En tegning, fæere huse og en bar mark.
 
En tegning, flere huse og en stubmark.

Kort kommentar til ting der er set, sket og skrevet om livet på Lolland og Falster

 

 

 

 


24. juli 2010

Iflg. Folketidende har Lolland Kommune's borgmester, Stig Vestergaard, været til møde med områdechefen for Den Danske Bank for at få udvisket nogle midforståelser omkring finansiering af virksomheder på Lolland. Disse miforståelser er opstået i "kølvandet" på den nedskrivelse af kredit for Dansk Solvarme som har været omtalt såvel i Børsen som i netop Folketidende.

Stadig iflg. Folketidende var udfaldet på dette møde positivt for begge parter - finansiering af virksomheder er ikke som udgangspunkt betinget af "den rigtige adresse" - virksomheder på Lolland kan også finansieres af Den Danske Bank - udgangspunktet er sikkerheden for tilbagebetaling.

Det er positivt at Hr. Borgmester Stig Vestergaard "tager tyren ved hornene" og får ryddet misforståelser af vejen så hurtigt som muligt   - én af grundstenene ( bla. finansiering ) er vigtig for at vi kan få virksomheder "til at indtage landsdelen".

Flere virksomheder indenfor metalbearbejdning er lukket og nye skulle gerne komme til i stedet   - Stig Vestergaard har udtalt at det gerne skulle rygtes at vi her i området har dygtige metalarbejdere der er klar til at tage fat når en ny virksomhed flytter hertil.

Troen på området og os selv er vigtig for udvikling.

Til ovenstående vedr. dygtige metalarbejdere kan jeg så tilføje at Lolland Kommune tilsyneladende ikke regner med at vi her i området har dygtige revisorer og advokater. Ved en gennemgang af regnskaber for Lolland Forsyning kan jeg se at der benyttes revisorer og advokater med adresser "et godt stykke nord for Strømmen".

Hvor er troen på vort område ?

Jørn Jørgensen, Nystedvej 32, 4930 Maribo.