Maribo Messen 2007
Billeder fra Maribo Messen 2007( Klik på denne tekst.)
Maribo Messen 2007 blev afholdt i dagene lørdag den 24. og søndag den 25. februar og er ligesom de 2 tidligere Maribo Messer arrangeret af Lions Club i Maribo. Maribo Messen er en ældre tradition som netop Lions Club har genoptaget efter der i en del år ikke har væert afholdt nogen "Forårsmesse" som den tidligere hed under ledelse af Hunseby Gymnastikforening's Venner.
"Webmasteren" på dette site har op gennem 80'erne deltaget i "Forårsmessen" med stor tilfredhed og var derfor heller ikke sen til at sige "Ja tak" da der kom en forspørgsel om deltagelse i Maribo Messen da den blev genoptaget.
Maribo Messen 2007's start var vejrmæssigt ikke den bedste da morgentrafikken blev væsentligt hæmmet af det kraftige isslag der kom gennem natten og morgentimerne. På trods af dette kom der hurtigt gang i "tælleapparaterne" - om end i beskedent omfang da lørdag formiddag traditionelt ikke er det helt store "messetidspunkt". Omkring middag og først på eftermiddagen var der stor tilstrømning ( udstillerne synes måske ikke at antallet af besøgende var godt nok - MEN hvornår vil de være tilfredse ? ).
Samlet set var udstillerne "en broget skare" eller et bredt "produktmix" - lige fra salg af æbler og relaterede produkter, præsentation og salg af produkter til øget velvære over bank og forsikringsvirksomhed til præsentation af dæk og fælge til person- og varebiler. Ja, sågår var der en stand der viste rustbeskyttelse af biler OG mindsandten om der ikke var ejendomsmæglere i stor stil repræsenteret på Maribo Messen 2007.
Foruden dette "produktmix" var resten af autobranchen repræsenteret og fyldte "en hel hal" ( skrives 2 x ½ ). I denne Hal 2 var midtlollands mest betydende autoforhandlere samlet og fremviste på professionel vis et bredt udsnit at de fine køretøjer.
Ligeså forskellig som brancherne / varerne viste sig at være - ligeså med standopbygningen. Forskelligheden strakte sig fra placering af et par ståborde og tilsvarende antal plancher på fod til en standopbygning hvor flere håndværkere og chauffører arbejdede hele fredagen for at præsentere virksomhedens produktsortiment på en fremragende måde. Der er her ikke taget stilling til om kvaliteten af præsentationen på Maribo Messen 2007 er ligefrem proportional med det forberedende tidsforbrug - forkellige brancher stiller trods alt forskellige krav.
Søndag formiddag plejer ( plejer stammer fra min deltagelse i Forårsmessen i de "glade 80'ere ) at være et tidspunkt hvor udstillerne besøger hinanden, lærer hinanden at kende og udveklser varer / ydelser men under Maribo Messen 2007 begyndte publikum straks efter åbningen at indfinde sig og kl. 10.30 kan man roligt betegne besøget som "tilstrømning ( undertegnede havde "det store forkromede overblik" på grund af standplacering lige inden for indganspartiet. Denne tilstrømning varede ved indtil ved 15-tiden hvor besøget langsomt ebbede ud. Interessen / spørgelysten / køb fra publikum var også tilfredsstillende søndagen igennem ( min vurdering stammer fra egen stand og observationer på de ting publikum bar på ).
Jeg og formodentlig mange andre, både publikummer og udstillere, ser frem til næste Maribo Messe - der sker trods alt forbedringer for hver gang den afholdes.
Jørn.