Aktindsigt fra politiet – anmeldelsen om gaskanonen
Som en del af dokumentationen bag video 3 har jeg søgt og modtaget aktindsigt hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi vedrørende den anmeldelse, der blev indgivet om brugen af en gaskanon på Jørns Auto.
Dokumentet er modtaget direkte fra politiet og er anonymiseret af myndigheden. Derfor er der ikke foretaget yderligere redigering eller udeladelser.
Aktindsigten giver et sjældent indblik i, hvordan anmeldelsen blev fremsat, og hvilke oplysninger politiet modtog. Den viser samtidig, at sagen blev registreret som en nabostrid, og at politiet vurderede, at der ikke var grundlag for en politisag.
Et lille smil fremkaldte én formulering i telefonudskriften. Anmelderen beskriver mig blandt andet som “lidt snu … en ældre herre.” Den bemærkning vælger jeg at lade stå ganske uændret. Efter mere end 45 år som selvstændig automekaniker tager jeg det næsten som et kompliment.
Jeg har valgt at offentliggøre dokumenterne i deres fulde, anonymiserede form, så enhver selv kan læse materialet og danne sin egen opfattelse.
Dokumenterne taler bedst for sig selv.
