Siden er oprettet 23. december 2011            Opdateret 01.01.2012.

Kæmpe vindmøller på Lolland – et nødvendigt tiltag eller …..

Efter at det er blevet kendt at der skal placeres et stort antal kæmpevindmøller på land her på Lolland, har der naturligt nok været en del protester fra de naboer der vil blive berørt af placeringen af disse kraftværker. Naboer til denne størrelse vindmøller vil sige beboere i en radius af 2 km eller måske mere.

Det der bekymrer disse mennesker mest er den lavfrekvente støj, der bliver udsendt fra vindmøller – en støj der kun svært vil være målbar, men er kilden til ikke blot irritation, men i lige så høj grad en kilde til varig skade på helbredet. Risikoen for disse skader bliver blot ignoreret af politikerne i Lolland Kommunes bestemmende organer.

Det er her på sin plads at præcisere at jeg ikke er modstander af hverken vedvarende energi generelt eller af vindenergi i
særdeleshed – tværtimod – jeg tænker hele tiden på energioptimering i mit daglige arbejde. Vi må og skal finde et alternativ til de kraftkilder, der er baseret på kulbrinter – vi er i elvte time – kravet omkring vindenergi må som et minimum være at denne energiform kan “trives” i skøn forening med såvel naturen som os mennesker ( vi mennesker er trods alt også en del af naturen ), og ikke kun skal tilføre ejerne midler i form af statsstøtte – en statsstøtte vi som strømforbrugere betaler.

Den teknik der er nødvendig for at vindmøller kan producere energi i fint samspil med naturen, synes ikke at være til stede på nuværende tidspunkt. Det er, efter min mening, ej heller sandsynligt at den fremkommer i den nære fremtid. Dette skyldes naturligvis en kombination af den støtte der gives til vindenergi og det fakta at kommunernes politikere og administration falder på halen over ord som grøn energi, C02 fri energi og “udvikling” af vindmøller. Set fra sidelinjen er den eneste synlige udvikling af vindmøller at “pinden” er blevet højere og generatoren større – begge dele for investorernes skyld. Hvis der var gjort et hæderligt forsøg på at nedbringe støjgenerne samtidig, var energiformen mere “spiselig” for os som borgere ( og naboer ).

Hvis man bruger min egen branche ( auto ) som målestok for støjnedbringelse, er der en himmelråbende forskel på hvad der sket på henholdsvis biler og vindmøller indenfor den samme tidshorisont. En bil er udviklet så den både yder mere og støjer mindre for såvel brugeren som for det externe miljø – en udvikling der oven i købet er sket på kommercielle vilkår. For mig som
udenforstående må jeg konstatere at støjen fra vindmøller er ligefrem proportional med ydelsen.

Det bliver fra Lolland Kommune fremhævet at gældende lovgivning iht. støj fra møllerne vil blive overholdt – ingen tvivl om det – spørgsmålet er blot om lovgivningen beskytter os borgere på en forsvarlig måde. Vi ved jo alle at når møllerne står der i landskabet, er der ingen der tør gribe ind og kræve støjgrænserne strammet – tilgivelse er lettere end tilladelse.

Fra vor private bopæl på Nystedvej 32 i Maribo har vi udsigt til 2 “vindmølleklynger” ( en klynge er tilsyneladende en lige linie hvor møllerne er placeret ) – hvor specielt “Forneby møllerne” er hvad jeg vil kalde “kraftigt hørbare” på tidspunkter af døgnet hvor øvrig baggrundsstøj er minimal – specielt når vinden kommer fra sydøst. Ved denne vindretning ( der er lig med linien hvor
møllerne er placeret – linien skærer Nystedvej lige uden for vor bopæl) kan vi “nyde” den alternative og vedvarende energiform. Der skal ikke herske tvivl om at denne støj er lovlig og indenfor den grænseværdi der er udstukket for området – samme grænseværdi der i øvrigt gælder for vor værkstedsejendom i Maribo’s nordlige industriområde.

Disse møller har en navhøjde på ca. 40 meter – kæmpemøllerne, der nu skal opføres, får en navhøjde på 80 meter eller mere. Generatoren på disse megamøller afgiver en effekt der svarer til 30 motorer fra en rimelig kraftig familiebil. Uden at være specialist i akustik, har jeg en formodning om at denne energiudveksling mellem vind, transmission og el-net vil give vibrationer der vil forplante sig gennem mølletårnet, fundament og via trykbølger til den omkringliggende natur i et ikke forsvarligt omfang.

Hver gang der diskuteres vindmøller ( og i særdeleshed kæmpemøller ), fremhæves det enten fra bygherren eller fra politikere at denne mølleklynge vil kunne forsyne x-tusinde husstande med strøm. Rigtigt – men under forudsætning af at det blæser. Vindmøller lever jo under det grundhandikap at de producerer strøm som vinden blæser. Er vort samfund indstillet på kun at anvende denne “grønne strøm når den er der” ? Eller forventer vi at kunne brygge en kop kaffe, tænde vor pc eller udføre vort arbejde når det passer os. Der er ingen tvivl om at vi forventer at der altid er strøm i kontakten ( i rigelige mængder ) og at vi kan bruge den nødvendige energi når det passer os.

Foruden nogle producerende vindmøller er det derfor nødvendigt med noget regulerkraft – strøm der kan kobles ind når vindkraften er minimal eller ikke eksisterende. Denne regulerkraft kan jo komme fra alle andre typer kraftværker i Danmark eller fra vore nabolande. Såfremt disse nabolande satser lige så hårdt på vindkraft som Danmark, må vi så håbe på at der er stor forskel på
vinden her i Norden – så stor forskel at der er strøm til alle ( vi skal jo nødig bede de kulbaserede kraftværker om “hjælp” – vel ? )

Alternativt må vi satse samlet på alternative energiformer. Jeg har en formodning om at såfremt vi spreder vores energiforsyning på mange forskellige alternative ( og vedvarende ) energiformer, står vi stærkere i fremtiden. Jeg tænker her på brugen af solenergi, bølgeenergi, biomasse, alt sammen i kombination med vindenergi – jo flere energikilder – jo større chance for stabilitet i energiproduktionen. I ønsket om en stabil enerforsyning i fremtiden kommer man ikke uden om at tale om lagring af strøm under én eller anden form. Her på Lolland har der været eksperimenteret med lagring af overskudsstrøm fra vindmøller ved hjælp af brint. Det er en “knaldhamrende” god íde -synd vi ikke hører mere om dette nødvendige tiltag ( websiden www.h2-lolland.dk omhandler ikke længere dette projekt ligesom materialet omkring samme på www.lolland.dk og www.seas-nve.dk skønnes at være af ældre dato ).

Lagring af vindmøllestrøm ved hjælp af brint har ( iflg. plancher i H2-Interaction i Vestenskov ) været kendt siden 1890’erne. Jeg har ofte spurgt mig selv : Hvorfor er denne vigtige brik i “energispillet” ikke udviklet i samme hast som der er opsat vindmøller overalt i Danmark ? Produktion at brint ved hjælp af strøm har en forholdsvis lav effektivitet – det er også tilfældet når brinten igen skal omdannes til strøm. Ved “tilbageførelsen” er effektiviteten dog noget højere, såfremt varmen fra brændselsceller medtages i beregningen. For hele denne lagringsproces gælder det at “vi skal se at komme i gang” og få noget erfaring – effektiviteten vil helt sikkert stige i takt med brugen ( og udviklingen ). Selv om effektiviteten er lav i begyndelsen “vinder” vi alligevel, såfremt alternativet til energilagring er salg af overskudsstrøm til en lav pris – det må trods alt være bedre at bruge energien “i eget hus”.

Stop nu den opsætning af vindmøller indtil de andre vedvarende energiformer “også har fået en chance” – det er alt for ensidigt kun at satse på vindenergi. Vindenergi har været udråbt som den store redning og ligefrem blevet kaldt “forureningsfri energi”. En vindmølle er også forureningsfri fra det øjeblik den igangsættes og indtil første driftstop. Uden for denne periode “produceres”
der forurening i større eller mindre omfang. Der er ingen der taler om hvor energikrævende det er at producere og opsætte en mølle – ej heller hvilken forurening der er forbundet med skrotning af de udtjente møller – naturligvis specielt vingerne.

Det er på tide at vore politikere ser energiforsyningen i et noget større ( og mere langsigtet ) perspektiv og ikke blot falder på halen over de investorer der ønsker at opsætte ( statstøttede ) kæmpevindmøller på vores lille flade ø. Iflg. Folketidende i forbindelse med EON’s 1 års fødselsdagsfest for Rødsand 2 udtalte Hr. Borgmester Stig Vestergaard, at såfremt energiselskabet ønskede at placere flere havvindmøller her i det sydlige Danmark “kunne de blot sige til” – Lolland Kommune ville være behjælpelig. Yderligere udtalte Hr. Stig Vestergaard : “Jeg er sikker på at kommunens borgere hellere vil se på havvindmøller end på 149 meter høje møller på land”. Gad vide hvor han ved det fra ?

En kommune er et serviceorgan for os borgere, og skal derfor træffe afgørelser til fordel for flest mulige i vort lille samfund – det er dog almindeligt i et nærdemokrati at også mindretallet høres og respekteres. I “møllesagerne” ( og vedr. spildevandsplanen ) får man det indtryk at Lolland Kommune som administrativ enhed ( incl. politikere ) er en direkte modpol til os borgere – et forhold der gør at møllemodstanderne føler at de ikke bliver hørt, og kun bliver betragtet som nogle brokkehoveder som undertegnede. Når der er tale om så store kraftværker som de omtalte kæmpemøller, er der en begrundet mistanke for at livskvaliteten for de omkringboende bliver stærkt forringet – en mistanke som bør komme de berørte til gode.

Når ( hvis ) der skal opsættes yderligere vindmøller af kæmpestørrelsen, bør denne udvidelse ske på havet for at genere mindst muligt – samtidig er det her der er den største ydelse at hente. Den øverste chef for Siemens Wind Power har for nylig udtalt, at prisen på havbaserede møller inden for nogle få år vil falde 35 – 40 % – et prisfald der hjælpes på vej af udsigten til mindre statsstøtte på de store markeder for vindkraft. Der er derfor ingen grund til at bruge økonomien som undskyldning for opsætning af kæmpevindmøller på land.

Nå, her den 23. dec. 20111 kunne man i Radio Sydhavsøerne høre at Lolland Byråd havde gokendt lokalplanen for Tjørneby og derved givet grønt lys for opsætning af vindmøller op til en totalhøjde på 150 meter. Møllemodstanderne i området har tabt – hvad der er lige så galt er at demokratiet her i Lolland Kommune har tabt. Den konservative byrådspolitiker, Daniel Blak
Pedersen, har udtalt at der er mange flere der kan have glæde af den “grønne energi” som møllerne vil producere end de 300 der har protesteret mod planerne. Jeg vil ikke her kommentere denne udtalelse yderligere – blot konstatere at det for mig er forståeligt at Konservative nærmer sig spærregrænsen.

Jørn Jørgensen
Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 – 4930 Maribo.