Autobranchen, politik, ærlighed & troværdighed

Må en politiker lyve ?
Fra det første møde i Borgerinddragelsesudvalget eller… ?

På forsiden af vor uundværlige Folketidende kunne tirsdag den 21. april læses følgende tekst, oven i et stort foto af formanden for Lolland Kommunes “Borgerinddragelsesudvalg” : “Vi skal turde være ærlige som politikere”.

Som udgangspunkt forventer jeg at FT har citeret formanden korrekt. Min første tanke var ” Wauv” – det er STORT.

Folketidende ligger altid frit på et bord i vor butik. Et bord vore kunder i stor stil styrer direkte til. Det er som om nogle håber på lidt ventetid ( læsetid ).

Efter jeg onsdag havde passeret nævnte avis nogle gange, ændrede denne “Wauv – effekt” sig til : “Jørn, du er blevet gammel” ( årgang 1954 ). Skal man nu til at fremhæve man er ærlig ?

Naturligvis kan man anlægge flere anskuelser. Man kan stole på en person eller organisation, indtil det modsatte bevist. Eller. Man kan betragte modparten som en tyv ( eller det der er værre ) indtil det modsatte er bevist.

Jeg holder mig til den første anskuelse. Indrømmet : “55 år i autobranchen har sat sit præg”. Vi har jo gennem tiderne, ikke haft det bedste ry. For mig / os har det dog ikke været nødvendigt med et skilt “Ærlige …’s Auto”. Jeg mener det dyrebareste man er ejer af, ( på tredjepladsen efter sin kone og hund / barn ) er ens troværdighed. Man kan tømme lommerne på en person, men har hun / han sin troværdighed i behold, kommer personen igen. Indiskutabelt.

Efter artiklen i FT at dømme, skal det nu være en særlig egenskab hos en politiker ( i Lolland Kommune ) at være ærlig. Wauv”. Jeg troede det var “default” ( standard ). Ikke alene hos politikere, men hos os alle. Hos politikere ? Det er disse personer, der skal “vise vejen” for alle os andre.

Borgerinddragelsesudvalg i kombination med vor borgmesters talen om dialog. Det bliver stort. Meget STORT. Synd Folketidendes oplag ikke er større. Så HELE Lolland’s borgere kunne få viden om disse tiltag. Det er storsindet – med et anstrøg af ødselhed.

Se for dig ved den næste kommunale valgkamp : Person(er) der går gennem Østergade i Maribo med røde skilte hvorpå der står “Stem på Sven Frandsen – han er ærlig”.

Nødvendigt ? Måske. Men hvorfor ?

Men husk et citat som ofte tilskrives Mark Twain :“There are three kinds of lies: Lies, damned lies, and statistics.” For dem der ikke har haft “Bornholmsk” i skolen, kan citatet frit oversættes til Dansk som : “Der er 3 måder at lyve på : Hvide løgne, sorte løgne og statistik”. Og som en foredragsholder, ved et arrangement i en organisation jeg nu har forladt, sagde : “Det er dig selv der bestemmer farven”.

Troværdighed ? Husk også : Troværdighed opbygges over tid når omgivelserne betragter personens / organisationens kommunikation som ærlig – og stemmer overens med handlingerne

Med venlig hilsen

Jørn Jørgensen
Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9
4930  Maribo.

Kun for brugere med det rigtige medlemsniveau 🔒