Arbejdspladser igen, igen og igen…

I vor uundværlige Folketidende den 27. september havde Birthe Lauridsen et debatindlæg omkring arbejdspladser i Lolland Kommune. Og nok så meget om hvem der bestrider dem.
Sagligt indlæg, med noget statistik på jobindsats.dk. Så vidt jeg har kunnet faktatjekke disse tal, er de “inden for skiven”. Ak, at det skulle komme så vidt at jeg sympatiserer med et medlem af Enhedslisten” ( undskyld ). Men det er jo netop det der kendetegner lokalpolitik : “Vi ser på sagen, og ikke hvor den kommer fra”.
Da jeg første gang hørte om de mange arbejdspladser og den historisk lave arbejdsløshed, kunne jeg heller ikke få armene ned. Da de ( armene ) kom ned i skulderhøjde, var min første tanke : “Er alle de dejlige arbejdspladser ved / på Femern forbindelsen talt med ?”
Det er de, kan jeg forstå. Arbejdspladser ved Femern forbindelsen er jo ikke “dårlige arbejdspladser”. Men sjovere hvis det var medarbejdere, der var bosiddende lokalt. Ikke kun under arbejdet med projektet. Men også fremadrettet.
Det skal her bemærkes, at jeg er helt med på at Femern forbindelsen er nødvendig for at koble vort område til resten af Europa. At Tyskland har kæmpet og kæmper imod er mig helt uforståeligt.
Uanset hvad må vi ( jeg gør i hvert fald ) betragte disse arbejdspladser som midlertidige. Når snoren ( en gang ) er klippet, bliver det hverdag. Hvad skal så afløse alle disse arbejdspladser ?
Denne hverdag betyder at Femern forbindelsen udelukkende skal bruge driftspersonel fremadrettet. Man indregner ej heller mandskabet, der bygger en lagerhal for en enkeltmandsfirma, i dette firmas ansatte.
Enhver ledelse i en produktionsvirksomhed ved når et produkt salgsmæssigt er på toppen, skal det næste produkt være udviklet, og markedsføringen sat i gang.
Det er rigtig fint at element fabrikken ikke skal rives ned, og bruges til vejfyld. Dette scenarie ville være tåbeligt. Men hvad er det, der bliver stående ? En skal, en dybvandshavn og let adgang til motorvej. Alt andet skal bygges op. Bruge den til sit oprindelige formål ? Markedet for tunneller i nærområdet er, hvad jeg vil vurdere “som begrænset”.
Plads til nye virksomheder ? Ja, mon ikke. Som enhver automekanikerlærling vil udbryde ved synet : “Wauw, pokkers god plads at fuske i”. Ved nye virksomheder til området oplever jeg det som om begejstringen hos omverdenen er ligefrem proportional med antallet af forventede arbejdspladser.
Os andre bolsje – butikker der har beskæftiget 2 – 5 medarbejder i mere end 45 år nærer ikke så megen respekt som “de nye”. Det er også fint for mig. Så kan man “bedre flyve under radaren”
Jeg tænker tilbage på hvad der er sket ude i verden for virksomheder, der var små en gang. Bill Gates beskæftigede i 1979 mindre end 15 personer i Microsoft. Resten kender vi.
Måske går der “en ny Bill Gates” rundt her på Lolland. Måske er det hende / ham der fik bygget lagerhallen nævnt ovenfor. Den gode idé holdt hun / han for sig selv indtil…
Konklusion : Lad os stå sammen her på Lolland. Uanset “farve”. Lad os sammen bakke de små op. Og lad være med at “falde på halen” af “forventede arbejdspladser”.
Med venlig hilsen
Jørn Jørgensen
Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9
4930 Maribo.
Arbejde eller arbejdspladser ? Et debat – indlæg af Birthe Lauridsen i Folketidende lørdag den 27. september 2025.