Siden er oprettet 15. november 2009.
Vindmøller - fup eller fakta ?
Vindmøller er og har været udråbt som redningen på såvel vort tiltagende energiforbrug som på den påståede menneskeskabte globale opvarmning. Det virker ( for mig ) som om vedvarende energi er lig med vindmøller - der er trods alt andre former for vedvarende energi - energiformer som, igen efter min mening, fint vil kunne suppplere brugen af vindmøller til gavn for hele vort samfund.
Opsætning af vindmøller alene gør det ikke.
Er undertegnede modstander af vindmøller ? NEJ. Jeg er derimod modstander af den mangel på udvikling i brugen af vindmøller. Jeg tænker her såvel på selve opsætningen af vindmøller som i den mangel på kombination med andre former for vedvarende energi.
Vindmøller opsættes på land i såkaldte "klynger" - når man ser på vindmøller i det danske landskab betyder "klynge" tilsyneladende "en lige linie". Fra min bopæl på Nystedvej i Maribo kan jeg uden problemer beskue møllerne i "Forneby" - møller der er placeret på en linie der skærer Nystedvej mellem nr. 23 og nr. 32. Denne linie er samtidig lig med vindretningen fra sydøst - et forhold der gør at støjen fra møllerne transmitteres til os "næsten naboer".
Den støj jeg her tænker på, er ikke "flap - flap lyden" der naturligt fremkommer når vingebladene passerer mølletårnet. Den støj jeg tænker på er støj fra transmissionen ( gearkassen ) - et problem som møllefabrikanterne tilsyneladende ikke kan løse. En vindmølle forventes at have en levetid på 30 år - indenfor denne periode bliver gearkassen udskiftet 3 gange - altså et "forbrug" på 4 gearkasser på 30 år eller 1 gearkasse på 7½ år.
Det siger næsten sig selv at denne forholdsvis hurtige nedslidning må give støj til omgivelserne - jeg er glad for at min egen branche ( auto ) er kommet længere i udviklingen af holdbare ( og støjsvage ) komponenter.
Når man samtidig sætter disse "støjsendere" på en linie i vindretningen, siger det sig selv at man har gjort hvad man kunne for at påvirke omgivelserne.
En lille "test" hvor jeg samme aften iagttog støjniveauet fra "Forneby møllerne" for bagefter at køre til "Syltholm møllerne" i Rødby kunne jeg med al tydelighed mærke forskellen i placeringen på en linie og i en spredt placering - støjniveauet ved "Syltholm møllerne" var væsentlig lavere på trods af et større antal.
Denne "test" er lavet uden brug af instrumenter - jeg kan dog ikke lade være med at tænke på at vore politikere uden tøven tillader samme støjniveau fra vindmøller i åbent land, som i et område der er udlagt til industri - logik eller....?
Op gennem 1990'erne er der opsat vindmøller i stor stil - en opsætning der er sket med store statstilskud i form af en høj afregningspris for den producerede strøm. Denne overpris for den producerede strøm er betalt af alle el-forbrugere. Det er helt klart at en udvikling i brugen af vedvarende energi skal "sparkes igang" bl.a. ved hjælp af statsmidler - det må blot være et ufravigeligt krav at disse tilskud ikke alene anvendes til at forgylde ejerne ( og producenterne ) af vindmøller ( eller andre former for vedvarende energi ). Disse tilskud skal anvendes til at udbrede og optimere energiformen til gavn for samfundet.
Det må også være et krav at der ikke ensidigt skal satse på én energiform - der skal satses på at alle former for vedvarende energi kan "gå hånd i hånd". Det er fint med vindmøller alene, såfremt vi alle ønsker at indstille vort energiforbrug efter "hvordan vinden blæser" - det er såvel samfundet som den enkelte person blot ikke indforstået med.
Jeg har en formodning om at såfremt alle former for vedvarende energi bliver udviklet ( sol, bølgeenergi, vind, biomasse m.v. ) vil det samlet kunne blive en mere stabil energikilde. Hvis denne "samling" af energiformerne samtidig kombineres med lagring af overskudsenergi ( strøm ) til senere brug, vil vi kunne få et reelt alternativ til den traditionelle energiforsyning vi kender i dag.
Mht. lagring af overskudsenergi er det glædeligt at se Lolland Kommune og SEAS-NVE's forsøg med netop dette i Vestenskov på Vestlolland. Her omdannes overskudsstrøm til brint, brinten omdannes til strøm ( og varme ) når der igen er brug for denne. Denne omdannelse sker ved hjælp af brændselsceller. Denne form for omdannelse af vindenergi er første gang taget i anvendelse i 1891 ( ja, det er rigtigt - 1891 iflg. planche i H2 udstillingen i Vestenskov ).
Hvorfor er omdannelse af vindmøllestrøm til brint ( eller blot en anden form for lagring ) ikke udviklet i takt med udbredelsen af vindmøller ?
Jeg har ikke noget klart svar. Det er desværre én af "bagdelene" ved statstilskud - modtagerne tænker mest på at få fyldt egne lommer ( hvad enten det er enkeltpersonder, investorgrupper eller energiselskaber ) - tankerne går ikke i retning af helheden i form af samfundet og vor fælles fremtid.
Der tales om at vi i Danmark får 20% af vort strømforbrug dækket af vindmøller - andre mener at det blot er 10% idet vi ikke kan anvende strømmen når den produceres. Den sælges så i stedet billigt ( bortgives ) til vore nabolande. Udregningen er som statistik - der skal nogle forudsætninger til for at kunne udregne sluresultatet. Begge tal er sandsynligvis "rigtige".
Efter at Horns Rev 2 er indviet i september 2009 er der kommet så meget vindmøllestrøm "på markedet" af strømprisen flere gange i oktober og november 2009 er faldet til kr. 0,00. Dette har afstedkommet en ændring i afregningen for strøm så prisen kan "gå i minus" - det kan efter 30. november 2009 direkte koste penge at producere strøm "der ikke er brug for" ( ikke blot vindmøllestrøm, men alle former for produktion )- helt op til kr. 1,70. Vi kan jo så blot håbe på de eventuelle indkomne midler vil blive anvendt til at fremme teknikken med at lagre vindmøllestrøm ( og andre former for strømfrembringelse når disse bliver produktionsklare ).
Det er fint med strøm fra vindmøller - problemet er jo at de producerer efter naturens kræfter og ikke efter samfundets behov. Der er derfor behov for nogle kraftværker der "står standby", kraftværker hvis effekt man ikke blot kan skrue op og ned på i takt med produktionen fra vindmøller. Kulbaserede ( og andre ) kraftværker har typisk en reaktionstid, der er væsentlig længere end den forudsigelse af vindkraften der er mulig. På grund af dette forhold får vi ikke den fulde udnyttelse af de opstillede vindmøller.
Min konklusion må herefter være : Vindmøller fungerer kun optimalt i samspil med andre tilgængelige vedvarende energiformer samt i kombination med en form for lagring af overskudsenergi. Vindmøller er den form for vedvarende energi vi har kendt længst - det er beklageligt at der kun har været focuseret på denne i stedet for også at udvikle andre former. Klodens "lager" af specielt olie holder ikke evigt - det er derfor vigtigt at udviklingen af vedvarende energi fremmes hurtigst muligt.
Med venlig hilsenJørn Jørgensen.