Siden er oprettet 27. september 2017.
REFA og den ruminddelte genbrugsbeholder
I den senere tid har man i Radio Sydhavsøerne kunnet høre radioreklame for REFA’s nye initiativ med “den ruminddelte genbrugsbeholder”, et initiativ der skal få befolkningen her på Lolland Falster til at kildesortere en stor del af deres husholdningsaffald.
Her i eftersommeren er der så udleveret mere end 40.000 stk. af denne beholder med den “store herlighedsværdi” – med start for tømning i oktober.
Genbrugsbeholderen kan i den ene side indeholde papir og karton – i den andel del glas og metal. Det er rigtig smart med denne ruminddeling, da det jo er naturligt at ikke alle husholdninger har lige stor forbrug af emballage af karton og emballage af glas / metal. Det smarte holder dog op når man får at vide at skillerummet ikke må flyttes. Det er samtidig fy-fy at lægge pap i den side der må indeholde papir og karton.
Hvem er det lige der i en travl dagligdag ( indrømmet – en noget slidt vending – men det er den “vi” bruger ) kan kende forskel på karton og pap ( ja, for mig er alt “tykt papir” pap ) ?
Det er her den fremadstormende genbrugsvirksomhed, REFA, kommer med en “fidus” : “Rivetesten” – se om der er luft i fraktionen”. Eddersmart – det er jo klart at vi alle i genbrugets hellige navn vil bruge energi på denne sortering – eller vil vi ( min kone og jeg har i hvert fald ikke brug for denne genbrugsbeholder – mere herom senere ).
I dagens “Folketidende” kunne man på forsiden af 2. sektion læse samme advarsel – altså om ikke at komme pap i denne beholder. Affalds- og logistikchefen hos REFA udtaler at pap godt kan genbruges – men kun til pap. Pap fra husholdninger skal stadigvæk afleveres på områdets genbrugspladser. Hvor er logikken ( altså i at få flest mulige til at genbruge mest muligt ) ? ( gad vide om REFA får provision af brændstofsalg her på Sydhavsøerne ? ).
REFA modellen – et udtryk der bliver brugt om områdets genbrugspladser ( det er dem med åbningstider for dem der sover længe og ikke er på arbejdsmarkedet ).
REFA modellen kan jo sagtens bruges om “den ruminddelte genbrugsbeholder” – den med flytbar plade der ikke må flyttes ( var jeg indkøber til mere end 40.000 stk. af “én eller anden dims”, havde jeg sandsynligvis bedt om en ændring så den passer til mine behov ).
Er jeg modstander af genbrug ? – nej, på ingen måde – snarere tværtimod. I weekender driver min kone ( på mit CVR – nummer ) “Lailas Loppemarked” på Nystedevej 32 i Maribo, og på hverdage sælger vi blandt andet undervognsbehandling ( også kaldet rustbeskyttelse ) – det er også en form for genbrug – bilerne holdes i hvert fald kørende i længere tid.
Nej, jeg må sige at der et frisk pust i hverdagen at læse og høre om REFA’a non – innovative tiltag “pakket ind i” tale om genbrug ( måske skulle man sige : “Hylende morsomt” ).
Som ovenfor beskrevet har vi på Nystedvej 32 i Maribo ikke brug for “den ruminddelte genbrugsbeholder”. Blade foræres væk – enten til venner eller kunder i vort loppemarked, aviser og papkasser bruges til indpakning samme sted, og glas fra syltetøj m.v. sælges i weekenderne ( ja, til små penge – men der er mere fornuft i at vaske disse rene og sælge dem, end blot skylle dem og smide dem ud efterfølgende ). Metal, ja, har det ikke længere nytteværdi, havner det i “bunken med skrot” ved vort autoværksted, hvor det lejlighedsvis bliver afhentet og kørt til genbrug.
Læs også Genbrugspladsen med brugervenlige åbningstider.
Med venlig hilsen
Jørn Jørgensen, Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, 4930 Maribo.