Siden er oprettet søndag den 02. november 2025.

VE ( vedvarende energi ) energi og batterier til “udglatning” af strømmen

Energilagring i batterier
Energilagring i batterier En enkelt kubik kilometer til kr 235 mia skulle klare strømmen for os i 2 døgn

Hvor får vi strømmen ( energien ) fra på f.eks. en vindstille nat ? Eller på en vindstille januar – dag ?

Det er et spørgsmål, der ikke bliver besvaret fra de snart utallige tilhængere af sol- og vindenergi. Det er blot, synes jeg, en vigtig problemstilling.

Så sent som i onsdags den 29. oktober ved et vælgermøde hos Frimann Biler i Maribo, stillede jeg spørgsmålet til “panelet”. Panelet der bestod af politikere opstillet til byrådet i Lolland Kommune.

Ingen konklusion. 2 politikere nævnte “atomkraft”. Henrik Jacobsen ( C ), viceborgmester sagde i sin talestrøm “at det klares med batterier”. Ann-Britt Lærkedahl så det heller ikke som et problem. Solceller vil i fremtiden blive så effektive at det udligner manglen på energi i de nævnte perioder. Jeg ser i al fald frem til at se en solcelle der producerer i mørke.

Batterier ? Jeg har fået lavet en beregning på en “batteripakke”, der kan holde os Danskere med strøm i henholdsvis 2 døgn,  og på 4 – 8 timer. Beregningerne er baseret på et dagligt forbrug på 117 Giga Watt timer. 117 GWh er taget fra dagsprognosen for mandag den 03. november 2025.

2 dage uden væsentlig VE i el – nettet er ikke usandsynligt. Der er 2 dage i 2025 med 9% VE  og 2 dage med 10%. Altså henholdsvis 9 og 10% af vore elforbrug dækket med vedvarende energi.

Alting ( der er muligt ) skal elektrificeres. Hvis vi opskriver såvel forbruget som effekten på solceller med 30% bliver regnestykket ikke bedre mht. regulerkraft. Det bliver værre. Det kan ses på den nederste faktaboks.

Er du lige så bekymret som mig mht. vor strømforsyning i fremtiden ? Så er der mange gode informationer på energinet.dk. Du kan blot lave en “Google søgning” på “energisystemet lige nu“.

Min mening ? Jeg synes “der er lige poppet nok” at feje spørgsmålet væk med “batterilagring” og “mere effektive solceller”. Dertil er problemstillingen for alvorlig.

Energisystemet lige nu – en side med gode data fra Energinet   Brug linket til at se mere omkring energiproduktion og udveksling af el mellem vore nabolande.

Nedenfor er en graf hentet fra Energinet ( fra 01. november -24 til 31. oktober -25 ). Den viser forbrug ( den øverste sorte linje ), solenergi ( den gule del ) og vindenergi ( den grønne del ). Så er den hvide / ikke farvede del tilbage. Det er dér der mangler VE i energiforsyningen. Denne del dækkes af de mindre ( tilbage – blivende ) værker i samspil med import.

VE energi i vor el-forsyning kontra forbrug.

 

🔋 Batterier til el-nettet – 4-8 timer vs. 2 døgn uden vind/sol

4-timers batteripark (realistisk)

  • Dækker ca. 1/6 af et døgn (≈ 4 timer)
  • Energi: ≈ 20 GWh (17 % af døgnforbruget)
  • ≈ 5 000 Megapacks á 3,9 MWh
  • Volumen: ≈ 0,2 mio. m³ (≈ 80 svømmebassiner)
  • Areal: ≈ 150 000 m² (15 ha)

Pris: ≈ 3–6 mia. USD (~ 21–42 mia. DKK)

8-timers batteripark

  • Dækker ca. 1/3 af et døgn (≈ 8 timer)
  • Energi: ≈ 40 GWh
  • ≈ 10 000 Megapacks á 3,9 MWh
  • Volumen: ≈ 0,4 mio. m³ (≈ 160 svømmebassiner)
  • Areal: ≈ 300 000 m² (30 ha)

Pris: ≈ 6–12 mia. USD (~ 42–84 mia. DKK)

2-døgns behov (235 GWh)

  • ≈ 60 000 Megapacks (3,9 MWh hver)
  • Volumen: ≈ 2,4 mio. m³ (≈ 974 svømmebassiner)
  • Areal: ≈ 2 000 000 m² (≈ 2 km²)

Pris: ≈ 35–70 mia. USD (~ 250–500 mia. DKK)

Hvad bruges batterierne til i praksis?

  • Frekvens- og spændingsregulering (sekunder–minutter)
  • Korttids-udligning (1–4 timer)
  • Backup i mikro- eller ø-net

For flerdøgns lagring er teknologier som vandkraftmagasiner, power-to-gas (hydrogen) og termisk lagring mere realistiske.

Antagelser & beregning
  • Danmarks forbrug pr. døgn: 117 GWh
  • Batterienhed: 3,9 MWh, ≈ 40 m³ og ~30 m² brutto
  • Prisniveau: 150–300 USD/kWh turnkey (2024-25-niveau)
  • 1 olympisk bassin = 2 500 m³
  • Valutakurs ≈ 7 DKK/USD

🔋 2 døgn uden vind/sol – størrelsen på en batteriløsning

Forudsætning

  • Danmarks elforbrug pr. døgn (eksempel): ≈117 GWh
  • Behov i 2 døgn: ≈235 GWh (235.000 MWh)
  • Reference-enhed: netbatteri ≈ 3,9 MWh pr. enhed (storskala “container”)

Antal batterienheder

235.000 MWh / 3,9 MWh ≈ 60.000+ enheder (≈60.256)

Bemærk: tallet er et rent energi-overslag (uden tab).

Fysisk volumen

Ca. 40 m³ pr. enhed ⇒ samlet ≈2,43 mio. m³ batterirum.

Det svarer til ≈974 olympiske svømmebassiner (1 bassin ≈ 2.500 m³).

Plads/areal (overslag)

Med brutto footprint (enhed + service/adgang) på ~30–35 m²/enhed:

  • ~1,8–2,1 mio. m² samlet areal
  • ~180–210 ha (≈ 1,8–2,1 km²)

Konservativt overslag – layout, brandafstand og transformerstationer kan øge arealet.

Pris (turnkey system)

Indicativt ~150–300 USD/kWh for fuldt anlæg (BESS + inverter, køling, installation m.m.).

  • 235.000.000 kWh × 150 USD/kWh ≈ 35,3 mia. USD
  • 235.000.000 kWh × 300 USD/kWh ≈ 70,5 mia. USD

≈ 247–494 mia. DKK ved 7,0 DKK/USD (kurs varierer).

Opladningsbehov

  • Genopladning på 24 timer kræver i snit ~9,8 GW overskudseffekt
  • Genopladning på 48 timer kræver ~4,9 GW i snit

Dertil kommer virkningsgradstab (round-trip tab ≈ 8–15 %).

Hvad bruges batterier reelt til?

  • Frekvensstabilisering (sekunder–minutter)
  • Korttidsbalancering (typisk 1–4 timer)
  • Reserve i mikro- og ø-net

Flerdøgns lagring håndteres langt bedre af f.eks. vandkraftmagasiner, power-to-gas (H₂), termisk lagring og import/eksport.

Antagelser & metode
  • Energibehov: 2 × 117 GWh = 235 GWh (afrundet)
  • Batterienhed: 3,9 MWh pr. storskala modul (systemvolumen ~40 m³)
  • Olympisk bassin ~2.500 m³; areal pr. enhed ~30–35 m² inkl. adgang
  • Prisniveau: globale “turnkey” erfaringspriser; lokalt kan være højere/lavere
  • Opladningsydelse = energi / tid; 235 GWh / 24 h ≈ 9,8 GW
Konklusion
  • 🔋 Batterier: bedst til sekunder–timer (frekvens & korttidsbalancering).
  • ⏳ 2 døgn uden VE: kræver kolossale batterimængder og budgetter.
  • 🟦 Flerdøgn/uge: Power-to-Gas (H₂) eller magasiner/termisk lagring er realistiske veje.
⬇ Se beregninger og detaljer her

🔋 Scenarie: +30% elforbrug & +30% sol – men 2 døgn uden vind/sol

Udgangspunkt

  • Basis døgnforbrug: 117 GWh
  • +30% forbrug (elbiler, varmepumper m.m.): ≈152 GWh/døgn
  • 2 døgn uden VE: ≈305 GWh (152 × 2)
  • +30% solkapacitet hjælper ikke i mørke/stille perioder → produktion ~0

Konklusion: Energimanglen i 2-døgnsperioden vokser også ≈ +30% (fra 235 → 305 GWh).

Hvis dækket med batterier

  • Reference-enhed: 3,9 MWh (storskala “container”)
  • Antal enheder: ≈78.200 (305.000 / 3,9)
  • Volumen: ≈3,13 mio. m³ (≈ 1.250 svømmebassiner)
  • Areal (brutto): ≈2,35–2,74 mio. m² (≈ 235–274 ha / 2,35–2,74 km²)

Antagelser: ~40 m³ og ~30–35 m² brutto pr. enhed inkl. adgang/afstand.

Prisoverslag (turnkey BESS)

  • Pris pr. kWh (fuldt anlæg): ~150–300 USD/kWh
  • 305.000.000 kWh × 150 USD/kWh = ≈45,8 mia. USD
  • 305.000.000 kWh × 300 USD/kWh = ≈91,5 mia. USD

≈ 320–641 mia. DKK ved kurs ~7,0 DKK/USD (kurs varierer).

Opladningsbehov efter mørkeperioden

  • Genopladning på 24 timer: gennemsnitlig ≈12,7 GW overskudseffekt
  • Genopladning på 48 timer: ≈6,35 GW i snit
  • + round-trip tab på ca. 8–15% ⇒ yderligere elbehov

Hvorfor vokser “spændet”?

  • Forbruget stiger (elektrificering) → flere MWh skal dækkes i “mørke/stille” vinduer
  • Solkapacitetsløft hjælper ikke om natten og ikke i vintermørke uden vind
  • Resultat: større behov for regulerkraft/lagring (batterier for timer; H₂/vandkraft for dage-uger)
Antagelser & beregning
  • Basis: 117 GWh/døgn → +30% = 152 GWh/døgn → 2 døgn = 305 GWh
  • Batterienhed 3,9 MWh (systemvolumen ~40 m³; bruttoareal ~30–35 m² pr. enhed)
  • Prisniveau: 150–300 USD/kWh for turnkey BESS (inkl. inverter, køling, installation)
  • 1 olympisk bassin ≈ 2.500 m³; 1 USD ≈ 7 DKK (afrundet)