthenborg – en vindmøllepark Torsdag den 26. januar 2012 godkendte Lolland Byråd en lokalplan der giver mulighed for opsætning af vindmøller på op til 150 meters højde på et areal ejet af Knuthenborg. Ligesom ved andre mølleprojekter var der ( helt naturligt ) en stor lokal modstand mod opsætningen af disse kraftværker. Denne modstand blev, føler modstanderne, totalt overhørt af vore lokale politikere bla. med henvisning til at Lolland Kommune’s grønne profil skal overholdes. Det som modstanderne er bekymret for er støj, specielt lavfrekvent støj som jo er problematisk. Vi bliver ellers tudet ørerne fulde med at Lolland producerer mere el end vi kan bruge – end ikke dette kan få vore politikere til at “trække håndbremsen” og vurdere om møllemodstandernes argumenter er mere end almindeligt brok. Det som jeg er mest imponeret over, er trods alt at et byrådsmedlem ved hjælp af en støjmåler kan konstatere at der ingen støj er fra en kæmpevindmølle – en vindmølle der endnu ikke er opført. For mit eget vedkommende behøver jeg ikke nævnte udstyr for vurdere lyden fra vindmøller. Jeg åbner blot havedøren og kan konstatere at selv “små møller” med en navhøjde på 43 meter giver lyde. Om denne lyd er genrende ? – det er en vurdering. Jeg undrer mig i hvert fald over at det ikke er muligt at fabrikere en vindmølle der kan leve i pagt med naturen. Jeg mener at samfundet for længe har satset ( og støttet ) ensidigt på vindkraft som den eneste af mange former for vedvarende energi. Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 – 4930 Maribo. [...]

Kæmpevindmøller på Lolland

18. april 2020Siden er oprettet 23. december 2011 Opdateret 01.01.2012. Kæmpe vindmøller på Lolland – et nødvendigt tiltag eller ….. Efter at det er blevet kendt at der skal placeres et stort antal kæmpevindmøller på land her på Lolland, har der naturligt nok været en del protester fra de naboer der vil blive berørt af placeringen af disse kraftværker. Naboer til denne størrelse vindmøller vil sige beboere i en radius af 2 km eller måske mere. Det der bekymrer disse mennesker mest er den lavfrekvente støj, der bliver udsendt fra vindmøller – en støj der kun svært vil være målbar, men er kilden til ikke blot irritation, men i lige så høj grad en kilde til varig skade på helbredet. Risikoen for disse skader bliver blot ignoreret af politikerne i Lolland Kommunes bestemmende organer. Det er her på sin plads at præcisere at jeg ikke er modstander af hverken vedvarende energi generelt eller af vindenergi i særdeleshed – tværtimod – jeg tænker hele tiden på energioptimering i mit daglige arbejde. Vi må og skal finde et alternativ til de kraftkilder, der er baseret på kulbrinter – vi er i elvte time – kravet omkring vindenergi må som et minimum være at denne energiform kan “trives” i skøn forening med såvel naturen som os mennesker ( vi mennesker er trods alt også en del af naturen ), og ikke kun skal tilføre ejerne midler i form af statsstøtte – en statsstøtte vi som strømforbrugere betaler. Den teknik der er nødvendig for at vindmøller kan producere energi i fint samspil med naturen, synes ikke at være til stede på nuværende tidspunkt. Det er, efter min mening, ej heller sandsynligt at den fremkommer i den nære fremtid. Dette skyldes naturligvis en kombination af den støtte der gives til vindenergi og det fakta at kommunernes politikere og administration falder på halen over ord som grøn energi, C02 fri energi og “udvikling” af vindmøller. Set fra sidelinjen er den eneste synlige udvikling af vindmøller at “pinden” er blevet højere og generatoren større – begge dele for investorernes skyld. Hvis der var gjort et hæderligt forsøg på at nedbringe støjgenerne samtidig, var energiformen mere “spiselig” for os som borgere ( og naboer ). Hvis man bruger min egen branche ( auto ) som målestok for støjnedbringelse, er der en himmelråbende forskel på hvad der sket på henholdsvis biler og vindmøller indenfor den samme tidshorisont. En bil er udviklet så den både yder mere og støjer mindre for såvel brugeren som for det externe miljø – en udvikling der oven i købet er sket på kommercielle vilkår. For mig som udenforstående må jeg konstatere at støjen fra vindmøller er ligefrem proportional med ydelsen. Det bliver fra Lolland Kommune fremhævet at gældende lovgivning iht. støj fra møllerne vil blive overholdt – ingen tvivl om det – spørgsmålet er blot om lovgivningen beskytter os borgere på en forsvarlig måde. Vi ved jo alle at når møllerne står der i landskabet, er der ingen der tør gribe ind og kræve støjgrænserne strammet – tilgivelse er lettere end tilladelse. Fra vor private bopæl på Nystedvej 32 i Maribo har vi udsigt til 2 “vindmølleklynger” ( en klynge er tilsyneladende en lige linie hvor møllerne er placeret ) – hvor specielt “Forneby møllerne” er hvad jeg vil kalde “kraftigt hørbare” på tidspunkter af døgnet hvor øvrig baggrundsstøj er minimal – specielt når vinden kommer fra sydøst. Ved denne vindretning ( der er lig med linien hvor møllerne er placeret – linien skærer Nystedvej lige uden for vor bopæl) kan vi “nyde” den alternative og vedvarende energiform. Der skal ikke herske tvivl om at denne støj er lovlig og indenfor den grænseværdi der er udstukket for området – samme grænseværdi der i øvrigt gælder for vor værkstedsejendom i Maribo’s nordlige industriområde. Disse møller har en navhøjde på ca. 40 meter – kæmpemøllerne, der nu skal opføres, får en navhøjde på 80 meter eller mere. Generatoren på disse megamøller afgiver en effekt der svarer til 30 motorer fra en rimelig kraftig familiebil. Uden at være specialist i akustik, har jeg en formodning om at denne energiudveksling mellem vind, transmission og el-net vil give vibrationer der vil forplante sig gennem mølletårnet, fundament og via trykbølger til den omkringliggende natur i et ikke forsvarligt omfang. Hver gang der diskuteres vindmøller ( og i særdeleshed kæmpemøller ), fremhæves det enten fra bygherren eller fra politikere at denne mølleklynge vil kunne forsyne x-tusinde husstande med strøm. Rigtigt – men under forudsætning af at det blæser. Vindmøller lever jo under det grundhandikap at de producerer strøm som vinden blæser. Er vort samfund indstillet på kun at anvende denne “grønne strøm når den er der” ? Eller forventer vi at kunne brygge en kop kaffe, tænde vor pc eller udføre vort arbejde når det passer os. Der er ingen tvivl om at vi forventer at der altid er strøm i kontakten ( i rigelige mængder ) og at vi kan bruge den nødvendige energi når det passer os. Foruden nogle producerende vindmøller er det derfor nødvendigt med noget regulerkraft – strøm der kan kobles ind når vindkraften er minimal eller ikke eksisterende. Denne regulerkraft kan jo komme fra alle andre typer kraftværker i Danmark eller fra vore nabolande. Såfremt disse nabolande satser lige så hårdt på vindkraft som Danmark, må vi så håbe på at der er stor forskel på vinden her i Norden – så stor forskel at der er strøm til alle ( vi skal jo nødig bede de kulbaserede kraftværker om “hjælp” – vel ? ) Alternativt må vi satse samlet på alternative energiformer. Jeg har en formodning om at såfremt vi spreder vores energiforsyning på mange forskellige alternative ( og vedvarende ) energiformer, står vi stærkere i fremtiden. Jeg tænker her på brugen af solenergi, bølgeenergi, biomasse, alt sammen i kombination med vindenergi – jo flere energikilder – jo større chance for stabilitet i energiproduktionen. I ønsket om en stabil enerforsyning i fremtiden kommer man ikke uden om at tale om lagring af strøm under én eller anden form. Her på Lolland har der været eksperimenteret med lagring af overskudsstrøm fra vindmøller ved hjælp af brint. Det er en “knaldhamrende” god íde -synd vi ikke hører mere om dette nødvendige tiltag ( websiden www.h2-lolland.dk omhandler ikke længere dette projekt ligesom materialet omkring samme på www.lolland.dk og www.seas-nve.dk skønnes at være af ældre dato ). Lagring af vindmøllestrøm ved hjælp af brint har ( iflg. plancher i H2-Interaction i Vestenskov ) været kendt siden 1890’erne. Jeg har ofte spurgt mig selv : Hvorfor er denne vigtige brik i “energispillet” ikke udviklet i samme hast som der er opsat vindmøller overalt i Danmark ? Produktion at brint ved hjælp af strøm har en forholdsvis lav effektivitet – det er også tilfældet når brinten igen skal omdannes til strøm. Ved “tilbageførelsen” er effektiviteten dog noget højere, såfremt varmen fra brændselsceller medtages i beregningen. For hele denne lagringsproces gælder det at “vi skal se at komme i gang” og få noget erfaring – effektiviteten vil helt sikkert stige i takt med brugen ( og udviklingen ). Selv om effektiviteten er lav i begyndelsen “vinder” vi alligevel, såfremt alternativet til energilagring er salg af overskudsstrøm til en lav pris – det må trods alt være bedre at bruge energien “i eget hus”. Stop nu den opsætning af vindmøller indtil de andre vedvarende energiformer “også har fået en chance” – det er alt for ensidigt kun at satse på vindenergi. Vindenergi har været udråbt som den store redning og ligefrem blevet kaldt “forureningsfri energi”. En vindmølle er også forureningsfri fra det øjeblik den igangsættes og indtil første driftstop. Uden for denne periode “produceres” der forurening i større eller mindre omfang. Der er ingen der taler om hvor energikrævende det er at producere og opsætte en mølle – ej heller hvilken forurening der er forbundet med skrotning af de udtjente møller – naturligvis specielt vingerne. Det er på tide at vore politikere ser energiforsyningen i et noget større ( og mere langsigtet ) perspektiv og ikke blot falder på halen over de investorer der ønsker at opsætte ( statstøttede ) kæmpevindmøller på vores lille flade ø. Iflg. Folketidende i forbindelse med EON’s 1 års fødselsdagsfest for Rødsand 2 udtalte Hr. Borgmester Stig Vestergaard, at såfremt energiselskabet ønskede at placere flere havvindmøller her i det sydlige Danmark “kunne de blot sige til” – Lolland Kommune ville være behjælpelig. Yderligere udtalte Hr. Stig Vestergaard : “Jeg er sikker på at kommunens borgere hellere vil se på havvindmøller end på 149 meter høje møller på land”. Gad vide hvor han ved det fra ? En kommune er et serviceorgan for os borgere, og skal derfor træffe afgørelser til fordel for flest mulige i vort lille samfund – det er dog almindeligt i et nærdemokrati at også mindretallet høres og respekteres. I “møllesagerne” ( og vedr. spildevandsplanen ) får man det indtryk at Lolland Kommune som administrativ enhed ( incl. politikere ) er en direkte modpol til os borgere – et forhold der gør at møllemodstanderne føler at de ikke bliver hørt, og kun bliver betragtet som nogle brokkehoveder som undertegnede. Når der er tale om så store kraftværker som de omtalte kæmpemøller, er der en begrundet mistanke for at livskvaliteten for de omkringboende bliver stærkt forringet – en mistanke som bør komme de berørte til gode. Når ( hvis ) der skal opsættes yderligere vindmøller af kæmpestørrelsen, bør denne udvidelse ske på havet for at genere mindst muligt – samtidig er det her der er den største ydelse at hente. Den øverste chef for Siemens Wind Power har for nylig udtalt, at prisen på havbaserede møller inden for nogle få år vil falde 35 – 40 % – et prisfald der hjælpes på vej af udsigten til mindre statsstøtte på de store markeder for vindkraft. Der er derfor ingen grund til at bruge økonomien som undskyldning for opsætning af kæmpevindmøller på land. Nå, her den 23. dec. 20111 kunne man i Radio Sydhavsøerne høre at Lolland Byråd havde gokendt lokalplanen for Tjørneby og derved givet grønt lys for opsætning af vindmøller op til en totalhøjde på 150 meter. Møllemodstanderne i området har tabt – hvad der er lige så galt er at demokratiet her i Lolland Kommune har tabt. Den konservative byrådspolitiker, Daniel Blak Pedersen, har udtalt at der er mange flere der kan have glæde af den “grønne energi” som møllerne vil producere end de 300 der har protesteret mod planerne. Jeg vil ikke her kommentere denne udtalelse yderligere – blot konstatere at det for mig er forståeligt at Konservative nærmer sig spærregrænsen. Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 – 4930 Maribo. [...]

Maribo i 1987 set fra TDC mast

19. januar 2020Maribo set fra TDC’s mobilmast. De viste fotos er optaget fra toppen af TDC’s mobilmast på Anker Jørgensens Vej i forbindelse med opførelsen i 1987. Vil du se en video fra ( næsten ) samme placering optaget juli 2023, kan du klikke på denne tekst for at se mere. Du kan åbne en større udgave af fotos ved at klikke på det ønskede. Herefter er der mulighed for at “spole” de enkelte fotos frem / tilbage ved at klikke på pile. Luk “slide-showet” igen ved at trykke “Esc” på dit tastatur. Fotos har været gemt ( men ikke glemt ) i en længere årrække og er først nu her i januar 2020 lagt op på denne side. Brug dem til at gætte hvad der ses på de enkelte fotos – ja, og husk at de er “taget” fra nævnte mast der er “næsten nabo” til Maribo Varmeværk og “Specialarbejderskolen” ( som vi lokale stadig kalder uddannelsesinstitutionen ). [...]

Pilealle

18. januar 2020Pileallé 5 18. januar 2020 Manglende vandprøver ses som en rygende pistol. [...]

Maribo

25. december 2019Lilletorv i Maribo Klik på foto for at se et større Maribo By Maribo By ( link ) Denne side handler om begivenheder, løst og fast om "det der foregår i byen" Nørresø ved Maribo Klik på foto for at se et større Omkring Maribo Omkring Maribo ( link ) På denne side finder du forskellige beskrivelser, situationer og andet der ikke nødvendigvis er foregået / skal foregå i selve Maribo By - deraf titlet "Omkring Maribo". Industriområde i Maribo tæt ved motorvejen Se et større billede ved at klikke på foto Maribo Industriområde Maribo industriområde ( link ) Maribo's industriområde var tidligere "kun" området ved C.E.Christiansens Vej og sidevejen Victor Kolbyes Vej m.fl.. Dette område har nu udviklet sig, måske ikke stærkt, men udviklet er det da til områderne ved Rødbyvej og ved Vestre Landevej. Ja, ved Rødbyvej har i rigtig mange år ligget Maribo Sukkerfabrik, senere K.Balling Engelses A/S og nu en industripark. Området ved Venstre Landevej kaldes "Afkørsel 48" efter afkørslen fra Motorvejen. Det først nævnte område ved C.E.Christiansens Vej er også udvidet med andre vejre opkaldt efter Maribo's borgmestre som Werner Larsens Vej ( bageren ) og A.Steen Nielsens Vej ( skolepsykologen fra Nordjylland der vil være kendt af mange her i området - ikke mindst mig ). [...]

Refa og den varme luft

21. december 2019Siden er oprettet 21. januar 2015. 150 kroner – uanset hvad .. eller REFA og den varme luft. REFA. På baggrund af et radiospot som REFA gennem en længere periode omkring årsskiftet 2014 / 2015 har “kørt” i Radio Sydshavsøerne besøgte jeg og en medarbejder REFA’s Genbrugsplads i Maribo torsdag den 15. januar 2015 med noget kloakaffald – men blev afvist, hvilket vi stillede os uforstående over for. I 2011 blev det ved lov bestemt at virksomheder skulle have adgang til områdets genbrugspladser – genbrugspladser som drives af det fælleskommunale selskab REFA. Det blev derfor pålagt alle os virksomhedsejere at betale et fast beløb til dette selskab – uanset om det var muligt for virksomheden at benytte pladsens tilbud. På grund af dette nye tiltag var jeg nødt til, af økonomiske grunde, at opsige min miljøaftale med STENA MILJØ og i stedet benytte den lokale genbrugsplads til aflevering af affald fra mit autoværksted. Ét år efter blev denne ordning imidlertid ændret til en “kuponordning” ( plus et fast administrationsgebyr til REFA ) – altså betaling pr. besøg / aflevering. Erhvervslivet her i området har tilsyneladende stiltiende accepteret denne ændring, idet ingen andre end Flemming Petersen ( GAULGÅRDENS TØMRER – SNEDKER ) og undertegnede har indgivet høringssvar til Lolland Kommune i forbindelse med denne ændring – se mere ved at klikke på dette link. Da jeg nu er “tvangsindlagt” til at betale til den fælleskommunale ordning, er det vel meget naturligt også at benytte REFA‘s genbrugsplads til aflevering af affald der fremkommer i min virksomhed. På min virksomheds adresse på Victor Kolbyes Vej 9 i Maribo er der, som på alle andre grunde, rensebrønde for overfladevand. Her i området har vi den “fornøjelse” også at skulle rense denne brønd for aflejringer, der stammer fra overfladevandet på Victor Kolbyes Vej, foruden naturligvis det affald der stammer fra egen grund og tagnedløb. Grunden til dette “fænomen” skyldes at afløbsbrønde på førnævnte vej er lavet uden mulighed for slamopsamling – det løber derfor tilbage til os grundejere i området ( oplysninger jeg har fået af både en mangeårig medarbejder i Maribo Kommune’s administration og af en ejer af en lokal “kloakspuler” ). Jeg havde samlet noget af dette kloakaffald fra flere rensninger, emballeret det i klare plastsække og ville aflevere dette sammen med et par brugte computerskærme og brugte bremseklodser fra vort autoværksted på Maribo Genbrugsplads. Gennem flere uger har jeg lagt mærke til teksten i REFA‘s radiospot, hvor hovedbudskabet ( eller i hvert fald de vendinger jeg havde hæftet mig ved ) var følgende ( sammendrag – se den komplette tekst nedenfor ) 150 kroner uanset hvad og erhvervslivet er altid velkommen på REFA’s genbrugspladser. Vi fik lov at aflæsse computerskærme og bremseklodser – men efter at have set en prøve af det nævnte kloakaffald blev vi af REFA‘s medarbejder nægtet at aflevere dette med henvisning til en skriftlig information som denne arbejder efter. Jeg blev tilbudt at se dette materiale ligesom han tilbød at ringe til sin overordnede, der så ville forklare mig hvilke fraktioner jeg kunne aflevere på Maribo Genbrugsplads. Begge dele havde jeg dog ingen interesse i, da jeg jo kun kan ( og skal ) forholde mig til den information, der er offentlig tilgængelig f.eks. på www.refa.dk. Denne hjemmeside havde jeg “gennemsurfet” inden vores besøg på genbrugspladsen, og der var ingen “hits” ved søgning på “kloak” ( www.refa.dk har søgefelt til informationssøgning på sitet ). Jeg kunne jo også henvise til radiospottet i Radio Sydhavsøerne, hvor jeg havde medbragt teksten ( jeg havde forinden optaget radiospottet og efterfølgende “afskrevet” det ). Nå, men så kørte vi hjem igen med vort kloakaffald og kunne glæde os over at vi ikke skulle aflevere den netop indkøbte affaldskupon til kr. 150,00 excl. moms – kloakaffald sælges / bortgives, kun kørt 8 km. Efterfølgende sendte jeg en mail til REFA om mine oplevelser – denne mail kan ses ved at klikke på dette link. Til denne fik jeg følgende svar fra en sektionsleder i REFA: Information er en svær ting.Prisen på farligt affald er uændret. Vi er ked af misforståelsen. Som tak for dette for mig uddybende svar sendte jeg følgende tekst : Tak for det fyldestgørende svar på min fremsatte problemstilling. Du skriver i dit uddybende svar : “Information er en svær ting”. Jeg kan så tilføje : “Forståelse er lige så svært”: God Weekend. Jeg var ikke vidende om at kloakaffald var farligt affald. Jeg kan jo så tilføje at denne information heller ikke findes på www.refa.dk. Efterfølgende kontaktede denne sektionsleder mig på telefon, og vi fik en fornuftig snak om problemstillingen omkring information på REFA‘s website og radiospot – en samtale hvor jeg startede med at fortælle at jeg følte mig “røvrendt”. Min konklusion : REFA‘s markedsføring er ren varm luft og propaganda af værste slags. Det er muligt at REFA har brug for at promovere sig over for erhvervslivet – men gør det dog på en sober og professionel måde. Havde der været tale om en privat virksomhed som f.eks. min egen, hvor jeg uden forbehold ( eller henvisninger ) reklamerede med “Olieskift på alle biler til kr. 649,00” og jeg efterfølgende udtalte : Nej, ikke på din bil fordi…. I heldigste fald havde jeg fået en bøde for ulovlig markedsføring. I tilfældet med REFA føler dette offentligt ejede selskab sig tilsyneladende højt hævet over de regler der gælder for andre udbydere af serviceydelser her i landet. REFA‘s “udtalelser” er ren varm luft – forståeligt nok at der sælges fjernvarne gennem sportsklubben REFA Energi A/S – men ikke nok til at opretholde et positivt regnskabsresultat – men det kommer utvivlsomt – godt hjulpet på vej af afdelingen for markedsføring. Iflg. loven om ophavsret må jeg ikke gengive radiospottet her på sitet – du må nøjes med at læse en afskrift som er vist nedenfor. Radiospot fra REFA hørt i og skrevet af fra Radio Sydhavsøerne : Er du selvstændig ? Ja, jeg er stolt over at være selvstændig. Så har du også erhvervsaffald ? Ja, lidt affald har man vel altid. Kører du på genbrugspladsen ? Jo, det slipper man jo ikke for. Så har jeg en god nyhed. Lad mig høre. Nu behøver du kun én erhvervskupon hver gang du kører på genbrugspladsen. Vil det sige at jeg … ? Det vil sige at du for 150 kr. + moms pr. gang kan købe adgang til genbrugspladsen. 150 kr. + moms ? Men så kan du også komme i hvilken som helst bil – stor eller lille – med eller uden trailer. Med eller uden trailer ? Ja, nemlig – ikke flere julelege – én pris pr. gang uanset hvad. Det lyder enkelt. Det er det også og det er nemt for dig og nemt for vores folk på genbrugspladsen – én pris og én erhvervskupon – erhvervslivet er altid velkommen på REFA’s genbrugspladser. Radiospot slut ! Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, 4930 maribo. [...]

Test-for-info

9. oktober 2019Testside for info [...]

Pjat plat eller

23. juli 2019Pjat, plat eller…. Hvad er dette ? En mobiltelefon. Hvad er dette ? En forlygtepære. Hvad er dette ? Mobilepay. [...]

Fars Dag i Bangs Have

17. maj 2019Fars Dag i Bangs Have Prisen for en SUVO Rustbeskyttelse hos Jørns Auto / An10rustLolland finder du ved at klikke på denne tekst. Igen i år bliver der arrangeret “Fars Dag I Bangs Have” med amerikanerbiler og specielle biler i mange variationer. “Nutidens biler” i form af PEUGEOT og SUBARU vil blive præsenteret af Clausen & Larsen fra Sakskøbing, ligesom der vil være mulighed for at tale om din bils vedligehold i form af rustbeskyttelse ( undervognsbehandling ) og andre nødvendigheder for at bevare værdien af din dyrekøbte investering. Udstilling af cykler, smagsprøver fra de lokale ølentusiaster er blot nogle af de muligheder du har for “at udvide din horisont”. Muligheden for “at se det hele lidt fra oven” fra én af Falck’s stigevogne “plejer” også at være en mulighed på “Fars Dag I Bangs Have”. Fra Bangs Have Pavillonen tilbydes stegt flæsk og persillesovs til rimelige penge ( da der på denne Grundlovsdag samtidig bliver afholdt Folketingsvalg kan det tænkes at flæsket er købt fra et overskudslager af “valgflæsk” – eller har vore politikere brugt hele “kvoten” – døm selv ). Klik på et billede herunder og skift ved at klikke på pile i sider. Afslut ved tryk på “Esc” ( foto er fra arrangementet i 2018 ). [...]

Seneste sider

11. november 2018Herunder er vist de seneste sider der er oprettet på dette website. [...]

Seneste indlæg

11. november 2018

Upload-test

15. marts 2018Upload-test [wordpress_file_upload uploadpath=”egenkontrol” fitmode=”responsive” maxsize=”234″ createpath=”true” showtargetfolder=”true” askforsubfolders=”true” selectbutton=”Udvælg filen” uploadbutton=”Send filen”] [...]

slider-test

6. januar 2018

Klostersøen i Maribo

6. januar 2018Ved Klostersøen i Maribo Området ved Hotel Søpark, Klostersøen, Maribo Domkirke og Bangs have er utroligt smukt – men ankommer man til Hotel Søpark i januar måned efter mørkets frembrud og kører derfra inden solen står og man fornemmer det er dag ( hvis da overhovedet bliver rigtig lyst på de regnfulde dage ) er udsigten over Maribo Søerne noget man har tilgode. Indrømmet, udsigten ( og områdets fremtoning ) er da også langt bedre når kalenderen viser maj – september. Foto i slideshowet nedenfor er “taget” lørdag eftermiddag den 06. januar og resultatet er “ikke så ringe endda”… …men jeg laver en ny serie i sommer så I kan se forskellen og hvor området skulle være ryddet for værktøj, afspærringer, skurvogne og andet arbejdsrelaterede “forekomster”. [...]

30. december 2017Dette website bruger cookies til statistik – og kun til statistik. [...]

Nordic Medicare Maribo

14. december 2017Siden er oprettet 14. december 2017. Nordic Medicare og Nykøbing Sygehus… …to institutioner der har “fået på puklen” i den lokale dagspresse. Nordic Medicare. Min kone, Laila, har gennem en længere årrække haft problemer “med at gå ordentligt” – forstået på den måde at hun “har trukket” gevaldigt på det ene ben og derved haft en noget akavet gang. Laila har gentagne gange besøgt vores læge ( begge har nu, måske meget forståeligt, stoppet deres praksis ) med omtalte problem. Den første læge, som ellers efter sigende skulle være endog meget fagligt dygtig, indskrænkede fejlsøgningen til et røntgenfoto på Nakskov Sygehus af venstre knæ efterfulgt af et “der kan ikke gøres noget ved det”. Næste læge foretog en håndspålæggelse af denne kropsdel, anbefalede træning på motionscykel og en recept på stærke smertestillende piller. Lidelsen blev dog kun værre, hvorfor Laila, omend nødtvungent, bestilte tid hos “vores nye læge” – Nordic Medicare på Maribo Sundhedscenter den 17. oktober 2017 kl. 14.30. Vel ankommet til aftalte tidspunkt kunne vi blot vente på at det blev Laila’s tur – hvilket det blev 25 minutter forsinket. Nuvel – denne forsinkelse behøver ikke være afgørende for resultatet af konsultationen – men forventningerne blev skruet en smule ned. Efter nævnte forsinkelse kommer lægen ud til os – en medarbejder i samme aldersgruppe som os selv hvilket vil sige tæt på pensionsalderen. Vi regner dog os selv for at være seriøse erhvervsaktive, så dette forhold skal ikke tolkes negativt, hvilket vi så sandelig også blev overbevist om nogle få minutter senere. Efter Laila havde fortalt sin “historie” om “den gakkede gangart”, blev hun bedt om at “afmontere” ( det er ikke let at glemme “autosproget” ) sko og bukser, for derefter at lægge sig på briksen. Løft kroppen op i 90 grader var kommandoen – dit bækken er skævt var den første konklusion, hvorefter han sagde til mig : “Kom herover og se” ( gad vide om han kunne se på mig at jeg er nysgerrig på al fejlsøgning ). Han så naturligvis også på det venstre knæ som vi hele tiden havde formodet var kilden til problemet med Laila’s gang – men “vrikkede” også med højre ben og udbrød straks : “Din højre hofte er slidt” og igen viste han mig hvorfor han mente det. Under 5 minutter efter døren havde lukket sig bag os, var han i gang med at skrive det videre forløb med røntgenbilleder og kontakt til ortopædkirurger på Nykøbing Sygehus. 2 dage efter kørte Laila til Nakskov Sygehus og fik foretaget “røntgenfotografering” og mandag den 23. oktober blev hun indkaldt til forundersøgelse på Nykøbing Sygehus ( af nogle særdeles kompetente læger ). Konklusionen her var at Laila skulle have en ny højre hofte ( eller rettere et hofteled ) og ligeledes et venstre knæ. Hvad vil du have lavet først ? Laila valgte hofteoperation hvilket blev bekræftet af sundhedspersonalet var et fornuftigt valg. Den 06. november var Laila igen til en undersøgelse på Nykøbing Sygehus, onsdag den 08. november om eftermiddagen blev hun opereret – en operation der gik uden problemer. 15 timer efter var hun klar til den første del af genoptræningen. Hvordan var indlæggelsen på Nykøbing Sygehus ? Intet negativt at sige – kun søde, venlige og særdeles hjælpsomme medarbejdere på en ellers travl afdeling. Konklusion : Nordic Medicare & Nykøbing Sygehus – en kombination “der bare virker”. Laila er her 5 uger efter operation stadig i gang med genoptræning – men hun går allerede meget bedre end hun gjorde inden operationen… …men “historien” stopper ikke her. I foråret 2018 blev hun, som aftalt, kontaktet af Nykøbing Sygehus for aftale af det videre forløb med “udskiftning af knæled”. Medio april blev Laila indlagt til denne operation og som ved første indlæggelse : Alt foregik uden problemer og hun har kun positivt at sige om hele forløbet på nævnte sygehus. Efter begge operationer fik Laila hjælp af Lolland Kommune’s hjemmepleje i form af “sårpleje” og hjælp til “af- og påmontering” af den nødvendige støttestrømpe. Det er her også værd at bemærke at hjælpen fra den kommunale hjemmeside fortjener “6 stjerner ud af 5 mulige” – nej, der var ikke “meget pleje minus” forbundet med dette forløb. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen, Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, maribo. [...]

Maribo Domkirke opgravning

18. november 2017Belysning på Maribo Domkirke og gravearbejde i området “foran” kirke. Lolland Håndværker og Industriforening i fællesskab med Varelotteriet skænkede i vinteren 2016 et “lysanlæg” til menighedsrådet ved Maribo Domkirke så kirken atter kunne blive belyst i de mørke timer. I forbindelse med denne gave skulle der udføres nogle elektriske forbindelser til brug for de 2 kraftige LED – spot der blev placeret i græsplænen – forbindelser der krævede gravearbejde i græsplænen foran kirketårnet. Men gravearbejde, nej, fytte føj – så’en noget må ikke udføres i kirkens jord – nuvel, “dan haben wir anderen metoden”. Det var derfor nødvendigt “at skyde” forbindelsen under grønsværen med specialudstyr, i stedet for at udføre konventionel nedgravning – en proces der sandsynligvis ikke har gjort opsætningen billigere – men hvad bliver der ikke gjort for at tilfredsstille “Guds tjenere”. Nu er der gået halvandet år, og der er tilsyneladende kommet “nye boller på altervinen”. Som det kan ses på fotos nedenfor er hele området mellem Domkirken og søbredden gravet op, og der er lagt fliser / sten eller hvad de rækker af en anden sammensætning end jord kaldes af de ansvarlige. Dette for i hvert fald vore lokalpolitikere så uundværlige projekt støttes af Realdania, og koster derfor ikke Lolland Kommune noget særligt – måske kun lige i overkanten af “en håndfuld millioner” når “eget arbejde” af kommunale medarbejdere tælles med. På websitet realdania.dk kan læses : “Sammen forandrer vi Danmark. Med vores filantropi fokuserer vi på at løse samfundets udfordringer i samarbejde med ildsjæle og lokale og nationale partnere”. Indrømmet – jeg kendte ikke til den udfordring at lave en træbelagt og forhøjet sti langs Klostersøen. Min kone og jeg har været yderst tilfreds med at gå på den tidligere grussti langs vandet. Denne nye “rampe” skal i hvert fald blive “meget mere end rigtig god” for at kompensere for de uhjælpeligt skæve fortove praktisk talt overalt i byen – såvel i centrum som i den østlige bydel med områdets parcelhuse. Hvis denne “rampe” langs Klostersøen ikke har andet formål, så giver den i hvert fald mulighed for “at gå planken ud”. Læst ved tidligere lejlighed : Lolland Kommunes økonomi er i bedring – je’ kan så tilføje : “Hjælper projektet ved Klostersøen på dette ?” Nå ja – der er da “lagt valgflæsk” på Vestergades kørebane. Til slut vil jeg tilføje : Broen over Huns Å er både særdeles brugbar og veldesignet – specielt set i forhold til den “gamle”. Se fotos fra arbejdet nedenfor Maribo Domkirke. Hvis ikke “showet” automatisk skifter – klik da på de gule prikker for at se de øvrige fotos. [...]

Forkromningsindustrien og BAR2

14. november 2017Siden er oprettet 14. november 2017. Erhvervsvilkår i Lolland Kommune. Tirsdag den 31. oktober d.å. havde Lolland Industri & Håndværkerforening arrangeret et seminar om erhvervsvilkår i Lolland Kommune. Undertegnede Jørn Jørgensen ( også kaldet “brokkehovedet fra Maribo” ) havde et indlæg med titlen “Hvordan er det at drive virksomhed i Lolland Kommune ?”. I seminaret indgik som ovenfor nævnt, mit indlæg om at drive en mindre virksomhed, først i Maribo Kommune, siden i Lolland Kommune. Indslaget var bygget på såvel negative som positive oplevelser i forholdet til kommunen. De negative oplevelser er ( desværre ) i overtal – omend jeg også har haft kontakt med positive medarbejdere i organisationen. Det spiller i den forbindelse ikke ind om jeg har fået “en irettesættelse” i min vurdering af om medarbejderen har optrådt negativt eller positivt ( hvem kan ikke tåle en henstilling når man blot føler fagligheden er i højsædet ). Der var flere punkter i mit indlæg, og hovedformålet var at dokumentere at der er ( stor ) forskel på den kommunale behandling af små / mindre virksomheder og de store / større virksomheder her i kommunen. Jeg er ved at brække mig over at høre diverse skåltaler, hvor der tales om “så og så mange arbejdspladser efter så og så lang tid”. En “bette” virksomhed som min ( eller for den sags skyld min gode kollega på Hjulsporet, Jan’s Autoservice ), der har haft et mindre antal medarbejdere i mere end 35 år regnes populært sagt ikke for “det skidt der trædes på”, nej ordet “malkeko” er ikke malplaceret her, hvilket jeg også gav et eksempel på i form af en opkrævning for miljøtilsyn hos Jan med en stigning på 700% efter dette arbejde er outsourcet til MOE ( et ingeniørfirma med afdeling i Vordingborg og Kalvehave ). Når der på denne måde tales om forskelsbehandling, er det bydende nødvendigt at give nogle eksempler i stedet for blot at “udbasunere” budskabet. Et eksempel : I min miljøgodkendelse står at udendørs vask skal foregå på en plads der er skærmet på 3 sider med en minimumshøjde på 180 cm. Det gælder tilsyneladende ikke på adressen Victor Kolbyes Vej 5, hvor dieselos blandet med vandtåge gør ophold på vor sydlige del af parkeringsareal uudholdelig. Nej, vi arbejder ikke udendørs – men ved aflevering af biler efter endt reparation eller rustbeskyttelse, giver vi ofte kunden råd om vedligeholdelse – noget som udføres ved bilen. Det er ( naturligvis ) ikke denne virksomhed jeg angriber, da jeg som noget helt naturligt ikke ved om de handler i strid med den lovgivninger der gælder på den pågældende adresse. Nej, det er forskellen i behandlingen fra Lolland Kommune jeg angriber . Det samme forhold gør sig gældende i den sidste del af mit indlæg den pågældende dag. Her havde jeg valgt at dokumentere forskellen i miljølovgivningen ( eller håndhævelse af samme ) på min adresse og på en naboejendom der arbejder med metalbearbejdning ( nej, det er ikke Davidoff Maskinfabrik ). På denne naboejendom var der i november 2015 et “mindre” udslip på 3.000 ltr. “sodavandsekstrakt”. Som nærmeste naboer forventede Mads Davidoff og jeg at få en information omkring dette udslip af Lolland Kommune’s miljøafdeling – men nej. Efter ca. et halvt år var vi nødt til selv at henvende os for yderligere information – en information der beklageligvis ( beklageligvis for os ) bestod i “vi vurderer”, modstridende oplysninger omkring strømningsforhold i jord / sandlagene under os oma.. Denne del af indlægget er blevet genfortalt til “The Managing Director” for denne virksomhed, og første skridt fra dennes side var en opringning til mig hvor jeg blev kaldt “et svin” – nej, det er ikke helt korrekt, men mit indlæg blev kaldt “et svinsk indlæg” ( det er vel også kun et svin der kan lave noget svinsk – men det er OK – jeg bor trods alt på et “neingeladen muh-muh ( ordet brugt af Kai Løvring i Nykøbing F. Revyen 1992 )). Ja, beskyldninger er der nok af – f.eks. at der “sidder Tectyl på vore vinduer”. Ja så – Tectyl er et registreret varemærke for et rustbeskyttelsesprodukt, hvor de nærmeste centre ligger i Rødby Havn og Nykøbing F ( indrømmet – det må være en meget retningsbestemt vind der har ført denne væske til mine naboer ). Et godt angreb er det bedste forsvar – noget som vi vel alle har forsøgt i folkeskolen. Man kan ligefrem høre det : “Du er dum” hvorefter modparten svarer “Det er du også”. En kold efterårsdag da jeg gik i 5. klasse ( det var også den senest kendte dag hvor jeg har kedet mig ) fandt jeg ud af at dette “trick” ikke virkede – nej, der må seriøsitet og dokumentation til – “ellers går den ikke hver gang”. Det var også dette princip jeg brugte den 31. oktober 2017 i Bangs Have Pavillonen. Jeg har også i kopier af mails set ord som “angreb på vor virksomhed”. Dette må stå for “The Managing Director’s” egen regning ( og risiko ). Der er ingen grund til at “angribe” virksomheden – det har “andre” gjort, og det er alene det materiale jeg byggede mit indlæg på…. ….et indlæg hvor temaet var at vise forskellen på sagsbehandlingen i Lolland Kommune. I den omtalte telefonsamtale med “The Managing Director” kunne denne hurtigt opremse mere end en håndfuld virksomheder hvor miljølovgivningen ikke blev korrekt håndhævet af Lolland Kommune. Ja, hvor har han dog ret – det var netop dette forhold jeg ønskede at gøre såvel forsamlingen som Lolland Kommune’s udsendte opmærksom på med egne oplevelser. Efter “showet” blev jeg klappet på skulderen og det blev kaldt “et godt indlæg” – synd der ikke var blot én af de tilstedeværende der sagde at jeg var gået for langt ( eller kaldt mig et svin ) – så havde der været grundlag for en debat – men nej… …alting er som det plejer, og vi kommer ikke “ud af pletten”. Bedøm selv om jeg er gået for langt i indlægget ved at klikke på linket nedenfor ( det er “kun” den del der vedrører ovenstående der er tilgængelig – ligeså er der fjernet foto som jeg kun havde rettighed til at vise én gang i forbindelse med denne aften ). Læs den den sidste del af det omtalte indlæg ved at klikke på denne tekst. I 70’erne kunne tv – seere hver lørdag aften følge med i SOAP” ( eller på dansk “SKUM” ), hvor der ved afslutningen blev udtalt “Er De forvirret ? Følg med i næste afsnit af SOAP”. I Maribo kan man følge med i den lokale “SOAP” ( er De forvirret ? – ja, je’ er – men det er fa…. underholdende ). Med venlig hilsen Jørn Jørgensen, AICO ( “undersættelse” af “altmuligmand” ) [...]

Erhvervsvilkår i Lolland Kommune

2. november 2017Siden er oprettet 02. 11.2017. Seminar om erhvervsvilkår i Lolland Kommune. Lolland Håndværker & Industriforening har den 31. oktober 2017 afholdt et seminar om Erhvervsvilkår i Lolland Kommune – specielt om vilkårene for små og mellemstore virksomheder. Baggrunden for dette seminar om ” Erhvervsvilkår i Lolland Kommune ” var en stigende utilfredshed blandt virksomheder i byggebranchen om de tiltag Lolland Kommune har gjort ved oprettelse af “håndværksafdelinger” som ejere og ledere i private virksomheder kalder området. Direktør i Lolland Kommune vil ikke bruge ordet “håndværksafdeling”, men hellere det “nudanske ord” “Facility Management” ( kan forkortes “FM” ). Borgmester Holger Schou Rasmussen og Direktør Bjarne Hansen fortalte forsamlingen at der udelukkende var tale om småopgaver, som også ufaglærte i Lolland Kommune kunne udføre, som f.eks. udskiftning af lysrør, reparation af vandhaner og lignende. En ejer af et VVS firma kunne nikke genkendende til at disse småopgaver i kommunens ejendomme ikke længere blev udført af hans medarbejdere. Meget rigtigt udtalte han at han naturligvis ikke vidste om det var hans kolleger ( konkurrenter ) der løb med opgaverne, eller det var fordi disse blev udført at medarbejdere i Lolland Kommune. Borgmesteren kunne dog give “VVS’eren” ret i at disse småopgaver ikke længere blev outsourcet. Foruden indlæg af Holger Schou Rasmussen og Bjarne Hansen var også indlæg fra Håndværksrådet ( nu SMV Danmark ) ved Niels Techen og Thomas Hansen. Indledning og løbende kommentarer fra Mogens Nilsson som formand for Lolland Håndværker & Industriforening nævnes som en helt naturlig “ingrediens” ved seminaret. Kort efter Mogens Nilsson’s indledning havde automekaniker Jørn Jørgensen, Jørns Auto & PAVA Center i Maribo, ( undertegnede ) et indlæg med titlen : “Hvordan er det at drive virksomhed i Lolland Kommune ?” Dette indlæg var baseret på såvel positive som negative oplevelser i kontakten med såvel Lolland Kommunes administration, som med det lokale forsyningsselskab, Lolland Forsyning, ligesom der blev givet flere eksempler på forskellen mellem de små og større virksomheders “rettigheder” i forhold til det offentlige. Vor lokale avis, “Folketidende”, var under hele seminaret tilstede med en medarbejder foruden et besøg af en fotograf under indlæg af Holger Schou Rasmussen. Den næste dag kunne man i “Folketidende” læse et referat med navne på alle indlægsholdere – altså lige undtagen “Brokkehovedet fra Maribo” som jeg også præsenterer mig som. Jeg har heldigvis intet behov for at se mit navn i avisen, snarere tværtimod, så denne undladelse er helt fin for mig. Inden start af indlægget advarede jeg mod “stærke scener”, ligesom jeg respekterer at ikke alle tilstedeværende ville forstå udlægningen – det er jo ikke alle der har “studeret videre til automekaniker”. Det er sandsynligvis det sidst nævnte der er begrundelse for at undlade Jørn Jørgensen i referatet. Nå pyt. Det var et rigtigt godt møde, og formanden var yderst tilfreds med resultatet. Det blev aftalt at der skulle afholdes flere møder om samme emne, så kommune og de mindre virksomheder blev bragt tættere sammen til fordel for begge parter. Den efterfølgende morgen blev jeg telefonisk kontaktet af en virksomhedsejer – en ejer af en virksomhed som jeg omtalte i “showet” omkring udslip af en sodavandsekstrakt fra en “Soda Stream maskine” ultimo 2015. Denne person kaldte mig et svin, nej det er ikke helt korrekt – personen kaldte “min optræden” for et svinsk indlæg på baggrund af en “genfortælling” fra en tilstedeværende, som var forarget. Ak ja, sandheden er jo altid ilde hørt – kun kan jeg sige at fortælleren må formodes “ikke at være ude i fuld pallebredde”. Mit indlæg bestod alene i at gøre opmærksom på forskelsbehandlingen mellem små og større virksomheder, hvilket der blev vist ( og dokumenteret ) nogle eksempler på. Virksomhedsejeren, der kontaktede mig, var tilsyneladende helt enig i mine synspunkter, idet denne gav mig navne på et par håndfulde virksomheder, hvor der var en kraftig forurening af omgivelserne. Hvorvidt denne forurening også på disse lokationer skyldes et udslip fra en “Soda Stream maskine”, svæver dog hen i det uvisse. Denne samtale foregik inden jeg havde haft mulighed for at læse referatet fra “Folketidende” om erhvervsvilkår i Lolland Kommune – jeg kunne derfor ikke fortælle personen at “forestillingen” slet ikke havde fundet sted – men det må jo være “rittig”, når det står skrevet i landsdelens eneste avis. Jeg kniber mig i armen for at….. – nej, jeg tænker mere på hvor meget der bliver udeladt i “Folketidende”‘s øvrige artikler, når der sker noget der rammer “vennerne” i “Folketidende”‘s inderkreds. Nej, det er ikke populært at være kritisk. Læs også Børge Hansen og Troværdigheden der blev væk Med venlig hilsen Jørn Jørgensen. Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, Maribo. [...]

Børge Hansen Lolland Forsyning

10. oktober 2017Børge Hansen og Troværdigheden der blev væk -eller : “Den dag jeg blev snydt så vandet drev” af Børge Hansen. En fortælling om hvordan Maribo Kommunes Vandforsyning v/ Hr. Driftsleder Børge Hansen – nu Lolland Kommune / Lolland Vandforsyning – ødelægger privat ejendom og nægter at overholde skriftlig indgået aftale om reetablering. I dette tilfælde er der tale om en forplads ved JAU2 – Jørns Auto & PAVA Center i Maribo. Læs venligst nedenstående kommentar først – mine tanker vil måske herefter være mere forståelige – TAK : Link til generel kommentar fra Jørn Jørgensen. Børge Hansen. Gennem mange år har forpladsen ved vort værksted på Victor Kolbyes i Maribo lignet et område hvor der blev prøvekørt køretøjer af 4 WD – typen ( jeg er i hvert fald blevet drillet med dette gennem længere tid ). I 2003 og 2004 udviklede og afholdt jeg egenhændigt nye kurser for rustbeskyttelsesbranchen og fik dermed lidt ekstra indtjening – denne indtjening anvendte jeg på at forskønne området foran vort værksted. Denne forskønnelse bestod foruden reparation af og pålægning af slidlag ( asfalt ) også af en tiltrængt udvidelse af indkørsel. I maj måned 2004 fik jeg så udført nævnte reparation af et “næsten nabofirma” – NCC Roads A/S på C.E. Christiansens Vej – et arbejde udført med største professionalisme og oplevelsen af dette står i min erindring som noget af det ypperligste håndværksarbejde ( selvfølgelig med hjælp fra nødvendige maskiner ) jeg endnu har fået udført. Hver morgen når jeg mødte på arbejde var det en glæde for for mig at gå over denne forplads – en glæde der stoppede brat ca. 1. december 2005 hvor et lokalt entreprenørfirma mødte op hos os og spurgte om vi ville flytte 3 biler på vor forplads som var parkeret i området ud mod Victor Kolbyes Vej. Dette lokale entreprenørfirma skulle foretage gravearbejde for Maribo Vandforsyning – nu Lolland Kommune – og flytningen af bilerne var ønsket for ikke at tilføre skader på disse – yderst betænksomt. Samme eftermiddag mødte Hr. Vandværksinspektør Arne Larsen ( kendt som medlem af repræsentantskabet for Sparekassen Lolland A/S – SPAR Lolland ) op på vort værksted mens jeg var i gang med rustbeskyttelsesarbejde og bekendtgjorde at det var nødvendigt at opgrave en del af min nyasfalterede plads op ( med tryk på nyasfalterede ) på grund af at vandledningen der skulle foretages reparation på lå i en dybde af ca. 2,3 m. Oh, hvilken planlægning – dette forhold har jo været kendt siden 1. halvdel af tredserne så det burde ikke komme bag på Maribo Vandforsyning – ej heller Hr. Vandværksinspektør Arne Larsen. Jeg sagde til Hr. Vandværksinspektør Arne Larsen at det kunne der ikke være tale om da området ikke ville blive reetableret af Maribo Vandforsyning. Grunden til min bekymring var tidligere arbejder af lignende art i området ved min grund – lad mig her blot nævne: Efterladt område i forbindelse ( med sten )indlæggelse af strøm til Forkromningsindustrien, overkørsel af planter på min grund i samme forbindelse samt opgravning af skelpæle. Disse blev først efter længere skænderi reetableret ( Hr. Kabelmester Bent Aksglædes forsvar var at der ingen grund var til genplacering da arealet var anlagt ). Hr. Vandværksinspektør Arne Larsen‘s svar på min benægtelse var ( sagt med triumferende stemme ): Havde der været tale om et ledningsbrud havde han foretaget gravearbejdet uden at spørge for derefter at orientere mig ( set i bakspejlet ville denne orientering være uden betydning – enhver vil kunne se at her har Maribo Vandforsyning arbejdet. Hr. Vandværksinspektør Arne Larsen ville herefter sende bud efter Hr. Driftsleder Børge Hansen for at få en afklaring på problemet så det nødvendige gravearbejde kunne genoptages. Da Hr. Driftsleder Børge Hansen ankom kunne jeg kun gentage at jeg ikke kunne acceptere opgravning af min forplads på grund af tidligere tiders mangel på reetablering af areal efter arbejde fra Maribo Kommunale Værker.Hr. Driftsleder Børge Hansen forsikrede mig på alle mulige måder om at forpladsen ville blive reetableret som den var inden det ( efter Maribo Vandforsyning‘s mening ) nødvendige gravearbejde blev igangsat. Bla. garanterede Hr. Driftsleder Børge Hansen at området “ville blive banket sammen med grus” for at undgå sætninger ligesom jeg selv kunne vælge hvem der skulle lave “slutbelægningen”. Disse garantier ville jeg få skriftligt og det var Hr. Driftsleder Børge Hansen‘s egne ord at denne garanti skulle være uden tidsbegrænsning så vi sammen efter nogen tid kunne vurdere resultatet så jeg blev tilfreds. Læs den skriftlige aftale mellem Maribo Vandforsyning og Jørns Auto ved at klikke på denne tekst. Da Hr. Driftsleder Børge Hansen jo er kendt for sin omhu i forbindelse med sit arbejde, en omhu der går helt ned i detaljen følte jeg det som min borgerpligt at indgå denne aftale idet jeg vurderede at Hr. Driftsleder Børge Hansen ville stille samme krav til arbejde udført for andre som han ville stille til arbejde udført for sig selv.Hr. Driftsleder Børge Hansen spurgte så om entreprenørfirmaet måtte fortsætte gravearbejdet før “aftaledokumentet” var udarbejdet. Jeg bekræftede at dette var muligt da jeg anså en aftale for en aftale ( noget jeg senere i forløbet har indset ikke altid er tilfældet ). Gravearbejdet fortsatte og dagen oprandt hvor reparationen af vandledning skulle foretages ( udskiftning af hovedhane ). Hr. Vandværksinspektør Arne Larsen gik rundt og aftalte med nabovirksomhederne om hvilket tidspunkt for afbrydelse af vandforsyningen der passede dem bedst. Sidste virksomhed på denne tur var Jørns Auto – oh, hvilken gestus – det var os der havde alt “bøvlet” – dette tiltag siger jo alt om hvad ens lille virksomhed bliver regnet for ( det var midt i vor højsæson ). Problemet for os blev klaret med overarbejde ( morgenarbejde ). Efter nogle dage forlod entreprenørfirmaet området – det var blot ikke let at se om arbejdet var færdigt – området på vor forplads var ikke rengjort ( end ikke renskrabet ). Værre var dog området på vejen langs kantsten og man kunne tydeligt se et mishag på de forbipasserende ( gående til bla. Værkstedet Åvænget – det er tiden før anlæg af fortov ). Disse forbipasserende kender jo ikke grunden til dette “svineri” hvorfor jeg blev nødt til at foretage en nødrengøring af dette område foruden en spuling af min forplads. For god ordens skyld orienterede jeg Hr. Driftsleder Børge Hansen pr. email omkring dette – resultatet af dette var en lettere bebrejdelse for min rengøring – det var ikke mig der skulle have gjort dette ( rigtigt ) – MEN hvor skulle jeg vide det fra – enhvert normalt tænkende menneske vil jo ikke efterlade et arbejdsområde på denne måde. Det varede dog ikke mange timer før en spulevogn fra det lokale entreprenørfirma ankom til “kampområdet” og foretog en afvaskning af vejen ligesom rabatten blev rettet en smule (så meget som det var muligt at gøre i december måned ). I forbindelse med orienteringen til Hr. Driftsleder Børge Hansen omkring den efter min mening manglende rengøring fortalte jeg også om mine oplevelser omkring opfyldningen af “hullet”. Jeg var blevet lovet at området på min forplads ville “blive banket op” med grus – opfyldningen skete for en stor dels vedkommende med den tidligere opgravede jord. Indenfor et par dage ankom det lokale entreprenørfirma igen, gravede området op, genfyldte dette, rengjorde vejen og tilrettede rabatten ligesom der blev lagt knust asfalt på området på vor forplads. Denne knuste asfalt blev kort før jul 2005 fjernet og i stedet blev placeret “rigtig asfalt” så området kunne “sætte sig” inden slutlaget blev lagt. Ultimo maj måned 2006 mødtes en repræsentant for NCC Roads A/S sammen med Hr. Driftsleder Børge Hansen og undertegnede på vor forplads for at aftale nærmere omkring slutlaget af asfalt. Repræsentanten fra NCC Roads A/S fortale at de ikke kunne levere en asfalt i samme nuance som den der blev brugt ved renovering af vor forplads og jeg blev naturligvis spurgt om min holdning til dette. Jeg kunne blot henvise til den af Hr. Driftsleder Børge Hansen udarbejdede garanti for reetablering af vor forplads til samme stand som den havde inden opgravningen. Efter at det var nødvendigt at genreplicere denne henvisning 4 gange tilbød Hr. Driftsleder Børge Hansen opsætning af kantsten ved området som kompensation for denne farveforskel hvilket jeg accepterede. NCC Roads kom herefter og foretog en opfræsning af asfalten så “der var plads til” slutlaget. Opsætning af kantsten skulle Maribo Kommunes – nu Lolland Kommune – egen afdeling have foretaget men på grund af arbejdsbyrden her blev dette arbejde udført af LP Entreprenør – Anlæg ApS i Maribo. Denne opsætning af kantsten blev udført på et håndværksmæssigt højt niveau så det var en fryd for os “tilskuere” – ikke kun at se det perfekte slutresultat men hele måden hvorpå der blev arbejdet. Lad mig blot her nævne at kantstenene ikke blot “blev klappet ned” – nej, der blev sammen med undertegnede taget stilling til højden på disse sten i forhold til kantsten i indkørsel. Kort herefter færdiggjorde NCC Roads A/S arealet med et lag asfalt der blev udlagt og tromlet efter alle kunstens regler. Vi lod arealet afspærre i ca. 14 dage inden det blev taget i brug men snart herefter kunne jeg se resultatet – arealet kunne end ikke tåle belastning i form af parkering af de personbiler og lette varebiler som vi servicerer og rustbeskytter – en belastning vi ikke har problemer med på resten af vor forplads. Hr. Driftsleder Børge Hansen kontaktede mig i løbet af sommeren for at høre om arealet var færdigt og jeg fortalte i den forbindelse at der var buler i området. Dette havde jeg dog valgt foreløbig at acceptere og vi aftalte at se tiden an – helt i overensstemmelse med tidligere indgåede aftaler. I foråret 2007 skiftede jeg dog mening idet en plante begyndte at “titte frem” gennem asfalten. Jeg tog foto af denne plante et par gange og videresendte disse til Hr. Driftsleder Børge Hansen – dog uden anden bemærkning end en mail ( link til mail ) fra Hr. Driftsleder Børge Hansen‘s nye chef Hr. Decentral Chef Per Jensen – Lolland Kommune – der kort fortalte at sagen var afsluttet. Det forhold kunne jeg indklage til en adresse i Lolland Kommnue som var nævnt i denne mail – en adresse der var lig Hr. Decentral Chef Per Jensen‘s egen. Brug af tid på klage skønnes håbløst og jeg må blot acceptere hvad jeg praktisk taget hele tiden har vidst: Jørns Auto må selv betale for reetablering af forplads efter arbejde af Maribo Vandforsyning – Lolland Kommune. Hvad værre er : Det havde ikke været nødvendigt at grave noget som helst i min forplads for at reparere hovedleningen. Flere af mine kunder i entreprenørbranchen – nogle med mere end 10 års ledererfaring – ryster opgivende på hovedet over det ovenfor omtalte arbejde. I en sådan situation anvendes en gravekasse ( link til forklaring ) for at mindske det berørte område. Denne metode har dog den klare ulempe at Hr. Vandværksinspektør Arne Larsen under spisepauser ville være nødt til at forlade arbejdsområdet idet gravekassen ikke levner plads til hverken spisebord eller familie. Jeg vidste ikke på “gerningstidspunktet” at Hr. Driftsleder Børge Hansen ikke havde rådighed over den fornødne kapital til leje af en gravekasse, til at færdiggøre arbejdet på en professionel måde ( kr. 500,00 exlc. moms ). Hvis jeg var vidende om dette forhold, havde jeg med glæde skaffet finansiering, også selvom Maribo Vandforsyning, nu Lolland Vandforsyning, ikke var i stand til indenfor en rimelig tid at afdrage beløbet – det havde været langt billigere for mig at betale i stedet for at blive udsat for dette amatørarbejde. Efterfølgende har jeg telefonisk kontaktet Hr. Driftsleder Børge Hansen for en lykønskning med sejren. Hr. Driftsleder Børge Hansen‘s kommentar var at ansvaret for pladsens udseende / kvalitet var mit eget idet jeg selv havde valgt firmaet der skulle lave slutbelægningen ( altså de øverste 30 mm asfalt ) og jeg kunne derfor kontake dette firma – NCC Roads A/S. Problemet for mig er blot at i dette tilfælde har jeg ikke noget forretningsforhold til NCC Roads A/S ( og i øvrigt heller ikke til det lokale entreprenørfirma ) da det ikke er mig der har bestilt ( og betalt ) ydelsen. Jeg har intet kendskab til bestillingens indhold og kan derfor ikke klage over noget som helst – min klage må alene gå til Maribo Vandforsyning / Hr. Driftsleder Børge Hansen – nu Lolland Kommune. I forsøget på at pynte lidt på området har vi ( uden held ) forsøgt at fjerne planten ved en opgravning sammen med en del af asfalten – planten gror lystigt videre. En “prøveboring” flere steder i asfalten viser hvad jeg frygtede : Bærelaget er en blanding af jord og asfalt – dette er lagt af det lokale entreprenørfirma under ledelse af Hr. Driftsleder Børge Hansen fra Lolland Kommune. Trist at man end ikke kan stole på en kommunalt ansat i en lederstilling i ens egen kommune – Lolland Kommune. Link til fotoarkiv fra gravearbejdet og reetableringen ( åbner i nyt vindue ). I foråret 2008 kunne vi ikke længere anvende de 3 parkeringsplader der af det lokale entreprenørfirma og Hr. Driftsleder Børge Hansen i forening var ødelagt. Jeg har flere gange været vidne til at kunder, efter at være trådt ud i et af vandhullerne, har overfuset mig med diverse ukvemsord om den opståede situation. Det var derfor nødvendigt at opgrave den “sorte masse” der ikke havde større bæreevne end gammelt tyggegummi. Denne opgravning blev udført den 09. maj 2008 og umiddelbart herefter fik vi i samråd med NCC Roads A/S leveret den rigtige type asfalt – en type der er beregnet til belægning på parkeringspladser. Af økonomiske grunde var vi selv nødt til at foretage arbejdet – kønt er dette ikke – MEN nu kan området anvendes igen – uden vandpytter og uden “synk”. Du kan åbne en fotoserie fra denne opgravning ved at klikke på dette link. Jeg har hørt ordene “hængt ud” om ovenstående beskrivelse. Hertil må jeg svare : Ikke på nogen måde. Såvel Børge Hansen, hans chef Per jensen og Stig Vestergaard har jo gjort mig bekendt med at der ikke er lavet nogle fejl fra Maribo Vandforsyning, nu Lolland Vandforsyning. Det er altså ikke muligt at hænge nogen ud når de ikke har gjort nogle fejl – længere er den ikke som det hedder på nudansk. Klik på dette link for at se hvordan gravearbejde “tackles” når det foregår i Hr. Driftsleder Børge Hansen‘s nærområde. [...]

Miljø og klima

1. oktober 2017Miljø og klima – det er “de store ord” der bruges nutildags. Blot en udgift eller andet kan henføres under “miljø og klima” er der ingen der spørger ind til sagens kerne. Bliver disse ord så eventuelt “bakket op” af fine ord som “CO2 neutral” og “klimavenlig” – ja “så er den hjemme”. Solceller redder verden ( +Lolland ) eller …? Såvel lokalt som nationalt giver opsætning af solceller på landbrugsjord anledning til diskussioner og afstandstagen fra naboer til kommende VE anlæg ( som “solcellemarkerne” kaldes ). “Jernmarker” kaldes de af andre. Se rest ved at klikke på linket i starten af teksten. REMONDIS i Maribo Jørns kommentar til REMONDIS’s placering på Victor Kolbyes Vej nummer 5 i Maribo. REMONDIS, REFA’s underleverandør, har indtaget Victor Kolbyes Vej i Maribo. REMONDIS, der er underleverandør til REFA, har fået ny adresse i Maribo. Læs og se hvordan “Miljøbevidst og professionel affaldshåndtering” foregår i Maribo på den nye adresse ved at klikke her. Solceller og energipark på Lolland – Falster Nytter det at opstille vindøller og solceller i større målestok ? Agerup Energipark igen, igen En fortælling om Agerup Energipark og informationsmøder om samme. En fortælling, der mest af alt er rent vrøvl. Energipark Agerup Et indlæg om projektet “Energipark Agerup”. Et projekt der vil omringe landsbyen Våbensted med solceller. REFA og den røde miljøkasse. ( 04. juli 2024 ). Ved du at den fra REFA udleverede røde miljøkasse skal være fyldt og ikke veje over 4 kg ? Hvis ikke, så læs mere ved at klikke her. Solcellepark i Våbensted og “omkringliggende område”. Kommentar efter at have læst om “Solcellepark i Våbensted” i “Folketidende” den 04. juli 2024. Energiproduktion i Lolland Kommune En ( lang ) kommentar til en bemærkning fra et byrådsmøde. Bemærkningen var : “Lur mig om vi ikke er kreative nok til at finde en måde at bruge energien på”. Knuthenborg – en vindmøllepark En “artikel” jeg har skrevet i forbindelse med placeringen og monteringen af 3 kæmpemøller ved Knuthenborg Park i januar 2012. Ældre “sag” ? Ja, men “de” står der jo stadig og kan ses vidt omkring. Kæmpe vindmøller på Lolland – et nødvendigt tiltag eller ….. En “artikel” jeg har skrevet til websitet 4930.dk i 2011, men stadig lige aktuelt. Vindmølleskrot – eller “plant en vindmølle” Vindmølleskrot i form af brugte vindmøllevinder graves ned i “Miljøcenter Gerringe”. “De skal jo være et sted”, udtaler REFA’s kommunikationschef. Refa og den varme luft eller 150 kroner uanset hvad En beretning om en oplevelse med forgæves forsøg på aflevering af kloakaffald på Maribo Genbrugsplads som drives af monopolvirksomheden Refa. [...]

Store vindmøller på Lolland

1. oktober 2017Siden er oprettet 01. oktober 2017. “Går til kamp mod blinkende lygter”… …er overskriften på en artikel på side 23 i “Folketidende” torsdag den 28. september 2017 – en artikel der beskriver at Lolland Kommune vil stoppe brugen af det røde lys på toppen af “Kappel møllerne”. Da jeg hørte om dette tiltag i Radio Sydhavsøerne dagen inden artiklen blev bragt i den trykte udgave af Folketidende, var min første tanke : “Ja, selvfølgelig er der rødt lys på toppen for at advare flyvere”. Disse røde lys vidste politikerne jo alt om da tilladelsen til møllerne blev givet ( eller de burde i hvert fald have vidst det ). Disse røde lamper på toppen af møller har jo tidligere været omtalt gentagne gange i forbindelse med Rødsand 1 – her var det jo altafgørende at disse lys kunne afgive advarsler til flytrafikken – altså lige undtaget den sommer hvor transformatoren var til reparation i Norge ( gad vide hvordan flytrafikken i denne tid blev advaret – nå ja – borgerne i Nysted og omegn må jo føle sig helt til grin ). Citat fra artiklen i Folketidende : “De irriterer jo os alle sammen – de kraftige lys på toppen af Vindmøllerne ved Kappel. De kan ses helt i Krønge. Det siger formanden for Lolland Kommunes klima-, miljø- og teknikudvalg, Henrik Høegh ( V )”. Hvorfor “helt i Krønge” – hvorfor ikke “helt i Bursø” ? Hvorfor var ( og er ) Lolland Kommunes politikere så forhippet på at disse store vindmøller absolut skal placeres på vor lille flade ø ? Det med lamperne ( hvad enten de er med eller uden blink ) kunne være medtaget i tilladelsen – det ligner ikke noget “at komme bagefter” og bede om “slukning” af lamper / lanterner eller hvad de nu skal kaldes… …men det er da morsomt at se hvordan vore visionære politikere arbejder – synd det går ud over os alle sammen. Jeg synes lamperne skal vedblive at lyse / blinke eller hvad de nu gør. Det eneste der er tilbage at jage væk er flytrafikken. Borgere der har levet her i en menneskealder er eller bliver jaget bort. Naturens rige dyreliv er også jaget bort – enten af lavfrekvent støj, eller af “et gok i nøden” af møllens vinger. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen, Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, 4930 Maribo. [...]

Loppemarked på Lolland

1. oktober 2017Loppemarked på Lolland Loppemarked på Lolland er mange ting. Ting som du bør overveje. Vil du undgå at dine tiloversblevne møbler m.v. ender med at blive kvast ? Og efterfølgende kørt i en container til afbrænding ? Du har sikkert prøvet at blive kontaktet af en forening. En forening der samler ind til det kommende loppemarked på Lolland. Derved kan du støtte et lokalt initiativ. Hvem vil ikke gerne støtte den lokale idrætsforening eller … ? Én ting er at støtte. Det er vel en glæde at andre kan få gavn af ting man ikke har brug for. Eller bare ting “man er blevet træt af at se på”. Ved disse “éndagsloppemarkeder” bliver ikke solgte effekter ofte destrueret kort efter lukketid. Den afholdende forening har ikke et sted at opbevare varerne indtil næste “loppedag”. Vil du sikre dig at dine bortgivne effekter ikke destrueres ? Så bør du henvende dig til et etableret loppemarked. Et helårs loppemarked eller genbrugsbutik. Her gøres en indsats for at sælge varen til glade kunder. Kunder der sætter pris på varen fremadrettet. Loppemarked på Lolland – se her Ét af disse loppemarkeder på Lolland er Lailas Loppemarked . Adressen er Nystedvej 32 i Maribo. Du finder loppemarkedet ved at klikke her. Ja, du har sikkert gættet det – Laila er gift med “skriverkarlen” bag dette website. Hos Laila finder du et vareudvalg der er “tæt på alt muligt”. Det vil sige et ( meget ) bredt udvalg af møbler. En stor varegruppe er glas og porcelæn. Alle varer der er rengjorde og kontrolleret for f.eks. skår. En mindre varegruppe er beklædning. Denne varegruppe er også rene og kontrolleret. Det er et faktum som Laila bliver opmærksom på af glade kunder weekend efter weekend. Brug linket ovenfor og se udvalget hos Lailas Loppemarked – eller endnu bedre : Aflæg et besøg. Der er altid gratis kaffe og en “lillekage”. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen [...]

Omkring Maribo

30. september 2017Foto’s og beskrivelser fra Maribo’s opland Fotos fra Maribo og nærmeste omegn Se fotos fra Maribo’s nærmeste omegn som f.eks. Nørre Sø og området ved Blæsenborgskolen. Mågevej en junidag i 2021 Fotos “taget” med drone den 06. juni 2021 i højt solskin. [...]

Fotos fra Maribo’s omegn

30. september 2017

REFA og den ruminddelte genbrugsbeholder

27. september 2017Siden er oprettet 27. september 2017. REFA og den ruminddelte genbrugsbeholder I den senere tid har man i Radio Sydhavsøerne kunnet høre radioreklame for REFA’s nye initiativ med “den ruminddelte genbrugsbeholder”, et initiativ der skal få befolkningen her på Lolland Falster til at kildesortere en stor del af deres husholdningsaffald. Her i eftersommeren er der så udleveret mere end 40.000 stk. af denne beholder med den “store herlighedsværdi” – med start for tømning i oktober. Genbrugsbeholderen kan i den ene side indeholde papir og karton – i den andel del glas og metal. Det er rigtig smart med denne ruminddeling, da det jo er naturligt at ikke alle husholdninger har lige stor forbrug af emballage af karton og emballage af glas / metal. Det smarte holder dog op når man får at vide at skillerummet ikke må flyttes. Det er samtidig fy-fy at lægge pap i den side der må indeholde papir og karton. Hvem er det lige der i en travl dagligdag ( indrømmet – en noget slidt vending – men det er den “vi” bruger ) kan kende forskel på karton og pap ( ja, for mig er alt “tykt papir” pap ) ? Det er her den fremadstormende genbrugsvirksomhed, REFA, kommer med en “fidus” : “Rivetesten” – se om der er luft i fraktionen”. Eddersmart – det er jo klart at vi alle i genbrugets hellige navn vil bruge energi på denne sortering – eller vil vi ( min kone og jeg har i hvert fald ikke brug for denne genbrugsbeholder – mere herom senere ). I dagens “Folketidende” kunne man på forsiden af 2. sektion læse samme advarsel – altså om ikke at komme pap i denne beholder. Affalds- og logistikchefen hos REFA udtaler at pap godt kan genbruges – men kun til pap. Pap fra husholdninger skal stadigvæk afleveres på områdets genbrugspladser. Hvor er logikken ( altså i at få flest mulige til at genbruge mest muligt ) ? ( gad vide om REFA får provision af brændstofsalg her på Sydhavsøerne ? ). REFA modellen – et udtryk der bliver brugt om områdets genbrugspladser ( det er dem med åbningstider for dem der sover længe og ikke er på arbejdsmarkedet ). REFA modellen kan jo sagtens bruges om “den ruminddelte genbrugsbeholder” – den med flytbar plade der ikke må flyttes ( var jeg indkøber til mere end 40.000 stk. af “én eller anden dims”, havde jeg sandsynligvis bedt om en ændring så den passer til mine behov ). Er jeg modstander af genbrug ? – nej, på ingen måde – snarere tværtimod. I weekender driver min kone ( på mit CVR – nummer ) “Lailas Loppemarked” på Nystedevej 32 i Maribo, og på hverdage sælger vi blandt andet undervognsbehandling ( også kaldet rustbeskyttelse ) – det er også en form for genbrug – bilerne holdes i hvert fald kørende i længere tid. Nej, jeg må sige at der et frisk pust i hverdagen at læse og høre om REFA’a non – innovative tiltag “pakket ind i” tale om genbrug ( måske skulle man sige : “Hylende morsomt” ). Som ovenfor beskrevet har vi på Nystedvej 32 i Maribo ikke brug for “den ruminddelte genbrugsbeholder”. Blade foræres væk – enten til venner eller kunder i vort loppemarked, aviser og papkasser bruges til indpakning samme sted, og glas fra syltetøj m.v. sælges i weekenderne ( ja, til små penge – men der er mere fornuft i at vaske disse rene og sælge dem, end blot skylle dem og smide dem ud efterfølgende ). Metal, ja, har det ikke længere nytteværdi, havner det i “bunken med skrot” ved vort autoværksted, hvor det lejlighedsvis bliver afhentet og kørt til genbrug. Læs også Genbrugspladsen med brugervenlige åbningstider. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen, Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, 4930 Maribo. [...]

De 4 færger – Rundt om Isefjorden

22. september 2017Siden er oprettet 22. september 2017. Rundt om Isefjorden. Isefjorden. Turen “Rundt om Isefjorden” er en kombination af “kørsel på landjorden” og sejlads med 4 mindre færger. Vi lagde ud med at tage kabelfærgen til Orø – en tur på 6 minutter ( meget forståeligt at personalet beder passagerer om at have betalt visa MobilPay inden ombordkørsel – der er ikke meget tid til udskrift af billetter ). Derefter lidt kørsel rundt på denne lille ø for at se omfanget af aktiviteter på denne skønne efterårsdag i slutningen af september. Herefter “tog vi” ( pudsigt udtryk – jeg tror ikke jeg vil være i stand til hverken at starte eller manøvrere færgen ) færgen fra Orø til Holbæk – en tur på 30 minutter. Her var lidt ventetid hvor vi overværede at det afslappede færgepersonale “ordnede verdenssituationen” sammen med en lokal billist. Fra Holbæk gik turen direkte til Rørvig da vi kunne se at vi netop kunne nå afgangen kl. 13.55 uden ventetid. Denne tur med færgen til Hundested varer 25 minutter. Vel ankommet til Hundested indtager vi et par burgere fra Havnekiosken – super perfekt kvalitet ( synd der er så langt fra Maribo til denne “pølsevogn” – men det er et sted man husker ). Herfra kører vi til Sølager og “nupper” dagens sidste færge til Kulhuse. Den har tilsyneladende årets sidste sejlads 30. september så det er i sidste øjeblik vi har mulighed for at får denne oplevelse. Et par dage forinden var vi på havnen i Kulhus og så færgen MF Columbus ( der i øvrigt er fyldt 70 år ) – jeg tænkte straks : Den kan nok tage 2 – 3 personbiler – men jeg blev klogere. Foran min VW Transporter stod 2 personbiler, bag mig kom en lang MERCEDES Sprinter ( GLS ) og i højre vognbane kørte en 4 – akslet lastvogn med anhænger ombord. Indrømmet – færgen var læsset – men som medarbejderen udbrød da han havde dirigeret denne lastvogn på plads : Vi klarede det ( med et stort smil ). Det var tydeligt at han var professionel i dette job. Efter 8 minutter var vi klar til afkørsel på havnen i Kulhuse og satte herefter næsen tilbage til det lejede sommerhus ved Roskilde Fjord. Se fotos fra turen nedenfor. Klik på foto for at se en større udgave. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen, Nystedvej 32, 4930 Maribo. [...]

Genbrugsplads med brugervenlige åbningstider.

21. september 2017Genbrugsplads med brugervenlige åbningstider. Siden er oprettet 21. september 2017. Genbrugsplads. Torkilstrup Genbrugsplads, Landevejen 75 i Kirke Saaby har, som det kan ses på skiltet til højre for denne tekst, åbent hele ugen i tidsrummet 09.00 – 17-00. Her er rigelig mulighed for alle til at benytte denne plads -såvel erhvervslivet som den private bruger. Som lejlighedsvis bruger ( virksomhed ) af Maribo Genbrugsplads må jeg pænt bede min medarbejder om at vente til kl. 12.00 med besøget på Skibevej. Ak – jeg kan så drømme om mulighederne i området ved Roskilde Fjord. Se også Refa og den varme luft ( 150 kroner uanset hvad ) ved at klikke på denne tekst. [...]

Pop Up

20. september 2017

Fra en anden vinkel

19. september 2017Fra en anden vinkel. ..ja, hvad er meningen med denne overskrift ? En “sag” kan ses fra flere sider – et sætning man ofte hører, og det er så “rittig” ( lollandsk ord for “rigtig” ) som det er sagt. Jeg vil dog tilføje at en “sag” også kan ses på flere måder – og det er lige netop det jeg vil finde eksempler på og beskrive på denne side ( eller rettere : “Skrive nogle underliggende sider og lægge link hertil fra denne side ). Pjat, plat eller… ? Link til yderligere information Loppemarked Online [...]

Maribo – Byen midt på Lolland og Lolland i øvrigt

18. september 2017Maribo og Maribo Søerne – en betydende del af Midtlolland Maribo. 4930-maribo.dk er siden om “løst og fast” om først og fremmest Maribo og Lolland. “Løst og fast” i denne forbindelse er fortrinsvis kommentarer til det der sker her på Midtlolland og i Lolland Kommune. Kommentarer og andet i vor nabokommune Guldborgsund vil også blive medtaget her på siden, ligesom jeg heller ikke vil sidde det der sker i resten af Danmark overhøring. Hvorfor disse kommentarer ? For at få “afløb” for de tanker der opstår når jeg hører eller ser noget af betydning for dagligdagen her i vor del af samfundet. Er det først skrevet ned – ja, så er det lettere at komme videre med tankerne ( glemme det ? nej, det sker ikke – men “man skal jo videre” ). Områder for “behandling” på denne side – ja, det er bredt – et eksempel er REFA og den ruminddelte genbrugsbeholder – efter min mening “et morsomt projekt” der, efter min mening, viser at innovationen tilsidesættes når der arbejdes i en offentlig ejet virksomhed med monopol. Ironi på ét eller andet plan vil blive anvendt i større stil ligesom nogle artikler vil blive skrevet efter devisen “overdrivelse fremmer forståelsen”. Jeg vil på forhånd sige undskyld til de, forhåbentlig få, der ikke forstår meningen med nogle af siderne og i stedet ryster på hovedet. Det er fint for mig. Materiale som jeg tidligere har lavet om livet på Lolland og i særdeleshed i området omkring Maribo “ligger” på websitet 4930.dk. Ønsker du at besøge “den gamle” kan du klikke her ( den gamle side er ikke mobilvenlig ). Maribo’s gamle Rådhus / Maribo Torv Bangs Have – Broen over Huns Å Nørre Sø – Maribo’s nordlige søområde. Sitemap – Indhold på 4930-maribo.dk Spørg Jørn By Frederik [...]

Kramnitse og andre byer med z

18. september 2017I dagspressen her i dag fredag den 25. august kan man høre at Lolland Byråd i aftes besluttede at støtte navneændringen af byer på Lolland – en navneændring der består i at de fremtidig skal staves med z i stedet for med s. Det er prisværdigt at vort byråd går ”all in” for at tilkendegive deres støtte til denne store og særdeles væsentlige sag her i Lolland Kommune. Småsager som placering af store landbaserede vindmøller – en beslutning der kan have endog store negative konsekvenser for de omkringboende bliver, helt naturligt, hastet igennem uden borgerinddragelse ( de er jo blot kværulanter der ikke forstår ”en dyt” ). Jo, det siddende byråd har skam de rette visioner for vor landsdel. Jeg bor på Nystedvej i nummer 32, Skelstrup By – men på byskiltet står Anderstrup – det må være en sag for byrådet at få dette rettet. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 4930 Maribo. [...]

Om 4930 Maribo

17. september 2017Om 4930.dk Siden 4930.dk er tænk som en side hvor jeg “lægger” forskellige observationer om det der sker i og omkring Maribo som det primære. Noget i alles interesse ( efter min mening ), og noget der ( måske ) kun vedrører mig, men kan overføres som en risiko for andre personer og virksomheder her i Maribo. Det sidste først : En efterhånden gammel sag, men da jeg i 2005 blev snydt så vandet drev af en medarbejder i dengang Maribo Vandforsyning, nu Lolland Forsyning opsummerede jeg oplysningerne og gjorde dem tilgængelige via dette link. Du kan naturligvis sige at denne beskrivelse er som jeg ser den, ja, men læs selv og vurder – men, én af grundende for siden er også “at få luft” som det somme tider kræver. Siden som du kan læse ved at klikke på dette link er et eksempel på at vise omverdenen hvor smukt der er her i / ved vores lille by her i det Midtlollandske – selv under “ombygning” ved Klostersøen. Grunden til beskrivelser her på 4930-maribo.dk kan også være åbenlyse urimeligheder i behandlingen af beboere her i området af enten “det offentlige” eller af en virksomhed ( monopolvirksomhed, idet forholdet mellem private forbrugere og private virksomheder er et område jeg ikke tager stilling til, da vi selv driver virksomheder i form af autoværksted og loppemarked ). Et eksempel på dette ses ved at klikke på dette link. Indrømmet, indlægget er, som jeg også skriver, det rene plat men jeg blev virkelig provokeret at artiklen i Folketidende om manglende tømning af en affaldscontainer hos et ægtepar – en tømning der nu var blevet problematisk efter 25 år – vel at mærke uden at de ydre omstændigheder ved beboelsen havde ændret sig. “Fra en anden vinkel” er navnet på en afdeling hvor en sag ses fra en anden ( og unaturlig vinkel ). Ja, ryst bare på hovedet, men alle udtalelser fra selv “den værste galning” ( problemet er jo at hvem er det der skal vurdere udtrykket “galning” ? ) kan jo være baseret på fakta på én eller anden måde. Nå, men “spøjse ord” ( eller sammensætninger af samme ) opdaterer jeg på en side som ses ved at klikke på dette link. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen [...]

Kontakt

17. september 2017Send mail til 4930 dot DK / Jørn ved at anvende nedenstående formular. [...]

Danmark – Løst og fast

17. september 2017Danmark – Løst & fast Klik på nedenstående tekster ( links ) for at se en beskrivelse. Nordic Medicare & Nykøbing Sygehus – Laila Jørgensen’s oplevelser med dårlig gang og besøg på Nordic Medicare’s klinik på Maribo Sundhedscenter. De 4 færger – Rundt om Isefjorden – En beskrivelse af en tur rundt om Isefjorden og de 4 anvendte færger. Genbrugsplads med brugervenlige åbningstider Foto fra Torkilstrup Genbrugsplads, Kirke Saaby ved Roskilde fjord. Hadebeskeder og ordentlig tone – Vore politikere modtager nogle “kradse beskeder” i forbindelse med digital kommunikation. Er det OK eller ….? [...]

Lolland

17. september 2017Lolland-Menupunkt [...]

Danmark

17. september 2017I Danmark Danmark – Lidt af hvert / “løst & fast” Dette menupunkt omhandler f.eks. politik eller aktuelle emner fremkommet i pressen. Danmark – fra autobranchen Tappernøje Auto v/ Jan Emil Bohn Christoffersen Ankenævn for Biler [...]

Lolland i øvrigt

17. september 2017Lolland “i øvrigt” På denne side er link til forskellige… Lorteland Magda, nu også i Rødby Havn. En kommentar fra Jørn til artiklen om “lortelugt” i Rødby Havn. Lortelugt forårsaget af tang m.v. på Strand 1. Strand 1 som er det område Sund & Bælt A/S har kompenseret naturen ved vest for Rødby Havn. Artiklen rummer også et forslag til at vende symptomerne til noget positivt. Erhvervsvilkår i Lolland Kommune Lolland Håndværker & Industriforening har den 31. oktober 2017 afholdt “Seminar om Erhvervsvilkår i Lolland Kommune” i Bangs Have Pavillonen. Store vindmøller på Lolland Lolland Kommune vil gå til kamp mod blinkende lygter på de store vindmøller i Kappel. Loppemarked på Lolland Større foreningsloppemarkeder samler ind til det kommende loppemarked – efterfølgende bliver ikke solgte effekter “kvast” og sendt til forbrænding. Er det denne situation du ønsker dine ting skal ende i eller .. ? REFA og den ruminddelte genbrugsbeholder Bemærkninger til REFA’s nye tiltag – den ruminddelte genbrugsbholder der her i eftersommeren 2017 er udleveret til områdets husstande. Kramnitse og andre byer på Lolland der vil staves med Z – Tekst…. Kramnitze med z – endnu en gang Andre byer har måske forkert skilt …..eller ? Lolland Færgefart – Betjening af Askø, Femø og Fejø [...]

Lolland – Politik

17. september 2017Lolland – Politik Facebook, Instagram og politiske annoncer Jørns kommentar til Meta’s beslutning om “nej” til politiske annoncer. Skal vi ikke få ordentligheden tilbage i politik ? Førnævnte titel var titlen på et debatindlæg af Tine Vinther Clausen lørdan den 19. juli 2025. Linket giver adgang til min kommentar til samme. Skal bibliotekerne i Rødbyhavn & Maribo lukkes – og Borgerservice også ? Indspark til debatten om bibliotekerne i henholdsvis Rødbyhavn og i Maribo ( her inkl. Borgerservice ) skal lukkes. Flex Trafik ? Er der penge i det for vognmanden ?. [...]

Maribo – Industriområde

17. september 2017Foto af Maribo By og industriområde i 1987 Fotos er optaget fra toppen af TDC’s mobilmast i forbindelse med opførelsen af samme. Udslip af Sodavandsekstrakt på en ejendom på Valdemar Henriksens Vej i Maribo I forbindelse med “Seminar om erhvervsvilkår i Lolland Kommune” havde Jørn Jørgensen et indlæg om det et drive en “bette virksomhed” her i landsdelen. Børge Hansen ( Lolland Forsyning ) og troværdigheden der blev væk En fortælling om hvordan Maribo Kommunes Vandforsyning v/ Hr. Driftsleder Børge Hansen – nu Lolland Kommune / Lolland Vandforsyning – ødelægger privat ejendom og nægter at overholde skriftlig indgået aftale om reetablering – i dette tilfælde en forplads ved JAU2, Jørns Auto & PAVA Center. [...]

Maribo – By

17. september 2017Maribo By Fars Dag i Bangs Have i Maribo Det er efterhånden blevet en tradition at Fars Dag festliggøres i Maribo ved et arrangement i Bangs Have skoven / ved Bangs Have Pavillonen. Her udstilles gamle biler, specielle biler, nye biler og vedligeholdelse til din bil. Øl og andre nydelsesmidler er også “på programmet” på Fars Dag i Bangs Have. Klostersøen og Hotel Søpark – Foto fra… Foto fra tur omkring Hotel Søpark og videre i Bangs Have. Klostersøen. Gravearbejde ved Maribo Domkirke. Projektet med anlæggelse af træbro / rampe ( eller hvad det kaldes ) nedenfor Maribo Domkirke kræver ( meget ) gravearbejde. [...]