Hadebeskeder og ordentlig tone.
Hadebeskeder er snart dagligdagen for vore politikere og andre i vort samfund “der rager lidt op”.
Vort land ledes af ludere og alkoholikere. En tekst jeg ikke har opfundet her til lejligheden.
Jeg kan fristes til at sige : Tal ( skriv ) til andre, som du ønsker at omgivelserne skal tale til dig. Hvis “man” lever efter denne regel, vil der ( sandsynligvis ) ikke fremkomme de negative udtalelser som artiklen på dr.dk handler om.
Nu “offentliggør” vor statsminister er bred vifte af de hadebeskeder, og andet som hun modtager ved digital kommunikation.
Enten man kan lide “damen” eller ej – så kalder man ikke vor statsminister ( eller hvilken som helst anden person ) for luder.
Eller Lars Løkke Rasmussen for alkoholiker.
Fra min synsvinkel kræver ovenstående ord en dokumentation fra “skribenten”.
Men på sociale medier er det tilsyneladende gratis at fremkomme med disse “lave” påstande.
Prisen ? Den betaler vi andre i form af mindre muligheder for at komme med gode argumenter / idéer til vore magthavere.
Hvem har lyst til at deltage i en offentlig diskussion hvor nogle, men få, anvender ord som “er så langt ude” ?
Ikke herfra.
Er du uenig med såvel Lars Løkke Rasmussen som Mette Frederiksen ? Er du sikker på du kan gøre det bedre ?
Så lad dig opstille til det næste Folketingsvalg. Enten for et parti eller som løsgænger. Når Jacob Haugaard kunne gøre det. Så kan du vel også.
Alternativt tal / skriv ordentligt til omgivelserne, og bak de politikere op som du sympatiserer med. Og lade “de andre” i fred.
Med venlig hilsen
Jørn Jørgensen
Nystedvej 32, 4930 Maribo.