Svar på kommentar af 13. juli 2026
Den 13. juli modtog vi følgende kommentar på vores Facebook-side:
“Jeg forstår godt problemet. Men er det ikke lidt dobbeltmoralsk. Alt den chikane du udsætter alle andre virksomheder i området? En lydkanon som har stået på i 14 dage hver femte minut ? Med et kæmpe brag. Parkerede biler ud ved vejen så lastbiler har svært ved at komme forbi. Og nu er der en sirene der kører 24/7 så alle i området kan høre det hele døgnet. Var det ikke en idé at tage kontakt til den pågældende virksomhed og få løst det ?”
Vores svar
Tak for kommentaren.
Jeg er glad for, at du anerkender, at der er et problem.
Jeg er også glad for dit forslag om dialog.
Det er nemlig præcis den vej, vi valgte som noget af det allerførste.
Vi forsøgte flere gange at komme i dialog med Remondis. Senest den 6. juli 2026. På denne side har vi derfor samlet den korrespondance, der har været mellem Jørns Auto og Remondis.
Om gaskanonen
Det, der omtales som en “lydkanon”, var en gaskanon.
Den var ikke i drift i 14 dage.
Den fungerede i cirka 26 timer, hvorefter den blev defekt.
Om “sirenen”
Det, der omtales som en sirene, er en digital rotteskræmmer.
Den blev opsat for at mindske risikoen for, at rotter opholder sig på vores område og i vores kunders biler.
I december oplevede vi et tilfælde, hvor en bil blev beskadiget som følge af rotter. Nederst på denne side kan du se et foto, der illustrerer, hvilke skader gnavere kan forårsage i et motorrum.
Symptomer eller årsag ?
Gaskanonen og rotteskræmmeren er efter vores opfattelse ikke løsningen på problemet.
De er forsøg på at begrænse konsekvenserne.
Vi mener fortsat, at den bedste løsning er at få løst de forhold, der skaber problemerne, så sådanne midlertidige tiltag bliver unødvendige.
Om Remondis
Remondis Danmark er en del af REMONDIS Group – en international miljø- og genanvendelseskoncern, som ifølge egne oplysninger har aktiviteter i mere end 30 lande, omkring 1.500 afdelinger og cirka 46.000 medarbejdere.
Det er derfor vores forventning, at en virksomhed med den erfaring og størrelse også har de nødvendige kompetencer til at drive sin virksomhed på en måde, der tager hensyn til de omkringliggende virksomheder.
Vi er bekendt med beskrivelser af andre REMONDIS-afdelinger, hvor naboer oplever, at forholdene fungerer tilfredsstillende. Det giver os håb om, at det også kan lade sig gøre i Maribo.
Hanno’s første henvendelse til Remondis A/S :
Hanno’s “rykker” for svar :
Hanno modtog en telefonisk henvendelse. Forbindelsen blev imidlertid afbrudt af opkalderen.
Skadedyr i en bil kan se sådan ud :

