Industrikvarter i Maribo den 09. juni 2007
Klik på fotoet for at få vist et større
( Åbner i nyt browservindue ).

Siden er oprettet 09.06.2007.

18 stillinger sparet væk i Lolland Kommune
( i Park og Vej - afdeling )

I den forgangne uge kunne man i "Folketidende" læse en stor artikel om Lolland Kommunes Park og Vej   - afdeling der, sammenlignet med de tidligere kommuner, har sparet 18 stillinger væk.

Flot   - der står endog at det samme arbejde bliver udført på trods af den mindre bemanding. Besparelsen er sket ved naturlig afgang ( hvilket vil sige mangel på tilgang i arbejdsstyrken ).

Når man som jeg denne flotte solbeskinnede junimorgen kører ind i Maribo's nordlige industrikvarter for at passe mit arbejde ( som jeg i øvrigt har udført på det 30. år i samme område ) er jeg ikke på noget tidspunkt i tvivl om at der i Lolland Kommune er sket en besparelse.

Aldrig tidligere har området været så misligholdt som tilfældet er nu ( formålet er måske at arbejdstagere fra de østeuropæiske lande skal føle sig hjemme ) - enkelte grundejere i området har dog taget klipperen i egen hånd og foretaget en "studsning" af området ud for deres respektive ejendomme.

På vejen herud til min arbejdsplads passerer jeg Blæsenborg Allé som har fine nyklippede rabatter - der er for mig at se ingen tvivl om hvor der er mest prestige i at vedligeholde de offentlige arealer - erhvervene er kun til for at foretage en "udplyndring".

Min personlige mening: Vedlige- og renholdelse af offentlige arealer er vor fælles interesse. Det kunne derfor være en mulighed i fremtiden at ren- og vedligehold i den enkelte borgers nærmeste område bliver foretaget af denne ( som jeg selv i øvrigt har gjort i de seneste 25 år ). Kommunerne kunne derfor koncentrere deres indsats om arealer ved egentlige offentlige stier og veje m.v..

Jørn Jørgensen.

Industrikvarter i Maribo den 09. juni 2007
Klik på fotoet for at få vist et større
( Åbner i nyt browservindue ).