Siden er oprettet 15. november 2009.   Siden er opdateret 25.09.2010.

Kommunesammenlægning   - før og nu

Kommunesammenlægningen i 1970 kan jeg kun periferisk huske ( jeg er årgang 1954 ) men jeg ved fra mine forældre at der også dengang blev lovet stordriftsfordele.

"Stordrift" blev der i alle tilfælde tale om   - den kommunale administration voksede med stor hast. Nuvel, samfundet ændrede sig naturligvis samtidig og vi ( befolkningen ) krævede flere og større ydelser.

Jeg kan blot ikke lade være med at tænke : "Var der noget galt med vor lille Hunseby Kommune" ( for vort vedkommende der nu som før bor i den østlige del af Maribo ). Min kontakt med ydelser fra kommunen var min skolegang i Hunseby - et yderst positivt bekendtskab med en godt ledet skole med engagerede lærere der gav os elever en god start på livet.

På trods af at jeg ikke er den typiske "forbruger" af offentlige ydelser, kan jeg alligevel se virkningen af den seneste kommunesammenlægning, der blev "udført" pr. 01. januar 2007   - også denne gang blev vi lovet stordriftsfordele ( men det blev naturligvis ikke nævnt hvornår disse fordele vil kunne ses ).

Iflg. Stig Vestergaard's udtalelse i Folketidende i denne uge er det naturligvis "de andres" skyld at befolkningen har haft for store forventninger til kommunalreformen   - "de andre" er i denne sammenhæng regeringen og pressen.

Det er god socialdemokratisk "teknik" at skyde skylden på "de andre" når det går galt, for derefter at tage æren når det går godt. Tænk blot på Anker Jørgensen der blev statsminister på det værst tænkelige tidspunkt. Når han blev spurgt, hvorfor der var stigende arbejdsløshed og underskud på betalingsbalancen var svaret altid : "Det er de internationale konjukturer der har skylden for Danmarks problemer".

I slutningen af 90'erne da økonomien blev bedre og Poul Nyrop Rasmussen tilsvarende blev spurgt hvorfor det gik Danmark bedre og bedre var svaret : "Det er den ansvarlige økonomiske politik vi fører".

Poul Nyrop Rasmussen "glemte", bevidst eller ubevidst", at nævne at de internationale konjukturer var i bedring og dermed "trak" Danmark "med op". Statsministeren "glemte" også at nævne at "den ansvarlige økonomiske politik" i væsentlig grad byggede på Poul Schlüter's kartoffelkur fra efteråret 1986.

Folketidende har for tiden kommunalreformen til "eksamen" og John Brædder har i den forbindelse udtalt i såvel Folketidende som Radio Sydhavsøerne at befolkningen har for store forventninger til den kommunale service   - noget som blev underbygget af en afstemning på www.folketidende.dk. Afstemningen var måske ikke repræsentativ med ca. 350 stemmer   - alligevel giver den et indtryk af borgernes holdning. Det er naturligt at blot én dårlig oplevelse i det offentlige system bliver "speedet op" når talen udelukkende går på besparelser.

Det er for mig ikke muligt at vurdere om hvorvidt den offentlige service er blevet ringere eller bedre   - jeg kan blot henvise til det der er synligt : Grønne områder langs veje og gader   - aldrig har det set værre ud. Administrationen er stolt af at der er sparet samtidig med at det samme arbejde bliver gjort   - Ja, man skal som minimum være politiker eller have anden svaghed for at se det på den måde.

Se sider om "vedligeholdelse" af grønne områder ( sider er af ældre dato - de er ikke mindre aktuelle af den grund ) :

Victor Kolbyes Vej i Maribo.
18 stillinger sparet væk i Park og Vej

Besparelser på "det grønne område" er acceptabelt, hvis det var det eneste område der blev sparet på   - nej, vigtige områder som ældrepleje og skoler er også områder hvor sparekniven er blevet ført mange mange.

Disse besparelser bliver gennemført samtidig med at der bliver talt om ny svømmehal i Nakskov til "vist nok" 70 mio. kr.   - en nødvendighed   - ja, tilsyneladende. Der er jo også flere sikre stemmer i brugerne af en svømmehal end i de ældre mennesker der kræver pleje fra det offentlige system.

Nødvendig prioritering, ja, men til hvis fordel ?

Jeg tænker tilbage på den årlige generalforsamling i Lollands Industri og Håndværkerforening i 2006 hvor Hr. Borgmester Stig Vestergaard var gæst. Han fortalte om kommunesammenlægningen og sagede at økonomien i den nye kommune nu var på plads. Jeg er glad for at økonomien var på plads   - det første "hul" i budgettet var på 270 mio. kr.   - havde økonomien ikke været på plads havde "hullet" sikkert været større.

Mine forventninger til offentlig service efter kommunalreformen ? :   Jeg havde en forventning om at aftaler, såvel mundtlige som skriftlige, blev overholdt. Det var ikke tilfældet   - se nedenstående links og se hvad jeg mener :

Troværdigheden der blev væk.
Kommentar til ovenstående.

Nogle vil mene at her er ikke tale om en kommune, nej - det er en kommunalt ejet virksomhed ( Lolland Forsyning ) - forskellen er dog ens - det er samme ledelse og samme ledelsesform der udøves.

I forbindelse med kommunesammenlægningens "eksamen" i Folketidende fremhæver Hr. Borgmester Stig Vestergaard at servicen for nye virksomheder i Lolland Kommune er blevet væsentlig forbedret efter nedlæggelsen af de små kommuner. Jeg kan så blot spørge : Hva' me' os der har formået at holde en beskeden virksomhed i gang i mere end 30 år ? - Jeg kender svaret - det står bla. i ovennævnte links.

Hvad skal der gøres ?

Da jeg hverken er politiker eller "hælder" i nogen politisk retning ( faktisk har jeg kun interesser i Indgangspartiet ) har jeg ikke behov for at skyde skylden på andre   - vi borgere har vel på én eller anden måde også et medansvar. Her tænker jeg på vi borgeres manglende interesse og forståelse for kommunens drift m.v..

Torsten Elsvor udtalte på lederplads i Folketidende for nylig at det ville være dejligt befriende hvis lokalpolitikere sagde rent ud at de kunne forstå os ( altså borgerne )   - men vi kan ikke gøre det bedre indenfor de rammer vi har.

Enig   - tal dog et sprog vi kan forstå   - til gengæld vil der blive mindre "brok" fra os. Samtale fremmer som bekendt forståelsen   - det skal blot være på et niveau som "vi" forstår.

Samtale gør det naturligvis ikke alene. Optimering af alle rutiner sker i alle virksomheder   - medarbejdere inddrages og får ansvar. Giv dog offentlige ansatte en større løn og kræv "value for money". I forbindelse med såvel ældrepleje som vedligeholdelse af områder er det muligt at opstille nogle krav, som skal være opfyldt for at arbejdet fra den enkelte medarbejder eller gruppe "er godt nok". Dette vil tilfredsstille såvel medarbejderen som arbejdsgiveren   - arbejdsgiveren er i dette tilfælde "os" - der vil helt sikkert ikke blive tale om en merudgift - tværtimod.

Det er også vigtigt for os borgere at forstå at kommunen ikke er "dem" men "os"   - vi kan alle hjælpe på én eller anden måde. Det er også vigtigt for kommunens ledelse at indse at kommunen er borgernes serviceorgan - det kræver blot gensidig forståelse for hinandens situation. Beklageligvis tror jeg "at løbet er kørt" - begge "sider" ( kommunens ledelse og borgerne ) har hver for sig "nok i sig selv".

Hr. Jørgen Krüger, Nakskov, udtaler i Folketidende i den forgangne uge at der er for stort skel mellem kommune og borgere og det er svært at råbe ledelsen op - det er vel netop det der er sket når kommunen er blevet større ( for stor viser det sig ).

Jeg ved fra mit eget arbejde med bl.a. autoreparation, at det er lettere at få kundens forståelse, hvis man på forhånd orienterer om problemets størrelse m.v.   - det gælder om at være forudseende ( fremsynet ), bruge sin erfaring og tale på et niveau som modparten forstår ( jeg håber så at der er nogle af mine kunder der vil give mig ret i denne udtalelse - "smil" ).

Konklusion på ovenstående :   Kære politikere, kom frem med sandheden, smid gamle vaner og lad os sammen "få det til at fungere". Kære medborgere, smid gammelt had og lad os komme videre.

Med venlig hilsen
Jørn Jørgensen.