4930-Logo

Jørn Jørgensen, årgang 1954 - her i 2003 udgave
·
Jørn Jørgensen
·
JAU2   -   Jørns Auto & PAVA Center

Denne side er opdateret 27. juli 2012.

Om 4930.dk

Sitet   www.4930.dk   er tænkt som en oplysnings- og debatside om livet i Maribo og i Lolland Kommune ( og fremtiden for samme ) - ikke blot en "brokkeside". Uanset hvad der sker nytter det ikke noget her i livet kun at være bedrevidende og på tværs af alting. Den "bedrevidenhed" man møder rundt omkring i dagligdagen er ved nærnere eftertanke blot en uvidenhed om tingenes reelle sammenhæng. Disse mennesker der alle ved hvad der er galt har som regel ikke nogen brugbar løsning på problemstillingen.

Nå, nu begynder jeg selv at se alle forhindringene, lad os alle mulighederne og arbejde fremad - det er trods alt sjovere.

Det er min tanke at optage såvel positive som negative oplevelser i dagligdagen, hvor kildematerialet vil være personlige oplevelser, eller oplevelser jeg har fået fortalt af folk jeg ved jeg kan stole på ( det nytter ikke at bygge en beskrivelse på "farvet materiale" ).

De positive oplevelser vil, specielt efter kommunesammenlægningen, være i mindretal - et forhold jeg kun kan beklage.

Disse beskrivelser bygger ( og vil bygge ) på de kontraster jeg i det daglige kan se ( og opleve ) - kontraster forstået på den måde at nogle mennesker siger det ene og gør noget andet.

På sitet er også medtaget en personlig negativ oplevelse i mit firma - hvorfor ?
Primært for at advare andre såvel erhvervsdrivende som private der kan komme i samme situation -   sekundært for at få afløb for min afmagt - se dette link.

Jeg er i bund og grund et positivt og hjælpsomt menneske - jeg bryder mig blot ikke om at blive snydt og udnyttet ( gad vide hvem der egentlig bryder sig om det ).

Jeg kan ikke lade være at citere slutningen af TV-2's plade "Kom lad os brokke os" på CD'en "Kys Bruden" der lyder:   "Kom lad os brokke os, det er det vi har det bedst med".

NEJ, der må være andre muligheder.

I den seneste tid er jeg begyndt at påpege nogle kedelige ting, der sker med vort område under arbejde med etablering af bl.a. fibernet og fjernvarme, samt den "daglige" reparation af forsyningsledniner. De områder der bliver opgravet, bliver ikke afleveret i samme stand som de var inden arbejdet blev påbegyndt.
Selv vore lokale forsyningselskaber ( der jo har samme personkreds i ledelsen som Lolland Kommune ) lader hånt om vort områdes tilstand.
Hvem har ansvaret ?

Alle med indflydelse er tilsyneladende "fløjtende ligeglade" - det bliver kun værre.

TAK for din interesse for www.4930.dk.

Med venlig hilsen

Jørn Jørgensen