Siden er oprettet 14. maj 2009.
Veltrimmet industrikvarter i Maribo
Onsdag den 13. maj 2009 var ikke en dag som alle andre - en snerren fra en kommunal plæneklipper gjorde den store forskel. Jeg troede ikke mine egne øjne og øre da en plæneklipper bearbejdede rabatterne i området ved vor virksomhed på Victor Kolbyes Vej i Maribo's industrikvarter.
Ikke alene blev det græs der er groet op i 2009 klippet, nej, også græsset og andre vækster fra 2008 måtte lide den tort at blive "lagt ned" af maskinens knive. Området er nu i en vedligelholdelsesstand der tangerer områder omkring kommunale bygninger.
Min konklusion på områdets vedligehold var indtil den 13. maj, at vore virksomheder var glemt, hvis man skulle dømme efter omgivelserne ( jeg har så gået og håbet på at også skatteopkrævningen til områdets virksomheder ville blive glemt ).
Hr. Borgmester Stig Vestergaard har tidligere udtalt: "2008 var et godt år for Lolland Kommune, 2009 blver endnu bedre". Med ovenstående oplevelse kan jeg se at der er handling bag ordene.
Dagens buket skal ubetinget gå til Lolland Kommune's ledelse for dette storsindede tiltag.
Med venlig hilsen
www.4930.dk
v / Jørn Jørgensen
Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, 4930 Maribo.