Nyt liv i en 100 årig historie

Fra Brintlandsbyens informationslokale.

Under overskriften “Vi skal have sat gang i den danske brintproduktion” havde 2 fra SF ( et politisk parti ) et debat – indlæg i lørdagens udgave af Folketidende ( lørdag den 21. september 2024 ).

Indlægget starter med “I 1980’erne sad den danske opfinder Poul la Cour i en kælder på Askov Højskole og eksperimenterede med at producere brint ved hjælp af vindkraft…osv”.

Måske der har indsneget sin en lille, og måske ubetydelig fejl. Poul la Cour døde i 1908.

Det var nok i 1890’erne der skulle have stået.

Da Lolland Kommune i samarbejde med aktører udi energi havde etableret “Brintlandsby Vestenskov”, var der et glimrende udstillingslokale. Her blev vi besøgende, på en fornem måde, guidet gennem de tanker, der var omkring projektet. Én af plancherne havde overskriften “100 år med H2 – H2 i 100 år mere ?”

Da tidslinjen startede inden år 1900, var jeg lidt imponeret. Derfor oplysningen ovenfor.

Hvad jeg er mindre imponeret af i indlægget, er de nævnte 400 MW strøm som møller på Lolland kan producere. 400 MW strøm til “eget forbrug” her på øen, samt ønske om eksport af brint fremstillet ved hjælp af “restenergien” fra områdets møller til Tyskland.

I skrivende stund yder alle Danske vindmøller 163 MW, solcellerne, også i hele DK yder 119 MW. Vort forbrug er 4.443 MW og vor import er 2.746 MW.

Indrømmet : Der er dage hvor det ser mere positivt ud. Men at ønske et Power 2 X anlæg baseret på vor nuværende elproduktion. Det lyder som en ( meget ) positiv tankegang.

Der er et kæmpespild ved omdannelse af energi. Ved den ønskede omdannelse mindst 50%. Det er der vist ikke taget højde for i den ønskede eksport.

Hvis en eksport skal i gang, samtidig med at “vore skibe og lastvogne” skal kunne tankes, skal effekten være langt højere end de nævnte 400 MW.

Med den nuværende produktion af el, kan vi klare os med et 10 mm kobberrør ( med brint ) til Tyskland lagt i toppen af den kommende Femern Tunnel.

Som Birgit Lystager sang for mere end 50 år siden vi har langt igen venner.

Vi skal have sat gang i den danske brintproduktion

Mere om Poul la Cour – klik her

3 thoughts on “Brintproduktion

  1. Ja, man forstår godt de hævede øjenbryn, rynkerne i panden -og andre steder.. men..
    Vi bor i eventyrenes land, HC Andersen og andre kære væsener med sublim fantasi er fostret her. Og ovenikøbet landet hvor Brugsforenings tanken er tænkt, landet hvor store beslutninger skal vendes i mange fora, endevendes igen og igen, hvor alle skal høres -især landbruget, kirken og diverse miljøorganisationer fra alle fløje..
    Store beslutninger skal helst ikke træffes lige op til generalforsamlingen i Brugsforeningen, -eller folketinget for den sags skyld.. man må jo tænke på genvalg.. ☝️ tænk hvis noget lugtede eller ikke gav afkast omgående, den går slet ikke.. ! Risiko for erstatningskrav og skandaler.. puha puha..! Næ næ, hvorfor al det nymodens, det går jo helt fint som det plejer..
    Ellers noget Du vil spørge om.. ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *