pfas

Hvad er PFAS ?

PFAS – hvad er det, og hvorfor er det et problem?

1. Kort overblik (til alle)

  • PFAS er en stor gruppe menneskeskabte kemikalier, der er vand-, snavs- og fedtafvisende.
  • De nedbrydes næsten ikke i naturen og kaldes derfor ofte “evighedskemikalier”.
  • PFAS findes bl.a. i brandskum, regntøj, slip-let pander, imprægnering og mademballage.
  • Stofferne kan ophobes i mennesker, dyr, jord og vand.
  • PFAS mistænkes for at være skadelige for sundhed og miljø og er derfor under skærpet regulering.

2. Forklaring for lægfolk

PFAS er kemikalier, som industrien har brugt i mange år, fordi de er gode til at afvise vand, snavs og fedt.
De gør tøj mere vandafvisende, pander mere slip-let og brandskum mere effektivt.

Problemet er, at PFAS ikke forsvinder igen. Når de først er sluppet ud i miljøet, kan de sprede
sig med vand og vind og langsomt ophobes i jord, grundvand, dyr og mennesker.

Forskning peger på, at nogle PFAS-stoffer kan:

  • påvirke hormonsystemet
  • svække immunforsvaret
  • øge risikoen for forhøjet kolesterol
  • øge risikoen for visse former for kræft (for nogle stoffer)

Derfor arbejder myndighederne på at begrænse brugen af PFAS og rydde op, hvor der er fundet høje koncentrationer
– fx ved gamle brandskoler, forurenede marker og vandboringer.

3. Teknisk baggrund (myndigheder, K 212 / H 51 m.fl.)

Definition:
PFAS = per- og polyfluorerede alkylstoffer, dvs. organiske forbindelser med en fuldt eller delvist
fluoreret kulstofkæde, typisk CnF2n+1–.

Struktur og egenskaber:
De meget stærke C–F-bindinger giver høj kemisk og termisk stabilitet, lav overfladespænding og
udtalt hydro- og lipofobicitet. Dette forklarer anvendelsen i overfladebehandling og brandslukningsmidler – og
samtidig den ekstreme persistens i miljøet.

Persistens og bioakkumulation:
Mange PFAS er svært nedbrydelige (P) og bioakkumulerende (B) og kan opfylde PBT/vPvB-kriterier. De findes i
stigende grad i jord, overfladevand, grundvand, spildevandsslam og biota.

Typiske stofeksempler:
PFOS, PFOA, PFHxS, PFNA m.fl., samt kortkædede erstatningsstoffer (fx PFHxA). I dag reguleres ofte en
sum af udvalgte PFAS fremfor enkeltstoffer.

Typiske kilder i miljø- og affaldssammenhæng:

  • Brandslukningsskum (særligt på øvelsespladser og lufthavne)
  • Overfladebehandlede tekstiler og imprægneringsmidler
  • Mademballage og pap med fedt- og vandafvisende coating
  • Tekniske og industrielle processer (galvanisering, elektronik m.m.)
  • Spildevand og spildevandsslam brugt på landbrugsjord

Miljø- og sundhedsvurdering:
Mange PFAS-stoffer har dokumenterede eller mistænkte effekter på:

  • lever- og lipidmetabolisme
  • hormon- og reproduktionssystem
  • immunrespons (bl.a. nedsat vaccine-respons)
  • visse kræfttyper (stofspecifikt)

Regulering (kort):
PFAS håndteres i dag via en kombination af kemikalielovgivning, vand- og jordkvalitetskrav samt affaldsregler.
Der arbejdes i EU på en bred restriktionsordning for PFAS som stofgruppe, hvilket vil få betydning for
både industriel anvendelse, affaldshåndtering og miljøgodkendelser (fx K 212 / H 51).