VOC, hvad betyder det ?
Hvad det betyder VOC ? Det kan du læse i “faktaboksen” herunder. Men først lidt med “egne ord”
Organiske opløsningsmidler = kulstofbaserede opløsningsmidler. Altså opløsningsmidler der indeholder kulstof ( C ). Typisk “sammen med” brint ( H ). Nævnt som “kulbrinter”. Samlet kan man sige : “Det er brugen af denne type opløsningsmidler, man skal undlade, eller i hvert fald nedsætte brugen af”. Denne type opløsningsmidler skal man undgå hudkontakt med ( huden har porer, og stoffet går ind i blodbanen ). Ved brug af disse opløsningsmidler i en sprøjte, dannes “en tåge” = farlige ved indånding. Kræver åndedrætsværn og udsugning ( luftskifte ).
Ikke organiske opløsningsmidler = opløsningsmidler baseret på vand. Eller hvor vand er det primære “opløsningsmiddel”. F.eks. svage syrer / baser. Ordet “alkalisk” benyttes når der er tale om stærkere syrer ( pH 6 ) eller stærkere baser ( pH 8 ). Baser opløser olie, men ikke olie der sammen med støv har siddet længe ( min erfaring ). Kan naturligvis lade sig gøre hvis delen / området bliver “holdt fugtigt” med basen / væsken.
Til vask af biler, rengøring af gulve og vægge bruger vi et alkalisk rengøringsmiddel der i koncentrat har en pH værdi på 11,5. I fortyndet form falder pH værdien, og i den opløsning vi anvender, er pH værdien i omegnen af 10. Selv indsugningsmanifold fra en dieselbil kan renses med dette rengøringsmiddel. Det kræver og og lidt “mekanisk bevægelse” i form af børstning.
Aerosoler ? Alle former for sprøjtetåge skal sikres mod indånding. Vandtåge skal også undgås. Nej, nu må du holde op, tænker du sikkert. Se i den nederste faktaboks på denne side. Ligger en vandslange i f.eks. olie eller andre stoffer, trænger disse mikroorganismer gennem slangens materiale og forurener vandet. Det bliver derfor direkte sundhedsfarligt at indånde den vandtåge der fremkommer ved brug. Højere tryk = større forureningsområde. Højere vandtemperatur = større forureningsområde.
Når vi vasker i vor rustbeskyttelsesafdeling hos Jørns Auto, sker det altid med vand med en temperatur under 36 grader C. Dette af hensyn til såvel medarbejderen som til bilens karosseri / undervogn. Højere temperaturer end det nævnte, nedsætter vandets hydrogenbinding, hvilket skader karosseriets samlinger. Samtidig udskifter vi luften ved “tværskylning”, så eventuelle partikler bliver sendt ud i det fri i 8 meters højde. 8 meters højde er over omkringliggende bygningers højde.
Med venlig hilsen
Jørn Jørgensen
Faktaboks: VOC, opløsningsmidler, aerosoler og vandbaserede rensemidler
Hvad betyder VOC?
VOC står for Volatile Organic Compounds (flygtige organiske forbindelser). Det er kulstofbaserede stoffer, som let fordamper til luften.
I praksis bruges VOC som et mål for indhold og udledning af organiske opløsningsmidler i fx maling, lak, rustbeskyttelse, lim og rengøringsmidler.
Hvad betyder “organiske” opløsningsmidler?
Organisk betyder i kemi, at stoffet er baseret på kulstof. Det har intet med økologi at gøre.
Eksempler på organiske opløsningsmidler er terpentin, benzin, ethanol, acetone, toluen og white spirit. Disse kan fordampe og bidrage til VOC.
Vand er derimod et uorganisk opløsningsmiddel og bidrager ikke til VOC.
Hvad er aerosoler?
Aerosoler er meget små væskedråber eller faste partikler, der svæver i luften.
Aerosoler kan bestå af:
- Væsketåge (fx spray og forstøvning)
- Faste partikler (fx støv og røg)
Aerosoler kan indeholde organiske opløsningsmidler og dermed VOC, men begreberne er ikke det samme.
Vandbaseret vs. alkalisk rensemiddel
Vandbaseret betyder, at vand er det primære opløsningsmiddel. Det siger intet om produktets pH-værdi.
Alkalisk beskriver derimod, at et rensemiddel har høj pH (basisk), typisk over pH 8.
Mange vandbaserede rensemidler er gjort alkaliske, fordi basisk kemi er effektiv til at opløse fedt og olie. Men vandbaseret og alkalisk er ikke synonymer.
| Begreb | Hvad beskriver det? | Form / egenskab |
|---|---|---|
| VOC | Fordampede organiske opløsningsmidler | Gas / damp |
| Aerosoler | Små dråber eller partikler | Tåge / partikler |
| Vandbaseret | Type opløsningsmiddel | Vand, lav VOC |
| Alkalisk | pH-værdi | Basisk (høj pH) |
Vigtig praktisk pointe
Ved sprøjte- og rensearbejde kan man være udsat for både VOC (dampe) og aerosoler (dråber/partikler). Vandbaserede produkter reducerer ofte VOC, men kan stadig være alkaliske og kræve passende arbejdsmiljøforanstaltninger.
Alkalisk rengøring – hvad sker der med olien?
Ved alkalisk rengøring bliver olie og fedt ikke opløst kemisk. Der sker ingen kemisk omdannelse af olien.
I stedet indeholder rensemidlet tensider, som:
- opdeler olien i meget små dråber
- holder olien svævende i vandet (emulsion)
- muliggør, at olien kan skylles væk
Dette er en fysisk proces – ikke kemi.
Når rengøringsvæsken står stille, eller hvis:
- omrøring ophører
- temperaturen falder
- tensidkoncentrationen er lav
kan emulsionen brydes, og olien kan:
- samle sig igen
- stige til overfladen
- udskilles som fri olie
Vigtigt princip:
Hvis der var tale om egentlig kemi (kemisk reaktion),
ville olien være omdannet til et andet stof og kunne ikke udskilles igen af sig selv.
Alkalisk rengøring er derfor emulgering – ikke kemisk nedbrydning.
Faktaboks: Vandtåge (findelt vand) – indhold, udbredelse og sundhedsmæssig betydning
Vandtåge er små dråber (aerosol) af vand, som kan indåndes. Rent vand er i sig selv normalt ikke giftigt, men vandtåge kan give ubehag og irritation, og den kan udgøre en reel sundhedsmæssig påvirkning, hvis dråberne indeholder andre stoffer eller mikroorganismer.
1) Hvorfor opleves vandtåge som ubehagelig?
- Mekanisk irritation: Findelte dråber påvirker slimhinder i næse, svælg og øjne.
- Dråbestørrelse: Jo finere tåge, desto større sandsynlighed for, at dråber når dybere ned i luftvejene.
- Temperatur og mængde: Kold, varm eller kontinuerlig tåge øger ubehag.
Ubehag kan derfor forekomme selv ved vand uden tilsatte kemikalier. Den sundhedsmæssige betydning afhænger dog primært af, hvad vandtågen bærer med sig.
2) Hvad kan vandtåge indeholde?
A) Mikroorganismer og biologisk materiale
- Bakterier fra biofilm i slanger, tanke, rør og vaskeanlæg.
- Svampesporer og andet biologisk materiale fra fugtige miljøer.
- Legionella: Særligt forbundet med lunkent eller varmt stillestående vand og biofilm; indånding af forstøvet vand er den primære smittevej.
B) Rengøringsmidler og kemiske stoffer i vandfasen
- Alkaliske rengøringsmidler (høj pH).
- Tensider (overfladeaktive stoffer).
- Eventuelle desinfektionsmidler.
C) Olie, fedt og snavs
- Olie og fedt i emulgeret eller suspenderet form.
- Partikler fra vejskidt, metal, gummi og generelt værkstedsmiljø.
D) Salte, mineraler og procesrelaterede partikler
- Kalk og mineraler fra vand.
- Mikropartikler frigivet ved højtryk, sprøjt og turbulens.
3) Udbredelse af vandtåge – også ved udendørs arbejde
Selv om et arbejde udføres udendørs, kan findelt vandtåge:
- følge vind og luftstrømme
- drive væk fra kilden
- nå omkringliggende områder og nabozoner
Forbipasserende kan derfor kortvarigt indånde en del af vandtågen, selv om de ikke deltager i arbejdet.
Hvis vandtågen kontinuerligt eller gentagne gange driver mod en anden lokation, hvor personer opholder sig eller arbejder, vil disse personer være udsat for gentagen passiv eksponering, uanset at de ikke er involveret i den aktivitet, der skaber tågen.
Det er i denne sammenhæng uden betydning, om påvirkningen er tilsigtet eller utilsigtet; det afgørende er, at vandtågen kan indåndes og reelt tilgår området.
4) Samlet og præcis konklusion
Vandtåge er ikke blot vand. Ubehag kan opstå ved selve indåndingen, men den sundhedsmæssige betydning afhænger især af, om vandtågen indeholder mikroorganismer, rengøringsmidler, olieemulsioner eller fine partikler.
Ved vedvarende forstøvning eller kontinuerlig drift, og særligt hvor tågen driver til andre områder, er der tale om reel eksponering, og ikke blot et forbigående sanseindtryk.