Boligområde ved Agerhønevej i Maribo
I vor uundværlige Folketidende har der, begyndende mandag den 01. december, været flere artikler om modstand mod det planlagte boligområde mellem Nystedvej og Agerhønevej .
Tekst fra den første artikel : “Naboerne til op til 80 måske kommende boliger øst for Agerhønevej i Maribo er stærkt imod planerne. Netop brugen af ordet “naboerne” henleder tanken på at den massive modstand kommer fra alle naboer til det ( måske ) kommende boligområde. Laila og jeg bor i nummer 32, altså 2 meter ( stiens ca. bredde ) fra den kommende udstykning. Beboeren i nummer 34 er tættere på.
Selv om jeg er tilflytter ( 01. oktober 1958 ), vil jeg tillade mig at komme med nogle kommentarer. Da vi i foråret 2025 modtog udkastet til lokalplanen, kom vor nabo i nummer 34 på besøg og spurgte : “Hvad sir’ I ? Vi gennemgik materialet mht. bygningshøjde, tilslutningsvej m.v.. Adgangsvejene på det tidspunkt var både Agerhønevej og Nystedvej. Nu var spørgsmålet : “Har vi noget imod øget trafik på Nystedvej ? Svaret var “Nej, hvorfor det”. Den samlede trafik vil nok tilpasse sig omgivelserne. Hvorfor stå imod udviklingen ?
Men nu til de indvendinger der er modtaget om / mod projektet. Indrømmet : “Den lokale beboerforening er virkelig gået til stålet”. Jeg har ikke haft mulighed for at læse høringssvarene direkte.
Behov for boligområdet ? Fremtiden begynder i morgen. Endda tidligt om morgenen. Da jeg gik i skole havde vi “line of sight” ( jeg tror det betyder “frit udsyn” ) til den første bebyggelse øst for Østre Boulevard, Vadstenavej nummer 18. Fra vort loftvindue kunne jeg med kikkert se Borgø. Oh, jeg husker da Blæsenborg Allé var en “stump vej” hvor jeg på en stille vinteraften kunne træne mig i håndbremsevendinger. Hvad er sket på de 60 år ? Det behøver jeg ikke remse op. Det var tider. Eller var det. Jeg husker til gengæld også hvordan lugten fra afbrænding af affald fra området hvor nu Margrethe Centret ligger “smyge” sig langs jorden til vor ejendom på Nystedvej. Nu må jeg “nøjes” med at nyde denne historiske lugt fra området ved min arbejdsplads.
Nej, de gode gamle dage. Skal vi ikke lade dem ligge sammen med HC Andersen, og glæde os over udviklingen i Maribo på trods af fraflytningen fra Lolland generelt ?
Selvfølgelig er der behov. Specielt hvis vi “lollændere” står sammen, fortæller om området så vi kan få endnu flere tilflyttere. 2,5 times daglig transport for at passe et arbejde i f.eks. Høje Tåstrup. Det er Midtlolland.
Agerhønevej er for smal til den påtænkte trafik ? Så hellere Nystedvej ? Agerhønevej er anlagt som en “stamvej”. En stamvej er en vej der skal lede trafikken til andre områder. Agerhønvej har en bredde på 6,0 meter ( 5,95 ). Nystedvej har en bredde på 5.05 meter. Altså næsten 1 meter mindre end Agerhønevej. Samtidig skal man være opmærksom på et Nystedvej er en “1 mellem 2 huller vej”. Altså der er plads til 1 bil ( eller 2 cykler ) midt på vejen mellem de huler der er i vejkanten. Og så er den uden fortov. Til sammenligning har Blæsenborg Allé en bredde på 6,8 meter – også uden fortov. Maribo’s omfartsvej, C.E.Christiansens Vej har en bredde på 7,25 meter.
Forurenet med PFAS ? Ja, det kan ikke udelukkes. Men der har været “fint” ( højt ) tryk på de pumper, der er anvendt. At tro sprøjtet præcis kunne afgrænses til stien ud for vor beskedne have er utopi. Jeg mindes ikke vi har fået vandsprøjt fra den “leg”, der har foregået på Nystedvej nummer 46.
Lysregulering ved Blæsenborg Allé vil hjælpe på udkørsel fra Nystedvej ud i Østre Landevej ? Ja, en trafikregulering vil hjælpe. Lidt / noget. Her er det på sin plads at repetere hvordan et lyskryds virker. Når der er rødt, skal man holde stille. Når der er gult, ryddes krydset. Ja, og grønt betyder “kør” – og det gør man så. Men hvad der er vigtigt netop i forbindelse med Blæsenborg Allé / Nystedvej : “Selv om der er rødt lys, og man kan se dette på ( lang ) afstand, betyder det ikke at man straks skal stoppe, Nej, man har lov til at køre hen til den foran holdende bil” / krydset. I dette tilfælde fra “Sakskøbing siden” / fra øst. Det betyder, at selvom der er rødt for passage ved Blæsenborg Allé, altså kørende fra vest mod Nystedvej, vil der stadig være mulighed for passerende biler ved Nystedvej.
Med venlig hilsen
Jørn Jørgensen, CCG
Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, 4930 Maribo.
Yderligere oplysninger om ovenstående
Adgang kræver login
🔒 Denne information er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Klik her for at logge ind
eller
opret dig som bruger.
Som registreret bruger har du automatisk adgang til de beskyttede områder her på hi-lollnd.dk.
🔒 Denne information er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Klik her for at logge ind eller opret dig som bruger.
Som registreret bruger har du automatisk adgang til de beskyttede områder her på 4930 dot dk.
