Siden er oprettet 17. august 2010.
Maria Gade - en parkeringsvenlig brandfælde
"Ulovligt" parkerede bilerJeg har med stor interesse læst 4930.dk, og det dertilhørende nye tiltag "læsernes indlæg".
Redaktionen af siden har belyst emnet uheldigt eller rettere ulovligt parkerede biler.
Jeg er selv bilist og ønsker på ingen måde er der skabes "klapjagt" lignende tilstande som det ses med Parkering København.
MEN...der må kunne findes en vej selv for Lolland. En vej hvor man "hjælper" til med at sikre udsynet til glæde for trafiksikkerheden, og ikke mindst til at "hjælpe" de bilister der gang på gang konsekvent blæser på parkeringsreglerne, fordi der ikke kontrolleres andre steder, end hvor der af private ejere er hyret et p - selskab.
Politiet skulle efter reformen have "frigjort" personale til vore veje, i stedet for at sidde bag skrivebordet. Åh jo, men når der parkeres foran ens egen indkørsel, (læs min egen) så kommer de ikke. De skriver ikke engang en p-afgift trods mulighed for foto dokumentation.
Lolland Kommune er sidenhen blevet citeret for i Folketidende, at udtale at det ikke kan betale sig at have en p - vagt ansat.
Maria Gade som jeg selv bor i er en guldgrube. Der kan laves over 6000,00 kr. på en lille morgenrute. En rute jeg telefonisk har lagt billet ind på hos Sydsjællands & Lollands Falsters Politi, ved én af mine snart utallige opkald. Og mig bekendt er det kun halvdelen af indtægterne der skal sendes videre.
Forhold som parkering mod køreretningen, parkering foran og overfor indkørsler, hører til dagligdagen, ligesom der parkeres overfor hinanden i hver side af vejen. Parkering for tæt på sidevej, lig med afstand ikke overholdt, dvs. dårligt udsyn.
Skrækscenariet er at det brænder i gaden, og redningskøretøjerne skal forbi. Det bliver ikke noget kønt syn.
Løsning: Ring 112 og forlad bygningen, sammen med en inventarliste. For der bliver ikke noget tilbage.
Med venlig hilsen
Dan Nielsen,
Maria Gade 3b,
4930 Maribo.